Kategori: Miljø

Udgivet den

En fælles platform for grønne ildsjæle

Hos Greencubator er det målet at få bæredygtighed og iværksætteri til at smelte sammen. Pioner har talt med folkene bag det grønne kontorfællesskab.

AF MIKKEL DYRING DOHN

Det kan være svært at se det, hvis man ikke lige ved det. Men over shawarma-osen fra King of Kebabs åbne vindue på Nørrebrogade er facaden malet mørkegrøn. Det har den været siden 2015, hvor Greencubator for første gang slog dørene op for at byde velkommen til et bæredygtigt iværksætterhus.

På mange måde ligger det i selve navnet, hvad Greencubator gerne vil. Sammentrækningen mellem ’grøn’ og ’inkubator’ markerer foreningens formål om at støtte, vejlede og udvikle grønne virksomheder. Alligevel er navnet ikke længere helt præcist. I hvert fald ikke hvis man spørger Stine Kondrup, der sammen med Mads Lønneberg driver Greencubator til daglig:

”Vores navn er måske lidt misvisende i dag, fordi ’green’ helt naturligt refererer til miljø og det grønne, mens Greencubator har udviklet sig til også at handle om bæredygtighed i bredere forstand. Både i forhold til socialt entreprenørskab og i forhold til økonomi. Vi kan ikke komme uden om, at den økonomiske bundlinje er lige så vigtig som alt det andet, hvis man vil drive en virksomhed. Hvis man vil gøre en forskel, bliver man nødt til at tænke alle tre parametre sammen, og det forsøger vi at gøre her.”


Partnerskab: Mads Lønneberg (tv.) og Stine Kondrup (th.) har sammen ført Greencubator mange trin op ad udviklingstrappen.

Drømmen om at revolutionere dansk iværksætteri

Idéen om at oprette et fælleskab for bæredygtige virksomheder opstod, ifølge Mads Lønneberg, ud fra en frustration. Rundt omkring var der massere af tilbud til iværksættere, der ønskede at starte en selvstændig virksomhed op, men ikke rigtig nogen, hvor bæredygtigheden var tænkt ind fra start af. Samtidig havde havde han erfaret, hvor konkurrencepræget iværksættermiljøet var, uden at det nødvendigvis gavnede den enkelte:

”Jeg har oplevet på egen krop, at der er meget spidse albuer i iværksættermiljøet. Det er mig først, min idé, alle er konkurrenter. Det gør mange små virksomheder meget sårbare, for alle konkurrerer om de samme fondsmidler og måske også de samme kunder,” siger han.

I stedet for at få blå mærker af at kæmpe sig frem på bekostning af andre, ville han med Greencubator skabe et sparringsrum, hvor man var kollegaer frem for modstandere, og hvor man ville kunne få gavn af hinandens kvaliteter. Og det mener Stine Kondrup, stadig er det vigtigste i dag:

”Det vi prøver med Greencubator er virkelig at italesætte fælleskabet. At vi sammen kan udvikle og udveksle idéer og kompetencer, lave samarbejder på tværs og prøve at tænke hinanden ind som kollegaer og partnere i stedet for som konkurrenter.”


Grøn: Greencubators facade skiller sig ud blandt Nørrebrogades mange pizza og shawarma-barer.

Fællesskabets hjælpende hånd

Helt lavpraktisk er Greencubator et kontorfællesskab. I øjeblikket sidder der 20 virksomheder sammen, hvoraf nogle er mere selvstændige og har ikke et lige så stort behov for samarbejde eller investorer som andre. For Stine Kondrups egen virksomhed ’Intugreen’ – en mobilapp, der har til formål at motivere folk til at komme ud i naturen – har fælleskabet dog haft en kæmpe betydning.

”For mig har det betydet rigtig meget. Mig og min partner i firmaet Jonas har lavet mange samarbejder og fået nogle store kunder ved at kunne lave fondsansøgninger sammen med nogle af de andre i Greencubator. Det gør det meget nemmere, at man kan gå forbi folks kontorplads og sige: ’hey, skal vi ikke lige drikke en kop kaffe sammen og kigge på den ansøgning’, i stedet for at skrive mails hele tiden. Det gør det både sjovere og nemmere i sådan en proces.”

En anden, der har haft stor glæde af fælleskabsfølelsen er Pia Rathsach, der med sin virksomhed GoGreen Danmark har haft fast kontorplads hos Greencubator siden projektets start. Hun understreger, at det har gjort en kæmpe forskel for hende at sidde med nogle artsfæller, der som hende selv brænder for at fremme bæredygtigheden i Danmark.

”Der ligger utrolig meget synergi, at man sidder sammen med nogle, der vil det samme som en selv i forhold til at fremme hele den grønne tankegang. Samtidig er det her det første sted, jeg har siddet som selvstændig, hvor jeg har følt, at jeg har kollegaer. Vi følger tæt med i hinandens idéer og udfordringer, og det betyder rigtig meget for sammenholdet.”

Eksterne samarbejdspartnere har givet pote

Ud over den interne hjælp de forskellige virksomheder tilbyder hinanden, har Greencubator også etableret et ’Advisory Board’ og samarbejder med forskellige væksthuse for at sikre, at de grønne ildsjæle og projektmagere bliver ledt i en økonomisk bæredygtig retning.
I starten blev ’Boardet’ brugt flittigt til at hjælpe med de mere overordnede ting iværksætterne havde brug, fordi de stort set alle sammen var på det samme niveau rent udviklingsmæssigt og endnu ikke havde fået hul igennem til det marked, hvor de ønskede at være. Men i takt med at virksomhederne begyndte at udvikle sig i forskellige retninger, ændrede behovet sig også. Derfor begyndte de i Greencubator at lave workshops og mindre forløb med personlig sparring. Og i løbet af 2017 trådte ’Advisory Boardet’, ifølge Stine Kondrup, lidt i baggrunden for at give plads til endnu mere effektiv hjælp:

”Der er ikke det samme behov for Advisory Boardet længere, fordi vi har fået et partnerskab med Væksthus Hovedstadsregionen og Connect Denmark, der gør hjælpen meget mere specifik fra virksomhed til virksomhed. Jeg screener vores virksomheder og sørger for, at de kommer i kontakt med de rigtige. For flere af virksomhederne har det betydet, at de er ekspanderet på rigtig kort tid.”

For Pia Rathsach betød screeningen at hendes virksomhed fik etableret et samarbejde med Connect Denmark, og det har været en stor hjælp, mener hun.

”Det har hjulpet mig i forhold til at skabe et fokus omkring, hvad det er GoGreen skal og ikke skal. Når man render rundt med en masse kreative idéer, kan det nogle gange være svært også at have fokus på at skulle drive en forretning. Og her har den professionelle sparing, jeg har fået gennem Connect Denmark været meget værdifuld. ”

Et af de step Pia Rathsach har taget, efter hun blev en del af Greencubators fælleskab, er at ændre virksomhedens profil fra at være centreret omkring København til at blive landsdækkende. Her har i særdeleshed den tekniske assistance, hun er blevet tilbudt i huset, haft afgørende betydning. Visionen for GoGreen Danmark er nu at forbrugere, uanset hvor de befinder sig i landet, let skal kunne finde frem til de steder omkring dem, hvor de kan handle grønt og gøre en bæredygtig forskel med deres pengepung. Til det formål er Pia Rathsach i gang med at lancere en app, som hun håber kan omfatte Danmarks ti største byer allerede i løbet af 2018.


Vejviser: Pia Ratsach fra Go Green Danmark (tv) udpeger bæredygtige adresser på sit bykort.)

Netværket er blevet større

Det er dog ikke kun GoGreen Danmark, der har vokseværk i øjeblikket. Også generelt er der, ifølge Stine Kondrup, sket meget i Greencubator det seneste års tid, hvor huset har taget springet fra blot at være et kontorfælleskab til i højere grad at være et grønt vidensnetværk og en platform for politiske arrangementer:

”I dag bliver Greencubator brugt til at afholde en masse arrangementer udefra, hvor vi bare udlejer vores lokaler. Man kan mærke, at vi er blevet et navn derude, og folk begynder at komme til os med deres projekter. Vi er ikke et konsulenthus, men vi har så mange forskellige kompetencer og ressourcer i huset, og det bliver der lagt mærke til. Vores netværk er blevet ret stort.”

I løbet af 2018 skulle netværket gerne vokse sig endnu større. Her har Greencubator som målsætning at udvide horisonten og få et internationalt præg, og allerede nu er der et samarbejde i støbeskeen i forhold til at skrive Greencubator ind i et stort EU-projekt om bæredygtigt iværksætteri. Men selvom de grønne vinger begynder at række længere, vil det vigtigste for Stine Kondrup altid være, at de kan bære deres egen vægt:

”Det vigtigste er, at platformen er bæredygtig i sig selv. At fælleskabet kan bære det. Og at der fortsat vil være en følelse af fælles ejerskab. Vi er jo non-profit forening, så der er ingen af os, der ønsker at skulle tjene en masse penge på Greencubator. Vi ønsker bare at kunne hjælpe hinanden og styrke grønt iværksætteri.”

Udgivet den

Pioner Goes To SXSW

SXSW, MARCH 9-18 2018, AUSTIN, TEXAS

South by Southwest Conference & Festivals is an iconic annual event that showcases the newest trends in music, film, tech, media, and sustainability.

 

BY MATHILDE LIND GUSTAVUSSEN

Launched in 1987 in Austin, Texas, the interactive festival has grown to become one of the most important gatherings in the world for professionals across industries. The city of Austin, the progressive capital of Texas, is renowned for its music and film scene, and has become one of the central tech and startup hubs in the United States. Conglomerates like Facebook, Apple, Amazon, and Dropbox have established offices in city, and the organic grocery chain Whole Foods, which began as a small shop in Austin, is still headquartered there.

From Local Event to Global Gathering

South by Southwest (SXSW) was founded in the late 1980s as a music-centered showcase to create exposure for local talent, and eventually grew into the interdisciplinary, internationally acclaimed festival we know today. Film was added to the program in 1994, as was a section called “interactive,” which would come to include media, tech, education, comedy, gaming, and sustainability. In 2017, NBC News wrote of the festival: “SXSW 2017 is a mélange of ideas for those who are willing to think outside the box. . . . By meshing all these fields together, it forces the participant to realize that new, rich ideas emerge when concepts cross multiple boundaries.”

Several technology juggernauts have launched at SXSW, including FourSquare and, most famously, Twitter (although Twitter had been founded nine months earlier, it didn’t gain critical momentum until SXSW). Similarly, musicians like Odd Future, The White Stripes, and Feist attribute their early success to performances at SXSW.

In its inaugural year, SXSW had only 700 participants. But in 2017, SXSW drew over 300,000 festival attendees to Austin, pumping nearly $350 million into the local economy. Each year for ten days in March, Austin is transformed into a city-wide festival with exhibitions, screenings, workshops, panel discussions, and networking events held at venues, hotels, and conference halls across town. The different venues function like the stages at European festivals such as Roskilde and Glastonbury, playing host to a rotating series of events, many within walking distance of each other. Hotel prices soar with the average nightly rate reaching $350 during SXSW in 2016, up 60% from 2011.

The Cities Summit

In 2018, SXSW will feature a new “convergence program,” referred to as the Cities Summit. This two-day section of the festival will interrogate three themes surrounding the future of our cities: City as Narrative, Civic Innovation, and Cities for All. Expanding the dialogue between municipal leaders and creative urbanists, the Cities Summit will feature a variety of sessions with mayors, activists, practitioners, academics, entrepreneurs, and artists, as well as a public-space design competition called Place by Design. The global finalists of this competition rethink how we use and interact with the urban space around us at the intersection of art, design, and technology. As part of the Cities Summit, exhibitions scattered across Austin will highlight sustainable visions for cities in the 21st century and approaches to interactive community building and planning. The summit also features a guided tour of the first code-compliant 3D-printed house in the US.

Over the next few weeks, Pioner will bring you closer to the inspiring events at SXSW’s Cities Summit. Our coverage will focus on inventive approaches to social, economic, and environmental sustainability, and investigate how the innovations presented at SXSW might translate to other cities around the world. We can’t wait!

 

Udgivet den

YourLocal gør bekæmpelse af madspild til en god forretning

YourLocal er en app, der bekæmper madspild lokalt ved at lade forretninger annoncere hvilke varer i deres sortiment, der snart overskrider holdbarhedsdatoen. Den hurtige forbruger kan dermed købe varer, der snart udløber til en nedsat pris. Ifølge stifterne bag YourLocal bliver appen, udover bekæmpelse af madspild, brugt som effektiv markedsføring af dagligvarebutikkerne.

AF URSULA TARP

Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen smider detailhandlen i Danmark årligt 163.000 ton mad ud, som sagtens kunne være spist. Dagligvarebutikker står således for 58 % af den danske servicesektors samlede madspild.

Your Local
FOTO: YOURLOCAL

Det store madspild forsøger skaberne af appen YourLocal Kasper Kastoft Nielsen og Sebastian Dueholm at forhindre ved at give forretningerne en mulighed for at annoncere varer, der nærmer sig udløb. Appen er samtidig attraktiv for forretninger, da den kan bruges til at styrke virksomhedens bæredygtige profil.

Your Local
FOTO: YOURLOCAL

”I dag er det blevet en del af en god markedsføring at gøre opmærksom på, at man som forretning ønsker at minimere madspildet. Forretningerne bruger YourLocal til at markedsføre sig overfor brugerne af appen og styrke deres bæredygtige profil” forklarer Kasper Kastoft Nielsen, Co-founder af YourLocal.

Han oplever også, at der er en økonomisk gevinst for forretningerne at hente, ved at sælge den mad, der ville blive til madspild.

”Alle forretninger er ikke kun ud fra et socialt- og miljømæssigt synspunkt interesserede i at reducere deres madspild. Der er også en økonomisk gevinst i det. Så der er en god portion ideologi og en god portion økonomi i det for forretningen. Så uanset, hvad der trækker, så kan det betale sig at være med.”

Ingen fare for forbruger-spekulation og misbrug

Ifølge Kasper Kastoft Nielsen, er det de virksomheder der formår at skabe en god og bæredygtig forretning, der kommer længst.

Han understreger, at det ikke underminerer forretningens øvrige salg af varer at være en del af YourLocal, da der er stor tilfældighed på spil, når det gælder de specifikke varer forretningerne laver opslag om – hvilket gør det stort set umuligt at spekulere i som forbruger. Derudover kræver køb af madspildsvarer, at man som forbruger reagerer hurtigt og spontant, da forretningerne spontant annoncerer varer, når behovet for at komme af med varerne opstår.

YourLocal
FOTO: YOURLOCAL

”Måske har det tidligere kunne betale sig for forretninger at smide maden ud, fordi de ikke har haft et alternativ. Med YourLocal har de nu en nem mulighed for at komme af med maden og ovenikøbet tjene en ekstra skilling, som de ikke havde mulighed for før” fortæller den 42-årige iværksætter.

YourLocal har i skrivende stund 85.000 downloads og over 500 forretninger tilknyttet på landsplan. YourLocal giver derfor mulighed for, at lokale butikker kan nå ud til mange lokale forbrugere. Man kunne derfor frygte at appen ville blive misbrugt til at annoncere varer, der ikke er i fare for at blive til madspild. Men dette slår skaberne bag YourLocal hårdt ned på:

”Det er relativt sjældent at butikker udnytter konceptet til annoncering af generelle varer. Men det er noget vi slår hårdt ned på. Og hvis det sker, så er der ofte brugere der hurtigt rapporterer det til os” fortæller Kasper Kastoft Nielsen.

Iværksætterduoen Kasper Kastoft Nielsen og Sebastian Dueholm oplever, at appen YourLocal bliver positivt modtaget af både forretninger og forbrugere. Det har derfor ikke været nødvendigt med en stor markedsføringsindsats af appen:

YourLocal
FOTO: YOURLOCAL

”Vi har en god fortælling og et ideologisk fundament som er stærkt – og derfor har vi kunne komme ret langt uden at skulle bruge penge på at annoncere” siger Kasper Kastoft Nielsen, som forklarer at budskabet om appen har spredt sig på sociale medier og fra mund til mund i lokalmiljøer.

Tabuet om madspild er brudt

YourLocal samarbejder bl.a. med organisationen ”Stop Spild af Mad”, som er en national bevægelse, der arbejder for at sætte madspild på dagsordenen og reducere det generelle madspild i Danmark. Organisationen blev startet af Selina Juul i 2008, og organisationens arbejde har bidraget til at nedbringe Danmarks samlede madspild med 25 % de sidste fem år. Kasper Kastoft Nielsen peger på, at YourLocal dermed er en del af større tendens, der går imod madspild i Danmark:

”Man skal huske, at der også er en masse andre initiativer sideløbende med YourLocal. Hvor dagligvarebutikkerne før smed meget mad ud, er de også blevet bedre til at samle datovarer i bestemte områder i butikken og sælge varerne, der snart udløber, til en lavere pris. Så vi er jo en del af større bevægelse mod madspild”.

Som en del af denne tendens oplever han, at dagligvarebutikkerne ikke længere forsøger at skjule varer, der nærmer sig udløbsdatoen men derimod bruger kampen mod madspild som markedsføring:

”Der er sket et skift i, at butikkerne ikke længere er bange for at skilte med, at de har madspild. Det er blevet mere legitimt. Alle butikker oplever et uundgåeligt madspild. Før var dette noget butikkerne forsøgte at feje ind under gulvtæppet”

YourLocal
FOTO: YOURLOCAL

Forbrugernes krav er afgørende

For Kasper Kastoft Nielsen er YourLocal ganske enkelt en platform, der giver den lokale forbruger og den lokale forretning mulighed for at ”mødes” på det rette tidspunkt – og det faktum, at forbrugerne stiller krav til forretningernes aktive rolle i forhold til at reducere deres madspild, er ifølge iværksætteren helt afgørende.

”Jeg tror at det vigtigste element er, at nogle forbrugere synes, at bekæmpelse af madspild er vigtigt. Hvis det er vigtigt for forbrugerne, så bliver det også vigtigt for forretningerne”.

Han tilføjer, at det er vigtigt at gøre det så nemt som muligt for butikker og forbruger at reducere madspild i en travl hverdag.

Ifølge Kasper Kastoft Nielsen kan kampen mod madspild kun vindes, hvis alle er med.

Derfor har skaberne af appen desuden valgt at gøre det muligt at være en del af YourLocal på en gratis version af appen, hvilket gør det nemmere at komme i gang.

Kasper Kastoft Nielsen tilføjer, at hvis vi skal bekæmpe madspild, skal der ske en indsats i alle dele af fødevareindustriens produktion og i de private husholdninger. Den madspildsbekæmpende iværksætter er optimistisk og tror at vi i fremtiden vil komme til at se mange flere initiativer mod madspild:

”Man skal huske, at vi med YourLocal kun er en lille bitte bid af en stor kæde fra produktion, til distribution, til butik og til forbruger, hvor der i hele kæden er et spild. Der skal ske en indsats i rigtig mange led, og det både håber og tror jeg vil komme til at ske”

YourLocal
FOTO: YOURLOCAL

”Madspild er et stort problem, ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden – og markedet for YourLocal er dermed enormt”, fortæller Kasper Kastoft Nielsen. På nuværende tidspunkt har iværksætterduoen Kasper Kastoft Nielsen og Sebastian Dueholm planer om, at deres app YourLocal skal udvides til det tyske marked og senere det amerikanske marked.

DU KAN:

DU KAN:

LÆS MERE:

Udgivet den

Singapore’s grand and glorious city gardens

The spectacular Gardens by the Bay in Singapore is a sustainable example of some of the rewards that can be reaped from the right mix of globalization, technology and capital investment in a modern city.

BY CAL MCGUIRK

Gardens by the Bay is a sustainable nature park covering 250 acres of reclaimed land in central Singapore that has attracted over 20 million visitors since opening in 2014 and won numerous awards.

Pioner has delved deeper into this project to try to understand how the idea was developed, what problems they encountered along the way and what lessons can be learnt from this enterprise.

Singapore, population 5.4 million, is the wealthiest country in Southeast Asia and according to the World Bank, the 4th richest in the world as measured by GDP per capita. It is a modern, advanced metropolis famous for being clean – chewing gum has been banned in the country since 2004. However, according to the WWF it has the 7th largest ecological footprint per capita (Denmark is even higher at 4th place). If all people lived like the Singaporeans, we would need 4.1 planets to sustain our consumption. As part of an effort to improve this, the Singaporean Government announced an ambitious initiative to transform the ‘Garden City’ to a ‘City in a Garden’ with US$ 1 billion put towards the development of Gardens by the Bay.

A Visual Spectacle in the Tropics

Bay South and Bay East make up Gardens by the Bay with Bay Central acting as a garden walkway between the two. Bay South and Bay East have unique attributes. At Bay South Garden, the largest at 130 acres, so-called Supertrees rise 50 meters into the sky, providing a dazzling spectacle at night as they light up the city skyline. Each Supertree is a clever blend of the natural world and the artificial; of technology and Mother Earth, the new and the old. Built structurally with concrete cores and steel frames, the eighteen Supertrees collectively house more than 700 varieties of orchids, ferns and climbing plants not commonly found in Singapore. At the top of the Supertrees, solar panels harness the sun’s energy – just as real trees harness the sun’s energy via photosynthesis – to provide lighting and for energy for watering systems. The top of each tree also houses a rainwater collection tank which cools both the super tree and the neighboring greenhouses.

“We wanted to capture people’s relationship with nature and use innovative technology to create rich lifestyle, educational and recreational experiences for both local residents of Singapore and visitors from around the world,” says British landscape architect Andrew Grant. He led the design team from his firm Grant Associates during the development of the Gardens. According to him, his team drew inspiration from nature. He was in part inspired by the famous Valley of the Giants in Western Australia, where visitors get a bird’s eye view of the trees from a boardwalk, in the construction of a 128 meter long skyway bridge across the Bay South Garden.

Besides the colossal Supertrees, the Bay South Garden also boasts two conservatories named Flower Dome and Cloud Forest, each one an approximate size of four football fields. Over 90,000 plants of more than 3,160 species and varieties originating from every continent except Antarctica are featured in the conservatories. The Flower Dome mimics the cool, dry climate of the Mediterranean and subtropical regions of the world, while the Cloud Forest replicates the warm, moist conditions experienced in the tropics, suitable for orchids, bromeliads, pitcher plants and other epiphytes. These glasshouses are temperature controlled in a sustainable way. Instead of using energy-guzzling air conditioners, the domes are cooled from the bottom up using underground chilled water pipes run by electricity generated from the burning of the organic matter produced when the plants decompose. The Cloud Forest also houses the world’s tallest indoor man-made waterfall, veiled in mist and with lush vegetation covering its 35 meters.

If the Bay South Garden is the glamourous big brother, the Bay East Garden is the low-key younger sibling offering a tranquil oasis in the middle of pavilions and wide open lawns, just a five minute walk across the Marina Bay Sands Resort. Developed by Gustafson Porter, an award-winning landscape architect practice from the UK, the 32 hectares large Bay East Garden is treasured for its vantage views of Marina Bay and the iconic Marina Bay Sands Hotel. The Bay East Garden has been designed with the everyday user in mind. Free to enter, the wide promenade is ideal for walks and exercise and thus provides an avenue for Singapore’s citizens to escape their usual concrete jungle.

With the park’s natural landscape and environmental needs in mind, Gustafson Porter incorporated reed bed water filtration systems and five water inlets to channel water through the gardens and into Marina Bay. The major attractions are clustered in five ‘leaves’ along these water inlets, with leaf-shaped landforms folding over and enveloping the building structures, providing insulation and allowing rainwater infiltration. This design highlights the symbiotic relationship between the republic and water.

Tourism Impact and Public Views

Although difficult to quantify in exact dollar figures, Gardens by the Bay has had a large effect on the tourism industry in Singapore. Specifically designed to be a sustainable solution both environmentally and economically, it has been the economics that have provided the most conjecture. Its tourism impact has been profound. The site received 6.4 million visitors in 2014, more than one third of the total tourist arrivals to Singapore in 2014 with 15.1 million visitors in total. It is listed as the number one site to visit in Singapore on TripAdvisor. It was the 13th most checked-in place in the world on Facebook in 2015. It has won numerous awards worldwide from tourism boards, architecture and design industry associations and building and construction groups. Tourism is worth US$ 29 billion per year to the Singaporean economy. As the new number one tourist attraction, Gardens by the Bay provides a definite quantifiable boost to Singapore’s GDP.

However, with a total budget of US$ 1 billion there has been much disagreement focusing on the economic opportunity cost of the development. 80% of this budget was spent on construction with only 20% spent on the actual plants and soil. During construction, much criticism was directed at the poor working conditions and wages offered to the construction workers, with some critics comparing their conditions to those of construction workers in the Middle East. Annual operating costs are US$ 50 million. Local citizens have questioned this cost and stated that the park should be run as a private enterprise with the ticket sales needed to cover these costs and with the suggestion that the ticket prices for international visitors should increase accordingly to cover this. Nevertheless, the biggest criticism has concerned the opportunity cost of both the initial outlay of US$ 1 billion and the value of the land on which the gardens are built. As the third most densely populated country in the world and with the 4th or 5th (depending on the measurement) most expensive property in the world, 250 acres of prime although reclaimed land in the heart of Singapore are a big deal. A very big deal. As the Prime Minister of Singapore Lee Hsien Loong said, “(We) could have used this for far more valuable commercial or residential developments, right in the middle of the new Singapore city”. Property developers argue that the return on investment of the government’s outlay would have been much higher if the land was used for commercial property construction.

This criticism of the opportunity cost of this development is a common complaint levelled against sustainable developments. Often this is due to the ease with which direct costs can be quantified as opposed to the difficulty in valuing common goods. However, as Mah Bow Tan, who is the former National Development Minister responsible for the project, told The Straits Times, the highest selling newspaper in Singapore, “Would you think of putting a commercial value on Central Park? Can you imagine if someone said, ‘We should have built houses on Hyde Park’ or ‘Let’s turn Botanic Gardens into good-class bungalows’”. Of course not. The development of green spaces in a city has a large positive effect on the city’s image, the health of its citizens, its air quality and it increases neighboring property prices. And as Gardens by the Bay is now the number one tourist attraction, it is a major component of the US$ 29 billion that tourism generates every year for Singapore. Plus, the investment in Gardens by the Bay also spurred technological advances in the field of plant conservation, sustainable construction techniques, architecture and design that will benefit other projects throughout the world in the years ahead. It is the combination of these benefits that needs to be evaluated when judging whether or not this development (or any similar sustainable development) is ‘more’ or ‘less’ economically sustainable than simply building apartments and charging rent. Pioner believes that in the future and with the benefit of hindsight, Gardens by the Bay will prove to have been a better investment in environmental terms and dollar terms than property construction. Only time will tell.  In the meantime local Singaporeans and millions of tourists will continue to enjoy the beauty and nature of the gardens.

This project has shown that a problem cannot be ‘too big’ to be addressed sustainably. Here the Singaporean government found a solution to the large scale problem of their high ecological footprint in a sustainable way both environmentally (through a green park) and economically (boosting tourism revenue). Singapore has taken a bold, daring and audacious leap into the future of sustainable development and green tourism, while other cities and countries have been shown a sustainable way to plan their next large scale developments.

YOU CAN:

YOU CAN:

Udgivet den

Turisme kan forbedre den lokale bæredygtighed

Foto: Sustainable Travel International.

>Når det igen bliver tid til at finde huer og halstørklæder frem i Danmark, kan det være fristende at stikke af til varmere himmelstrøg. Turisme fører dog ofte til ekstra forurening og overforbrug af naturressourcer, som i sidste ende går ud over lokalbefolkningen og miljøet i det land, man besøger. Dog mener organisationen Sustainable Travel International, at turisme i stedet kan bidrage til bæredygtig udvikling, hvis turismen foregår på de rigtige præmisser.

Af Hannah Juul Petersen

“Turisme, som er udviklet på den rigtige måde, kan tilføje værdi til beskyttelsen af skov og marinereservater og kulturarvssteder, ” siger Louise Twining-Ward, formand for Sustainable Travel International (STI, red). ”Vi hjælper med at udvikle mere bæredygtige og mindre ressourceintensive former for turisme, som adresserer økonomisk sårbarhed i lokalområdet samtidig med, at der passes på miljøet, ” fortæller hun.

Louise Twining-Ward og STI arbejder for at få turisme til at indgå i et områdes bæredygtige udvikling, så økonomisk udvikling, naturen og kulturelle aktiver kan eksistere side om side. Helt praktisk gøres det ved at øge både den lokale befolknings og regeringernes interesse i at bevare naturen i lokalområdet.
“Når entre-betalingen fra indgangen til parker bruges til at administrere parkerne, er det muligt at beskytte biodiversiteten igennem turisme. De fleste beskyttede områder er statsligt finansierede, fordi de ikke er indbringende i drift. Men når der begynder at komme mange besøgende, kan områderne skabe indtægter. Indtægterne kan enten gå tilbage til staten eller det kan blive brugt til at opgradere infrastrukturen, betale for moniteringen af dyrelivet, skovforvaltning og skiltning. Hvis det sidste sker, kan den øgede turisme betyde bedre naturbevarelse, og når lokale folk for eksempel arbejder som guider i nationalparkerne, er de ofte mere tilbøjelige til at beskytte deres egne skove og koralrev, ” forklarer Louise Twining-Ward.

Woman cleans up the beach and collects the washed up garbage

Når naturen bliver en økonomisk interesse, bliver de lokale ofte bedre til at passe på den. Her er en mand i gang med at fjerne skrald fra stranden.
Foto: Sustainable Travel International.

Når der tjenes penge på, at turister besøger naturen, og det er lokale mennesker, som har gavn af fordelene af turismen, er tanken, at lokalbefolkningen får en bedre mulighed for selvstændigt at kunne bestemme over deres eget liv og det område, de bor i.

“Selvstændiggørelse kommer af økonomiske muligheder og frie valg. Veludviklet turisme giver jobs og muligheder, ” siger Louise Twining-Ward.

En bæredygtig værktøjskasse

Organisationen har udviklet en række metoder og værktøjer, hvor idéen er, at de let skal kunne bruges i forskellige kontekster og af både private og offentlige partnere.

En af disse metoder er ”impact-monitorering”. Her måles der på forskellige indikatorer for at se, om turismen i et område bidrager til at skabe jobs, investeringer og beskyttelse af natur og af kulturelle aktiver og bidrager til innovative løsninger til håndteringen af ressourcer. Når man ved, hvordan og hvor meget indflydelse turismen har på et område, kan man forsøge at ændre den, der hvor der er brug for det. STI overbeviser samfundsledere om at gøre noget ved områdets problemer, sørge for uddannelse og mobilisere kapital, så der kan gøres noget ved problemerne, og endeligt sikre sig, at projekterne fører til et positiv resultat. Mange af projekterne finder sted i udviklingslande, men STI har også hjulpet projekter i norden. Et eksempel er i Norge, hvor STI har hjulpet med udviklingen af et bæredygtigt brandingssystem, som kan bruges til at kontrollere bæredygtighed på Norges turistdestinationer.

Projekter i hele verden

Louise Twining-Wards job som formand for STI er at overse organisationens projekter lige meget, hvor i verden de ligger.

”Dagen i dag startede med en samtale via skype til Panama. Så drøftelser om et projekt i Indonesien, og nu er jeg på et fly på vej til Island for at tale med 300 nordiske virksomheder om bæredygtig turisme. Jeg er inviteret for at tale om, hvorfor det er en god idé for virksomheder at blive mere bæredygtige, og hvad de kan gøre for at komme i gang med at blive det, ” fortæller Louise Twining-Ward.

Louise Twining-Ward bor i dag i New York, men før hun kom ind i organisationen boede hun på stillehavsøen Samoa, hvor hendes to børn også er født. Her arbejdede hun som konsulent for forskellige bæredygtige turismeprojekter.

”Jeg boede otte år på Samoa, men jeg var frustreret over at være konsulent for projekter, som havde minimal effekt. Jeg ville være en del af en større understøttende organisation og bedre kunne styrke lokale folks mulighed for at bestemme over deres egen fremtid, ” siger hun.

Af familiære årsager flyttede hun til New York, hvorefter hun indså, at STI var det match, hun havde ledt efter.

Et koralrev i krise

Loggerhead sea turtle Caretta caretta, swimming toward photographer through clear turquoise tropical water

Når koralrevet forsvinder, skaber det store problemer for både mennesker og dyr.
Foto: Sustainable Travel International.

Selvom Louise Twining-Ward ikke længere bor i Stillehavet, har hun og organisationen ikke ladet området sejle sin egen sø. På Fiji og Samoa har STI for nyligt startet pilotprojekter, som sammen med regionale partnere i år 2018 skal have reduceret turismens negative indvirkning på energi, affald og vand i regionen. En vigtig faktor for, at målet opnås er beskyttelse af de ressourcer, som findes i havet. På stillehavsøerne er havressourcer nemlig meget vigtige for lokalbefolkningens levevilkår. Her er den primære kilde til protein nemlig fiskene. De indgår i økosystemet omkring koralrevet, og hvis der overfiskes eller forurenes, forstyrres økosystemet og kommer i ubalance.

”Biodiversiteten er truet af menneskeskabte forureningskilder, antallet af truede arter bliver større, og invasive arter som tornekrone-søstjernen overtager, ” fortæller Louise Twining-Ward.

Tornekrone-søstjernen er en giftig søstjerne, som lever af at spise koraller. Når der er for mange af dem, har koralrevet svært ved at frembringe nok nye koraller til, at det kan udligne den mængde, som tornekrone-søstjernen spiser. Derudover har overfiskeri på en af tornekrone-søstjernens få naturlige fjender, tritonsneglen, ikke gjort situationen mindre problematisk. Tritonsneglens sneglehuse sælges blandt andet som souvenirs til turister. En anden ulempe ved øget turisme til øerne er, ifølge Louise Twining-Ward, at forbruget af fisk og forurenede elementer som skrald og brændstof også øges, hvilket udfordrer koralrevet endnu mere.

Forsvinder koralrevet, så forsvinder fiskene også, hvilket er et problem i forhold til at brødføde lokalbefolkningen og turisterne. Men for få fisk er ikke det eneste problem, som folk ved kysterne må forholde sig til, hvis koralrevet er væk. Koralrevet er nemlig den eneste forskel på at have fast grund under fødderne og blive skyllet ud i Stillehavet. Koralrevet fungerer som en stor bølgebryder og virker, ifølge en ny beregning fra Verdensbanken, bedre mod oversvømmelser end menneskeskabte mure og infrastruktur.

”Der er ingen plan B efter turisme. Vi må simpelthen få turisme til at fungere bedre som et bevarelses og udviklings værktøj. Dette er især vigtigt næste år, da FN har erklæret år 2017 til at være det internationale år for bæredygtig turisme til fordel for udvikling, ” siger Louise Twining-Ward.

Pilotprojekter i Stillehavet

Filantropi-projektet på Samoa er bygget på samme metoder, som projektet i Chile. Her bruges donationerne til at bygge nye stisystemer til glæde for både lokale og turister.

Foto: Torres del Paine Legacy Fund.

Selvom problemet er stort og alvorligt, mener STI, at deres arbejde kan være med til at gøre en positiv forskel. STI’s samarbejdspartnere i Stillehavet har forpligtet sig til at øge fordelene af turisme til lokalsamfundet, indføre bæredygtighed i den daglige ledelse af regionen og beskytte de naturlige og kulturelle værdier ved at bevare land- og havressourcer. STI har sammen med de lokale samarbejdspartnere startet projekter, som skal sørge for, at målene opnås.

”På Fiji og Samoa har vi to pilotprojekter. Det ene er at lære virksomheder at reducere forbruget af ressourcer. Det andet er en filantropisk mekanisme, som gør det muligt for rejsende at give tilbage til udviklingsprojekter på Samoa, ” fortæller Louise Twining-Ward.

Selvom projekterne på Fiji og Samoa kun er pilotprojekter, har STI’s lignende projekter andre steder i verden vist sig at bære frugt.

Et eksempel er organisationens filantropiske projekt i Chile. Her har STI hjulpet med at opsætte en donationsfond Torres del Paine National Park, hvor alle kan hjælpe til med at passe på parken. Hvert år besøger over 200.000 turister parken, og på grund af de mange turister har parken haft problemer med overbelastede stisystemer og at komme af med alt det tilhørende skrald. Pengene fra fonden bruges til at genskove områder, restaurerer stisystemer og på genbrugsprojekter i området. Turisme bliver altså en positiv indflydelse, fordi de rejsende bruger penge i samfundet og dermed bidrager til økonomisk udvikling og jobs uden, at miljøet nedslides.

Selvom STI har opnået meget indtil videre, vil organisationen gerne opnå endnu mere. I 2015 forpligtede organisationen sig til at have forbedret 10 millioner liv i år 2025. Indtil videre har STI forbedret godt over 400.000 liv gennem deres arbejde, men der er stadig lang vej op til de 10 millioner. Derfor har organisationen brug for støtte fra alle, som deler de samme ambitioner.

DU KAN:

DU KAN:

Udgivet den

Royal Auping: Sov med god samvittighed

Den hollandske familievirksomhed og Kongelige Hofleverandør, Royal Auping, har igennem de seneste fem år høstet priser for ikke alene deres design, komfort og kvalitet, men også for deres bæredygtige tilgang til det at producere senge. Cirkulær økonomi inspireret af ’Cradle-to-Cradle’ filosofien (C2C, red), gennemsigtighed i hele deres supply chain samt et minimalt miljømæssigt aftryk er nøgleordene i Royal Aupings forretningsfilosofi. Virksomheden har allerede differentieret sig fra andre producenter på markedet, men visionerne er større endnu. Pioner har deltaget i en virksomhedspræsentation med Morten Lund Petersen, Royal Aupings direktør i Danmark, hvor vi fik præsenteret virksomhedens filosofi og visioner.

AF JAKOB GOLL KNUDSEN

Bæredygtighed er efterhånden blevet en betegnelse, som flere større multinationale virksomheder har taget til sig, men kun meget få lever op til den som den hollandske madras- og sengeproducent Royal Auping. Virksomheden har den vision, at inden 2020 skal alle arbejdsprocesser, produkter og ydelser være bæredygtige, men Royal Auping er allerede godt på vej.

Virksomhedens 2020-vision bygger bl.a. på cirkulær økonomi, hvilket indbefatter at anvende nedbrydelige eller 100 % genanvendelige materialer, og netop på dette område er virksomheden allerede nået langt. De lancerede ’Auping Take Back System’ (ATBS, red.), som giver forbrugerne en mulighed for at aflevere deres aflagte madrasser tilbage til genanvendelse. Med dette system garanterer de, at mindst 90 % af din gamle madras bliver genanvendt i nye. ”Når vi tager en madras tilbage, kan vi genbruge 90-99 % af den. ATBS indebærer, at man har muligheden for at aflevere sin gamle madras til os, som vi så kan genbruge i en ny madras. Vi tager både imod konkurrenternes og vores egne madrasser – bl.a. for at vise, at det ikke kun er vores materialer, som kan genanvendes, men at konkurrenternes også kan. Konkurrenterne genanvender bare ikke materialerne, som Royal Auping gør det,” siger direktør Morten Lund Petersen.

I Holland er der 1,2 millioner madrasser, der bliver smidt ud hvert år. Det er 24.000 tons råmaterialer, som man kunne genbruge og 36.000 tons CO2 udslip. I Danmark og Holland bliver madrasserne enten brændt, eller også bliver de smidt på lossepladsen. Det er et enormt spild, da en madras indeholder bomuld, latex, stål. Alle mulige ting som kan bruges igen og igen.

Morten Lund Petersen, direktør for Royal Aupings i Danmark.

Fabrikken

Cirkulær økonomi fylder meget i Royal Aupings forretningsfilosofi. ”Det nytter ikke noget at producere varer, som kan genbruges, hvis vi sviner i produktionen,” siger Morten Lund Petersen. Royal Auping er meget ambitiøse og opmærksomme på deres miljøaftryk, hvilket mundede ud i, at firmaet sidste år slog det sidste søm i deres nyrenoverede bæredygtige fabrik i Deventer, Holland. 28 millioner euros lød omkostningerne på, hvoraf 8 millioner euro udelukkende gik til bæredygtige tiltag. Det indbefatter bl.a. et lukket elektronisk vandpumpesystem, en geotermisk brønd, lysfangere på taget samt et system, hvor vand bliver opvarmet af solen.

Den geotermiske brønd, som går 500 meter ned i jorden under fabrikken, er en vigtig energi-/varmekilde, da fabrikken helt naturligt kan hente varme og kulde op på fra brønden, som kan lagres og deles med andre nærliggende fabrikker. Lysfangerne på taget giver en energineutral og naturlig belysning på fabrikken. I det lukkede vandpumpesystem bliver alt det anvendte vand genbrugt, hvilket kun er muligt, fordi der ingen skadelige stoffer er i de materialer, som Royal Auping anvender i produktionen. De bæredygtige investeringer i fabrikken har ført til reduktioner af vandforbruget med 60 %, elforbruget med 50-60 %, energiforbruget med 30 %, samt at gasforbruget er blevet reduceret med 90 % i forhold til forbruget på fabrikken før den omfattende renovation.

Udover disse markante reduktioner får Royal Auping også en andel af sin energi fra en hollandsk vindmølle, men ambitionerne er større. Flere investeringer i bæredygtighed ønskes, men først når teknologien er til det.

Vi kommer til at installere 20.000 kvm solceller på taget, og vi kommer til at installere 20-30 husvindmøller, men først når teknologien er god nok til det, så den investering har vi ikke lavet endnu. For eksempel er mange af sådanne systemer endnu ikke gode nok til at lagre energien,

Morten Lund Petersen, direktør for Royal Aupings i Danmark.

Selvom det kan lyde paradoksalt og overambitiøst, så er Royal Aupings 2020-vision at efterlade et positivt aftryk på miljøet i stedet for kun at være en belastning, hvilket bl.a. indbefatter, at fabrikken skal producere mere energi, end den bruger, og at det luft og vand, som fabrikken lukker ud, skal være renere end det, den tager ind. Et mål som Royal Auping allerede nærmer sig med hastige skridt ifølge Morten Lund Petersen. Han tilføjer yderligere, at kun tæppefabrikken Desso, som også er lokaliseret i Holland, kan måle sig med Royal Aupings fabrik i forhold til bæredygtighed. ”Jeg kender kun én fabrik i Europa, som er lige så bæredygtig som vores, og det er Desso i Holland. Jeg mener, at vi har kørt det her koncept altid, men den formelle strategi begyndte i 2010 og er blevet implementeret løbende,” siger Morten Lund Petersen.

Gennemsigtighed

At koble bæredygtige værdier til ens brand er én ting, men det at leve op til det er noget andet og sværere. For at gøre som de siger, vægter Royal Auping gennemsigtighed højt i hele deres produktion og supply chain. Derfor er alle Royal Aupings produkter produceret og udviklet i Vesteuropa, da det sikrer en langt større gennemsigtighed gennem hele deres supply chain. Royal Auping har desuden underskrevet FN Global Compact, hvilket sikrer, at virksomheden også skal leve op til deres løfter i praksis. Virksomheden har desuden som mål at være 100 % Cradle to Cradle-certificeret i 2020, hvilket også stiller store krav til Royal Aupings produkter såvel som produktion. ”Det er vigtigt for os at bruge rene og rå materialer, som kan genbruges, ellers ved vi ikke, hvad der er i produkterne. Det er også en del af C2C-filosofien, at man skal kunne definere ned til mindste detalje, hvad der er i madrassen eller produktet, så vi ved præcist, hvad alle vores produkter indeholder,” siger Morten Lund Petersen.

Valuta for pengene

Aupings senge og madrasser er ikke de billigste på markedet. Vil du fx erhverve dig Aupings populære ’Essential seng’, skal du som minimum betale 19.995 kroner. Til gengæld er Auping Essential som den første seng i verden certificeret efter Cradle-to-cradle princippet (sølv certificeret, red). Samtidigt har ’Essential’ modellen vundet flere priser for dens bemærkelsesværdige design og høje komfort. Yderligere tilbyder Royal Auping brede muligheder for at få bygget sin egen seng efter sine egne behov, hvilket også er med til at differentiere Royal Auping fra deres konkurrenter på markedet.

Dette, kombineret med virksomhedens fuldt ud bæredygtige filosofi, gør Royal Auping til et brand, hvor det ikke kun er komfort og kvalitet, som er i fokus.

En ting, som Royal Auping efterspørger, er, at flere forbrugere vælger at aflevere deres madrasser tilbage, efter de er blevet udtjent. Kun ca. 3 % gør det på nuværende tidspunkt, og her understreger Morten Lund Petersen, at det er vigtigt at få forbrugerne med på genanvendelsesfilosofien. Så hvis du står og mangler en ny seng, og du ønsker at høre mere omkring Royal Auping og firmaets filosofi, så kan du eventuelt tage forbi en af Royal Aupings 85 forhandlere i Danmark.

”Med de visioner vi har, og det forbrugeren skal betale for en Royal Auping seng, så skal de også have noget kvalitet og oplevelse for pengene. Samtidigt skal de kunne ligge sig ned i en seng og vide, at den er blevet produceret på en fabrik, som ikke forurener, og som er lavet af materialer, der ikke ødelægger din krop. Derudover ligger værdien også i, at forbrugeren ved, at der bliver tager hånd om den, hvis den afleveres tilbage,” siger Morten Lund Petersen.

DU KAN:

DU KAN:

Udgivet den

Northside Festival går mod nye bæredygtige højder

DU KAN:

NorthSide Festival går hvert år mod nye højder inden for bæredygtighed. Men gør publikum også? Vi besøgte festivalen den 17.-19. juni i år og satte os for at undersøge sagen. Se hvad vi fandt ud af i filmen herunder.

[av_textblock size=’10’ font_color=” color=”]
AF FILIP CLEMENT SANGILD
[/av_textblock]

[av_image src=’http://wp.pioner.dk/wp-content/uploads/2016/10/miljø-ikon_ny_lille_NY.png’ attachment=’628′ attachment_size=’full’ align=’left’ styling=” hover=” link=’page,59′ target=” caption=” font_size=” appearance=” overlay_opacity=’0.4′ overlay_color=’#000000′ overlay_text_color=’#ffffff’ animation=’no-animation’][/av_image]

[av_image src=’http://pioner.dk/wp-content/uploads/2016/10/social-ikon_NY_4353_NY.png’ attachment=’627′ attachment_size=’full’ align=’left’ styling=” hover=” link=’page,59′ target=” caption=” font_size=” appearance=” overlay_opacity=’0.4′ overlay_color=’#000000′ overlay_text_color=’#ffffff’ animation=’no-animation’][/av_image]

[av_image src=’http://pioner.dk/wp-content/uploads/2016/10/økonomi-ikon_ny_nyy_lille.png’ attachment=’625′ attachment_size=’full’ align=’left’ styling=” hover=” link=’page,59′ target=” caption=” font_size=” appearance=” overlay_opacity=’0.4′ overlay_color=’#000000′ overlay_text_color=’#ffffff’ animation=’no-animation’][/av_image]

Over 30.000 mennesker er mødt op til tre dages festival i Ådalen i Aarhus d. 17.-19. juni 2016. Iggy Pops nøgne, appelsinhudsbeklædte overkrop omfavner taknemlige festivalgæster på forreste række, Sigur Rós kyler trommesættet ud over scenekanten og Puscifer har hyret professionelle kvindelige brydere til at kæmpe i en stor ring på scenen. Alt er tilsyneladende i den skønneste orden på NorthSide.

Men da røgkanonerne bliver slukket for et øjeblik, tegner der sig et mystisk billede. Der er næsten ikke et tomt plastikkrus eller et cigaretskod i sigte på jorden. I madboderne er der økologimærker over det hele, og rundt omkring på festivalpladsen står der special-designede skraldespande til forskellige typer affald. Der er noget på færde.

NorthSide satte sig i 2011 for at blive Danmarks mest bæredygtige festival – og de har ikke ligget på den lade side siden da.

NorthSide er et laboratorie

Det er ejerne af festivalen, der har ønsket, at der skulle være et stort fokus på bæredygtighed, og derfor har NorthSide taget kampen op for at blive så bæredygtigt et event som muligt, et skridt ad gangen.

”Det var rigtig flotte ambitioner for nogle, der ikke vidste særligt meget om bæredygtighed”, fortæller Anne Jensen, som er kommunikationschef og ansvarlig for bæredygtighed på NorthSide, ”og der har været rigtig meget trial and error”, siger hun.

”Men vi er gået rigtig meget i dybden med nogle ting”, fortæller hun. ”Hvis vi siger, vi vil det her, så gør vi det også”.

NorthSide hyrede i 2011 bæredygtighedsbureauet WorldPerfect til at hjælpe festivalen med at løfte opgaven. I det hele taget er mange af de bæredygtige initiativer på NorthSide baseret på et tæt samarbejde med forskellige partnere. Og så har man i øvrigt prøvet at lære en hel masse fra andre festivaler og events fra hele verden, og ikke mindst af egne erfaringer år for år.

Foto: northside.dk

Men som man står der på græsset og ser hele showet gå op i lys og røg hen over en lang weekend, kan man godt undre sig: Er det virkelig besværet værd at bruge så meget energi på at gøre noget bæredygtigt, der næsten er ovre, før det er begyndt? Og som Anne Jensen selv siger: ”Vores lille festival er jo ikke det, der vælter verdens ressourceforbrug”.

Når NorthSide vil være bæredygtig, handler det ikke kun om, at festivalen i sig selv skal være god ved miljøet.

”Det er faktisk en del af vores politik, at vi gerne vil være med til at arbejde for en mere bæredygtig dagsorden i Danmark, fordi vi har en platform”, forklarer Anne Jensen. ”I og med at vi er en festival, der løber af stablen på tre dage, hvor vi har 30.000 mennesker samlet, så har vi mulighed for at påvirke nogen på en positiv måde på et sted, hvor de jo er kommet frivilligt og er glade og for at søge oplevelser og inspiration. Så det hele er på den positive klinge. På den måde er settingen jo også oplagt til at prøve noget nyt og eksperimentere”, siger hun.

”Det vigtigste ved det her arbejde er, at NorthSide kan blive en inspiration”, bekræfter Martin Thim, som er partner i WorldPerfect, da han viser os rundt på pladsen. Men det er ikke kun publikum, der skal inspireres. Det skal NorthSide også selv. Festivalen er nemlig også en platform for NorthSides egen læringsproces, for bæredygtig innovation generelt og for udvikling af nye partnerskaber omkring bæredygtige løsninger for virksomheder og for kommunen.

Hvis man lige skal sluge den sidste sætning, kan man passende skylle den ned med noget af den søde, ufiltrerede drik, der løber fra ølhanerne på NorthSide. Det er nemlig den økologiske øl, Tuborg Rå, som blev lanceret på NorthSide i 2015. Og det er netop et eksempel på et af NorthSides mange partnerskaber omkring det store bæredygtighedsprojekt.

”Jeg synes, det er fedt det der med at være med til at udvikle nogle produkter, som faktisk i dag står på alle hylderne i alle butikkerne, og som er blevet taget så godt imod”, fortæller Martin Thim begejstret. ”Da den blev lanceret her i 2015, havde de 40.000 liter med, som røg på festivalens anden dag, og så måtte vi nøjedes med den normale øl bagefter. Men det har de så lært af, så nu er der nok til hele festivalen. Jeg synes, det er fedt med de der trial and error-ting, og det er også meget fedt at selv et stort selskab som Tuborg kan falde på røven over, hvor meget økologisk øl folk faktisk gerne vil drikke”, fortæller Martin Thim.

Men hvis NorthSide virkelig vil være så bæredygtig, hvorfor er der så ikke kun økologisk øl i hanerne?

Det er ifølge Martin Thim, fordi de på NorthSide arbejder med en trappe-model, hvor man tager ét skridt ad gangen. ”Om vi når 100 % økologisk øl på to eller fem år, det synes jeg egentlig ikke gør den store forskel. Det er mere bevægelsen derhen, der er det interessante”, forklarer han.

Og NorthSide kommer længere og længere for hvert år. For eksempel kunne de garantere minimum 90 % økologi i madboderne i 2016 i forhold til 60 % i 2015 og kun 30 % i 2014.

Siden 2013 har der været nedskrevet en bæredygtighedsstrategi år for år, så de hele tiden sørger for at lære af deres erfaringer, og i januar 2016 lavede de for første gang en offentlig bæredygtighedsrapport.

Blandt andet på baggrund af erfaringer fra NorthSide har WorldPerfect udgivet en bæredygtighedsguide til events, som de kalder ”Aarhus Sustainability Model”, og som bliver brugt på ti specifikke projekter for Aarhus Kulturhovedstad 2017. Til oktober tager Martin Thim til Bruxelles for at præsentere modellen på EU-konferencen ”Open Days for Cities and Regions”, og han regner da også med, at de skal inspirere hele verden på et tidspunkt.

Vil vise at det hænger sammen

Vi vil rigtig gerne kunne vise, at bæredygtighed og økonomi hænger sammen

Siger Anne Jensen

For eksempel er det jo sådan, at hvis man er god til at sortere affaldet, så kan man bringe udgifterne ned, fordi man ikke skal betale ligeså meget for at komme af med affaldet. Og så giver det, ifølge Anne Jensen, rigtig god mening.

Sortering og genanvendelse af affald er derfor også en af de helt store projekter på NorthSide.

Sammen med WorldPerfect og affaldsselskabet MiljøTeam indførte de i 2015 affaldssystemet ”Rebox”, med lækkert designede skraldespande til forskellige typer affald, der har stået på pladsen de sidste to år. På pladsen bliver der sorteret i 6 fraktioner. Man har ikke ment, at man kunne kontrollere mere end det på selve pladsen. Backstage i produktionsområdet sorterer man dog i hele 12 fraktioner, der også inkluderer metal, olie og træ og andre typer affald, som publikum normalt ikke er i besiddelse af.

Som et resultat af det mener de, at det i år er lykkedes at få sorteret omkring 60 % af alt affald på festivalen.

Fokusset på affaldssortering og genanvendelse har faktisk skabt en meget interessant adfærdsændring blandt de frivillige på festivalen, fortæller Martin Thim. Det er nemlig blevet rigtig populært at være frivillig på festivalens affaldsområde bag scenerne.

Derudover indførte de også sidste år en ambitiøs pantordning. Faktisk så ambitiøs, at den ikke bare indbefatter plastikkrus, dåser og kander, men også pant på ting som regnslag og cigaretpakker. Og så kan man bytte et plastikkrus fyldt med cigaretskodder til en øl.

Og det er nok forklaringen på, at tæppet af cigaretskodder og plastikaffald – man jo ellers kan forvente at støde på til sådan en festival – er erstattet af noget, der nærmere leder tankerne hen på en veltrimmet villakvartersforhave.

Men det er ikke kun på affaldsområdet, at NorthSide har sat sig for at vise, at det kan hænge sammen.

”Der, hvor vi er nået længst, det er på maddelen, hvor vi har nået at runde 90 % økologi i samtlige madboder. Og der er vi faktisk uden sidestykke den festival, der er nået længst med det”, fortæller Martin Thim. Til sammenligning havde Roskilde Festivals madboder en målsætning om 75 % økologi i madboderne i 2016.

Det har man blandt andet opnået ved at lave en økonomisk gulerod for stadepladsholderne: Jo højere procent økologi, der er i maden, desto lavere er procenten af fortjenesten, der skal betales tilbage til NorthSide. Og det er altså noget, kokke kan forstå”

Siger Martin Thim

Det giver mening, synes Anne Jensen. ”Det, man ellers får at vide, det er jo, at det er dyrt, hvis man skal gøre det hele økologisk. Så den prøvede vi at vende om.”

Og opbakningen til økologiprojektet blandt stadepladsholderne er tilsyneladende også steget.

Da NorthSide begyndte at arbejde med bæredygtighed i 2011, hørte Martin Thim et af de største suk, han har hørt i sit liv fra ”Burger Madsen”, der laver burgere på festivalen. For det kunne da bare ikke være mere uinteressant. Men nu sælger Burger Madsen faktisk en 100 % økologisk burger på festivalen.

Vi taler med Jakob Nusbaum fra Gourmensch, der er midt i arbejdet med at lave sprøde svær over åben ild, for at høre, hvad han egentlig mener om NorthSides bæredygtighedspolitik.

”Jeg synes, det er et fantastisk projekt, og jeg synes, det er en fed linje, de lægger”, fortæller han. ”Så det er jeg super glad for at være en del af”.

Bæredygtighed i 360 grader

Men hvad handler alt det der økologi på NorthSide om? Hvorfor egentlig økologi? Det behøver jo ikke betyde, at det er bæredygtigt.

Man har valgt at prioritere økologien højt, men NorthSide forsøger stadig at skabe bæredygtighed hele vejen rundt. Og det strækker sig langt ud over både affaldssortering og økologi.

Foto: northside.dk

Man har blandt andet prøvet at sørge for, at alle festivalens partnere selv skal købe bæredygtigt ind. Det vil for eksempel sige, at alt træ som udgangspunkt skal være FSC-godkendt. FSC er en international non-profit organisation, der vurderer bæredygtigheden af træ- og papirprodukter med henblik på miljømæssig, social, og økonomisk ansvarlighed. FSC Danmark har også været med til at bekræfte, at den nye bæredygtige emballage, der blev indført på festivalen i år, nu også var reelt bæredygtig.

Vi prøver at samarbejde med nogle, der er klogere end os

Siger Anne Jensen

Siden 2015 har fødevareBanken desuden samlet overskudsmad ind til trængende i Aarhus. Sidste år var det hele 940 kg mad, der blev givet videre på den måde.

Som et andet initiativ har NorthSide i flere år opfordret publikum til at gå eller cykle til festivalpladsen. I 2015 lykkedes det utroligt nok at få hele 93 % til at følge den opfordring. Men det er faktisk det letteste i verden, fortæller Martin Thim. Man skal nemlig bare lade være med at lave parkeringspladser.

Men det er ikke alle udfordringer, man kan løse helt så let.

Der skal energi og kræfter til at dække de sidste procenter

Det er ikke alt, der foregår på NorthSide, der er bæredygtigt endnu. For at løse de udfordringer, der er, satser NorthSide på at skulle indlede flere nye samarbejder. ”Det er ikke gratis at udvikle de her ting”, fortæller Martin Thim, ”og vi kan ikke bære det selv”.

For eksempel skal der strøm til, når der afholdes festival i Ådalen, og det er specielt på energiområdet, at NorthSide halter. Det er primært, fordi der ikke ligger fast strøm i Ådalen, så infrastrukturen er simpelthen ikke på plads til, at man kan anvende bæredygtig energi. Derfor skal der hives generatorer ind på pladsen, så den øredøvende musik kan flyde ud fra scenerne på pladsen. Og det er jo trods alt det, festivalen handler om.

Der arbejdes hårdt på at finde løsninger på energiproblemet. I 2016 kørte festivalen for første gang et lille projekt med vindenergi. Det dækker kun ca. 7 % af det samlede energiforbrug, men det er en måde at få sat nogle initiativer i gang på.

I mellemtiden prøver man at begrænse brugen af generatorerne ved for eksempel at slukke for strømmen på festivalpladsen om natten.

NorthSide har også kigget lidt på biodiesel 2.0, som er lavet af organisk affald, og som faktisk skulle kunne sænke CO2-udledningerne med hele 90 %.

Indtil videre lyder det dog til, at problemet ikke vil blive løst lige med det samme. Men Martin Thim er alligevel fortrøstningsfuld.

Denne her produktudvikling og det med at bruge festivalen som en innovationsplatform og en platform for at lancere nye produkter, det tror jeg, der er rigtig mange virksomheder, der godt kan se det interessante i. Og hvis man kan løse energiproblematikken ved store events, så tror jeg faktisk også, at man har en temmelig nice business plan

Siger Martin Thim

Nu er publikum taget hjem for at samle energi til næste år, og Ådalen er genopstået som en tom græsslette, der skuer ud over Aarhus by. Men mon ikke både festivalgæsterne, NorthSide og deres partnere er gået derfra med nye erfaringer og inspiration, efter NorthSide endnu en gang har vist, hvad man faktisk kan, hvis man virkelig vil bæredygtigheden på trods af udfordringerne.

DU KAN:

FAKTA:

  • NorthSide er en kommerciel musikfestival, der er ejet af Brian Nielsen og Flemming Myllerup i partnerskab med Mads Sørensen fra Beatbox Entertainment og den tyske festivalkoncern FKP Scorpio. Festivalen startede i 2010 som et endagsarrangement i Tangkrogen i Aarhus for ca. 5.000 mennesker. I 2011 flyttede NorthSide til Ådalen og udvidede til to dage, og i 2015 udvidede festivalen til de nuværende tre dage.
Udgivet den

Er nordisk hamp det nye bomuld?

Ifølge en ny rapport fra Teknologisk Institut har nordisk dyrket hamp på sigt potentiale til at blive både rentabelt og bæredygtigt som tekstil. Undersøgelser i rapporten dokumenterer, at hamp udleder langt mindre CO2 i råvare- og forarbejdningsfasen sammenlignet med bomuld og på sigt har potentiale til at spille en stor rolle i den danske modeindustri.

AF JAKOB GOLL KNUDSEN

Inden for den globale tekstilproduktion er bomuldsindustrien klart den største, og det anslås af WWF (Verdensnaturfonden, red.), at ca. 50 % af fibrene, som anvendes til den globale tekstilproduktion, kommer fra bomuldsplanten. Desværre er det en kendsgerning, at den enorme bomuldsproduktion globalt har mange negative sociale såvel som miljømæssige konsekvenser. Først og fremmest er bomuldsproduktion enormt ressourcekrævende, og det anslås, at der bruges 20.000 liter vand til produktion af et kilo bomuld, hvilket ca. svarer til en T-shirt og et par bukser. Bomuldsproduktion er desuden yderst forurenende og aftager ca. 11 % af al salg af pesticider globalt på trods af, at bomuldsproduktionen kun dækker over 2.4 % af alt dyrket landbrug. I Centralasien for eksempel har ikke-bæredygtigt bomuldslandbrug med dets store vandforbrug og brug af pesticider allerede medvirket til ødelæggelse af større økosystemer og har derudover haft enorme konsekvenser for sundheds– og levestandarden i området.

Udviklingen af Aralsøen i Centralasien fra 1973-2011. Aralsøen var engang en af verdens fire største søer, men i dag er kun ca. 10 % af søen tilbage. Det enorme vandforbrug til bomuldsproduktionen i de omkringliggende egne menes at være en betydende faktor for Aralsøens udtørring.

Et bæredygtigt alternativ til bomuldsindustrien

Heldigvis er der et mere bæredygtigt og miljøvenligt alternativ til bomuldsproduktionen i Østen; nordisk dyrket hamp.

Designer Rachel Kollerup har i samarbejde med seniorkonsulent Bodil E. Pallesen fra Teknologisk Institut startet et projekt, hvor mulighederne for brug af nordisk dyrket hamp som tekstil bliver undersøgt. Deres undersøgelser indikerer, at der er store miljømæssige fordele ved brugen af hamp som tekstil, da råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene udleder betydeligt mindre CO2. Vi har været i kontakt med Rachel Kollerup, som har fortalt Pioner mere om hampeplantens potentiale. “Hamp skal ikke sprøjtes, som bomuld skal. Der er den her pesticide-problematik omkring bomuld. Hamp gror forholdsvist ubesværet i dansk jord. Det skal have lidt gødning, men det skal ikke sprøjtes. Derudover skal der ikke laves sædskifte i hampedyrkning i modsætning til dyrkning af andre afgrøder. Ved hampedyrkning genanvendes jorden år efter år, og det tilfører næringsstoffer til jorden i stedet for at tage dem fra den,” siger hun.

Bodil E. Pallesen fra Teknologisk Institut har tyve års erfaring med industrielt hamp og fortæller os mere præcist om, hvilke miljømæssige fordele som produktion af hampetekstil har.

“Det er svært at komme med et præcist estimat på, hvor meget mindre CO2 hampeproduktion udleder end for eksempel bomuldsproduktion, men pointen er, at biproduktet af hampeproduktion kan bruges til tekstile formål. Dette kombineret med, at der ikke bruges pesticider og sprøjtemidler gør hampetekstil til et mere bæredygtigt alternativ til for eksempel bomuldsproduktionen”

Siger Bodil E. Pallesen.

Stort potentiale med store udfordringer

Potentialet for at gøre hamp til et populært tekstil i den danske modeindustri er ifølge Rachel Kollerup stort, men det indebærer også store udfordringer. Den største udfordring er, at vi i Danmark ikke længere er i stand til at forarbejde tekstil i en større skala til industrielt brug. Kina er på verdensplan det land, som producerer mest hamp, men grundet ukontrollerede produktionsforhold i landet og vanskelighederne i at udnytte det hamp, der eksisterer på markedet, bør nordisk-produceret hamp blive det foretrukne valg for tøjproducenter, mener Rachel Kollerup. Bodil E. Pallesen bakker hende op i denne påstand og fremhæver Nordens stærke tradition for gennemsigtighed og rapportering som to fordele ved at producere hamp i Norden. Projektets akilleshæl er dog den manglende tradition for forarbejdning af hampefibre i Norden samt de store teknologiske udfordringer, som produktionen indebærer.

Vi skal ikke ud og opfinde den dybe tallerken, men det føles sådan for, at vi kan få lavet hampetekstil i Danmark.

Siger Rachel Kollerup.

På trods af disse store udfordringer er Rachel Kollerup dog optimistisk. Men der er behov for flere investeringer i høstmaskiner og i forskning, da produktion af hamp i Norden er ressourcekrævende med de nuværende metoder. ”Den metode, som man i dag bruger til forarbejdning af hamp og hør i Europa, er nærmest den, som man har brugt de sidste mange tusinde år, så vi skal finde nogle teknologiske løsninger til, hvordan vi forarbejder hampen smartere,” siger hun.

En mangel på interesse for teknologisk effektivisering af hampeproduktion samt generel mangel på interesse for hampefibre som tekstil har indtil videre spændt ben for hamps entré på den danske modescene, mener Rachel Kollerup. Men hun har allerede fået positiv feedback fra flere tøjdesignere fra Danmark. Med en bredere opbakning fra modebranchen, er investeringer fra større aktører bestemt en mulighed, tror hun.

 Æstetik og ’lækkerhed’ i centrum

Én ting er, at hampetekstil har store fordele i forhold til bæredygtighed. En anden ting er at gøre tøj produceret af hampefibre til et eftertragtet produkt, som forbrugerne vil bruge penge på. Markedet for tøj af hamp er stadig småt i Danmark, men konkurrencen på tøjmarkedet er stort. Derfor skal tøj af hamp sælges på dets nordiske præg, æstetik og lækkerhed, mener Rachel Kollerup.

Da hampefibre er dyrt at forarbejde, og fordi nordisk dyrket tøj af hamp er nyt på den danske modescene, vil prisen i starten være høj. Til gengæld får forbrugerne et produkt, som ikke bare er nordisk produceret og et miljøvenligt alternativ til den ikke-bæredygtige bomuldsindustri, men som også er lækkert og holdbart tøj, hvor kvalitet og æstetik er i højsædet.

Så hvis man som forbruger ønsker at skille sig ud fra mængden og samtidig føler et ansvar for miljøet, så kan man roligt gå fremtiden i møde. ”Jeg tror klart, at hampetøjet skal sælges på dets æstetik og lækkerhed. Det skal sælges på at være produceret i Norden og som noget, der er forarbejdet under særlige forhold, hvor vi har kræset for vævningerne og for strikkemetoderne, så vi kan sige, at det er holdbart og smukt,” afslutter Rachel Kollerup.

DU KAN:

DU KAN: