Reklamer Nej tak mærkatet klæber lige nu til 47% af de danske postkasser. Men skal denne ordning retfærdigvis udskiftes med et Reklamer Ja tak-mærkat? Det mener Peter Huggler og Philip Hahn-Petersen, der i 2010 tog initiativ til Reklamer Ja Tak kampagnen, hvis mål i 2011 blev skrevet ind i grundlaget for den daværende socialdemokratisk ledet regering. Senere blev det forkastet på grund af et EU-direktiv. Hvad skete der dengang og siden? Og har Reklamer Ja tak stadig gang på jord?
AF LARS KRAGH JESPERSEN
”Hvorfor skal du sige nej tak til noget, du aldrig har bedt om? Vi prøver på at få ændret billedet, så trykte reklamer kommer ud til dem, der ønsker dem og ikke til alle andre. Det er den filosofi, vi arbejder ud fra”.
Så enkelt kan en filosofi udfoldes, når den kommer fra en ung aktivist som Peter Huggler, der er talsmand for Reklamer Ja Tak. Peter studerer jura på Københavns Universitet og er ved at skrive sin bacheloropgave om Reklamer Ja Tak, så det fylder meget i Peters liv lige nu og har gjort det de sidste 5-6 år.
Hvis filosofien bag kampagnen kan opfattes som enkel, så er postomdeling af trykte reklamer og tilbudsaviser det bestemt ikke. Det er dybt kontroversielt. Danmark er delt i spørgsmålet på kryds og tværs. Rød blok mod blå blok. Land mod by. Trykkeribranche mod miljøforkæmpere. Ytringsfrihed mod miljøhensyn.
Men vi holder lige fast i Reklamer Ja Tak. Da Reklamer Ja tak blev skrevet ind i regeringsgrundlaget i 2011, udtalte initiativtageren Philip Hahn-Petersen til Politiken: ”Det er fandme fedt! Det er en drøm, der går i opfyldelse”. Men hvor kommer den drøm fra?
”Den opstod ved, at vi kunne se, hvordan folks postkasser kunne blive dynget til med reklametryksager. Det førte til en ide om, hvad vi kunne gøre i praksis for at undgå det spild. Så vi satte os og udtænkte idéen, og hvordan vi kunne udvikle den bedst muligt. Vi lavede en kommunikationsstrategi og en interessentanalyse – og så har vi taget det slag i slag derfra”, siger Peter Huggler. Et slag var at få sagen ind i regeringsgrundlaget.
”Jeg mener godt, at vi kan tage æren for, at det kom med i regeringsgrundlaget. Vi havde tonsvis af møder med medlemmer af Folketinget, og vi argumenterede, så godt vi kunne, for en aktiv tilvalgsordning i stedet for en fravalgsordning. Først begyndte vi at få lydhørhed hos Enhedslisten og SF, derefter også hos Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Socialdemokraterne gik selv ind for det. Det var ikke en del af forhandlingen om regeringsgrundlaget”
PETER HUGGLER
Afvist af EU-direktiv
Drømmen blev dog hurtigt skudt ned. Regeringens forespørgsel i Europa-Kommissionen gav sig udslag i en afvisning. Totalharmoniseringen i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis stod i vejen. Af afslaget fremgik det, at Europa-Kommissionen er ”af den opfattelse, at ordningen ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske supermarkedskæder i at reklamere over for danske forbrugere”. Totalharmonisering medfører, at de enkelte medlemsstater ikke kan vedtage egne standarder.
”Det fik os til at tage til Bruxelles og opsøge MEP’er (medlemmer af Europa-Parlamentet. red.) fra Danmark og andre EU-lande. Vi har siden haft en løbende dialog om, hvordan vi bedst muligt får hjulpet miljøet på papirområdet og postomdeling af reklamer”
PETER HUGGLER
”Vi begyndte også at se på den juridiske del. Hvordan undgår vi igen at blive fanget ind af direktivet? Er det muligt alligevel? For to måneder siden fandt vi ud af, at det er muligt – vi kan godt gennemføre det!”
For at nå frem til det resultat måtte Reklamer Ja Tak få fagfolk til at kigge dybt i EU-papirerne:
”Vi allierede os med dygtige jurastuderende, jurister og advokater, der har speciale i området og fik dem til at rådgive os. Arbejdet førte til, at man godt kan omgå direktivet, hvis det sker af miljøhensyn og ikke af forbrugerhensyn”, forklarer Peter Huggler, der også omtaler en række andre mulige løsninger, der bl.a. omhandler beskyttelse af særligt udsatte befolkningsgrupper som ældre, gravide m.fl.
Hvad gør vi ved EU?
Blandt tilhængerne i rød blok er der en lidt forskellig tilgang til, hvordan EU skal håndteres.
Forbrugerordfører Ida Auken, Radikale Venstre, udtaler til Pioner, ”vi håber, vi kan finde en løsning på EU-problemstillingen ved en forhandling med Kommissionen”. Forbrugerordfører fra Enhedslisten, Pelle Dragsted har en anden løsning:
”Vi mener slet ikke, at EU skal blande sig i den slags nationale forhold. Vi kan ikke se, hvorfor det skulle være diskriminerende. Så efter vores mening må Danmark tage chancen, at EU reagerer negativt. Dumt at opgive, før kampen er fløjtet i gang”.
Da Reklamer Ja tak blev afvist af EU-direktivet, fik initiativet støtte af COOP: ”Jeg kan slet ikke se, at vi hæmmer udenlandske virksomheder i at komme ind på markedet, hvis vi i Danmark siger til alle, at man kun må sende tilbudsaviser til dem, der har sagt ja tak. Jeg kan ikke forstå, at en ’Ja tak’-ordning på nogen måde skulle være konkurrenceforvridende – den vil jo være ens for alle”, sagde Michael Løve, kædedirektør for SuperBrugsen, til Information i juni 2012.
I blå blok afviser man en alternativ ordning:
”If it ain’t broke – don’t fix it. Vi har en glimrende nej-tak ordning, som netop er blevet forbedret voldsomt med Nej Tak + ordningen. Det er enkelt at tilmelde sig, og man kan frit vælge og vrage mellem de reklamer, man vil have”, udtaler Venstres forbrugerordfører Jan E. Jørgensen til Pioner og tilføjer:
”Ytringsfrihed er også kommerciel ytringsfrihed – og man skal passe på, at man ikke gør det alt for svært for nye aktører på markedet at komme i kontakt med potentielle kunder”.
En kamp med tal
Der er som sagt mange brudlinjer i denne sag, og mange tal og undersøgelser fremhæves af de forskellige aktører (se faktaboks). En af de seneste undersøgelser i Politiken fra november 2015 siger, at ”55 procent af over 1.000 adspurgte mener, at man kun skal have reklamer i postkassen, hvis man aktivt selv tilmelder sig”.
Denne undersøgelse, der er udarbejdet af analyseinstituttet Voxmeter, er overraskende nok betalt af et af landets største trykkerier, LaserTryk.dk, der har stillet sig på Reklamer Ja Tak’s side i kampen. Det viser en af brudlinjerne:
”Vi har en uenighed med Grakom (den grafiske brancheforening.red.) om, hvorvidt reklamer, der smides direkte i skraldespanden, er noget, som den grafiske branche skal kæmpe for at bevare – og for at underbygge vores påstande vil vi gerne have lidt opbakning fra en undersøgelse på området”, siger Esben Mols Kabell, der er miljøansvarlig direktør i LaserTryk.dk.
”Vi mener i bund og grund, at det vil være til gavn for tryksagens omdømme, hvis der bliver mindre ressourcespild. Hertil synes vi faktisk, at det vil være til fordel for danske trykkerier, at reklamerne bliver mere målrettede. Dels fordi vores kunder jo i sidste ende ikke køber en tryksag. De køber i stedet muligheden for at få kunder i butikken. Hver gang reklamer smides ud uden at blive læst, er det ikke bare ressourcespild, men også spild af annoncørernes penge”.
Et nemt og bæredygtigt liv
Tilbage til Peter Huggler og hans livsprojekt. Hvad får ham til at køre videre på 6. år?
”Det er jo spændende at gøre noget for miljøet. Uden at ville lyde som en frelst miljøhippie, så gør det en forskel, hvis vi kan gøre noget for at sænke det danske co²- udslip bare lidt, nedsætte papirforbruget eller lette byrden for gamle fru Larsen. Det handler om det nemme liv, der samtidig er bæredygtigt”, fortæller Peter Huggler. ”Det er blevet et barn for mig, som jeg vil følge til dørs ved at føre en løbende dialog med de forskellige parter”.
Set fra Reklamer Ja Taks perspektiv er en god måde at støtte kampagnen på at sige ”nej tak” til reklamer:
”Et aktivt tilvalg vil blive en helt naturlig ting, når vi snart er 50%, der har sagt ”nej tak”, siger Peter Huggler. ”Nu er vi 46-47% i hele landet, så det handler om at få folk mindet om at få sagt ”nej tak”. Når størstedelen af befolkningen ikke vil have reklamer, er der ikke længere noget argument for, hvorfor du stadig skal sige nej tak til noget, du aldrig har bedt om. Det ser vi som en virkelig vigtig udvikling”.
Peter Huggler gør opmærksom på, at kampagnen har udviklet en app, der hedder DitValg, hvor man kan klage over levering af reklamer og til- og fravælge sig reklameordninger mv. Så hvis du ikke har et mærkat på din brevsprække endnu, kan du bruge app’en til at genvinde magten over din brevsprække.
DU KAN:
- Hjælpe til som frivillig
- Blive medlem eller doner, her
- Vise din støtte og likeFacebook-siden her
- Hente Reklamer Ja Taks app DitValg her og bl.a. til/frameld dig reklamer her
DU KAN:
- Hjælpe til som frivillig
- Blive medlem eller doner, her
- Vise din støtte og likeFacebook-siden her
- Hente Reklamer Ja Taks app DitValg her og bl.a. til/frameld dig reklamer her
FAKTA:
- ”Regeringen vil undersøge, om der kan etableres en ’Ja tak til reklamer’-ordning. Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkendegiver at ønske reklamer, vil modtage dem. Ordningen er til gavn for både forbrugere, samfundsøkonomien og miljøet”. Uddrag af regeringsgrundlaget 2011 (S-SF-R)De forskellige aktører bruger forskellige undersøgelser. Her er et udsnit:
- 227.891 ton co² udledes hvert år ved produktion af reklamer. (Kilde: DTU Miljø for affaldsbehandlingsfirmaet Vestforbrændingen)
- En dansk husstand modtager hvert år 60 kg reklamer. (Kilde: DTU Miljø for affaldsbehandlingsfirmaet Vestforbrændingen)
- 7 ud af 8, der modtager reklamer, læser rent faktisk en eller flere reklamer om ugen. (Kilde: Analysefirmaet YouGov Zapera for FK Distribution)
- Kun 21 procent af danskerne undlader at læse tilbudsaviser. (Kilde: Analysefirmaet London Economics)
- Over 87% af det papir, der bruges til aviser, ugeblade og reklametryksager, indsamles og genanvendes. Det estimeres, at tilbudsaviser og andre postomdelte reklametryksager kun bidrager med 0,6% af de danske husstandes samlede co² – udslip. (Kilde: Grafisk Arbejdsgiverforening, nu Grakom)
- I Storkøbenhavn siger 392.185 ud af 702.086 husstande ”Nej tak” til reklamer pt. I Midt-nordvestjylland er det 106.625 ud af 256.407 husstande, der siger nej tak. (Kilde: Post Danmark)