Paris på to hjul

Siden 2001 er antallet af cykler i den franske hovedstad, Paris, tredoblet. Det skyldes ikke mindst bycykelsystemet Vélib’, der er en af hovedårsagerne til, at pariserne er blevet cykelglade. Her følger insidertips til at opleve Paris på to hjul.
AF MARIE LOUISE ALBERS, UDKLIP FRA GUIDEBOGEN ”GRØN GUIDE PARIS”

Selvom Frankrig er hjemsted for verdens mest prestigefulde cykelløb, Tour de France, er den almindelige franskmand ikke kendt for at være en ivrig cykelentusiast. For bare 15 år siden fandtes der knap nok cykler i det parisiske bybillede. Og den dag i dag er metro, bil eller gåben stadig parisernes mest foretrukne måde at transportere sig på. Når det er sagt, så er den franske cykelstatistik dog langt om længe på vej til at ændre sig. Anlæggelsen af nye cykelstier og cykelvenlige promenader er nærmest eksploderet, og fra bystyrets side lægges der disse år mange kræfter i at gøre Paris til en af Europas nye cykelmetropoler.

Paris’ bycykel-succes: Vélib’

Vélib’ er en sammentrækning af de to franske ord, vélo (cykel) og liberté (frihed) og gjorde sin entré i 2007. Med over 23.000 cykler og 1.800 stationer rundt i hele Paris og 30 nabobyer er dette grønne transportsystem i dag det største af sin slags i hele verden. Det er samtidig blevet et forbillede for andre storbyer som London og Rio de Janeiro, når det kommer til velfungerende bycykelsystemer.

Det tager ikke lang tid at spotte de grå, meget karakteristiske Vélib’-cykler, når man færdes på de parisiske boulevarder, gader og stræder. Vélib’-cyklerne findes overalt, og de er blevet en lige så integreret del af bybilledet som fortovscaféerne og de franske altaner. Alt fra studerende til forretningsfolk har fået øjnene op for glæden ved at cykle og sætter samtidig pris på ikke at have deres egen cykel, der skal lappes og repareres, og som risikerer at blive stjålet. Vélib’ giver dem en helt anden frihed til at færdes rundt i den store franske hovedstad. Dertil kommer.

også, at skulle regnvejret komme snigende, er det let at sætte kursen hjemad med metro (når det dårlige vejr melder sig, er det tydeligt at se, at franskmændenes Vélib’-lyst daler – her er.

alligevel langt til den danske ‘vi cykler i alt slags vejr’-kultur). Det er muligt at købe både årsabonnement, ugekort og 24-timersbilletter til bycyklerne, og sidstnævnte gør det især nemt.

for turister at tage på improviseret cykelsightseeing i den store by. Billetten kan købes direkte ved en af de mange Vélib’-stationer. For 1,70 euro får du adgang til at bruge systemet i 24 timer, så meget du overhovedet lyster, men skal dog være opmærksom på, at du bliver trukket 0,50 euro for hver halve time, hvis cyklen ikke er tilbage i en holdeplads. Du kan dog slippe for ekstragebyrerne, hvis du– ligesom Paris’ garvede Vélib’-brugere – sørger for at registrere cyklen ved en af stationerne hver halve time. Cykelstationerne befinder sig ofte med blot få hundrede meters mellemrum. Det gør det ligeledes nemt at parkere cyklen tæt på ens destination og finde en ny igen til hjemturen. Er du indehaver af en smartphone, kan du desuden downloade en gratis Vélib-applikation(LINK) og hurtigt få overblik over den nærmeste station med ledige cykler. Et godt råd er altid at tjekke cyklens tilstand – dæk, gear, kæde, pedaler – før du tager den i brug. Nogle af cyklerne risikerer at være en anelse medtaget af det massive brug.

Tjek eventuelt hvilke Vélib-station der ligger tæt på dit hotel eller bopæl her.

Les Berges de la Seine

(den klassiske tur)

Seinefloden er et af Paris’ varemærker, og ved dens bredder ligger flere af byens mest kendte monumenter som Eiffeltårnet, Notre Dame, Louvre, Musée d’Orsay, Hôtel de Ville, Grand Palais og Frankrigs nationalbibliotek. En cykeltur på kanten af Seinen er derfor oplagt, fordi man kan opleve store dele af byens smukke arkitektur på én og samme cykeltur. Når det kommer til selve vejen, der er hævet et godt stykke over vandet, findes der cykelstier på begge sider af Seinen. Især på Rive Gauche – den venstre Seinekant, samme side som Eiffeltårnet – er cykelstierne velegnede til en god, lang cykeludflugt. På den over to kilometer lange strækning mellem broen Pont d’Alma og Musée d’Orsay kan man cykle helt nede ved vandkanten. I 2013 blev denne tidligere hovedfærdselsåre nemlig lukket for al bilkørsel og er i dag blevet børnefamilier og sportsudøveres yndlingssted at tage hen især i weekenderne.

Les Berges de la Seine

(den moderne tur)

Les Berges de la Seine byder også på en cykeltur med mere moderne arkitektur, hvis du følger Seinens bredder i sydøstlig retning (modsatte retning af Eiffeltårnet). Her kan du blandt andet lægge vejen forbi Jardin des Plantes og caféen i forlængelse af Paris’ store moské, hvor du kan nyde et glas sød myntete og nordafrikanske kagespecialiteter. Har du lyst til at opdage mere arabisk kultur i den franske hovestad, er det også turen værd at smutte forbi det arabiske kulturcenter l’Institut du Monde Arabe, der er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel. Lidt længere væk finder du desuden Frankrigs nationalbibliotek – Bibliothèque François Mitterrand. Med sine fire høje vinkelbygninger, udformet som var det opslåede bøger, udgør biblioteket et af byens nyere, bemærkelsesværdige byggerier og har samtidig været med til at give nyt liv til denne sydøstlige del af Paris. Ikke langt herfra, på den anden side af Seinen, finder du en af Paris’ største parker, nemlig Parc de Bercy, som man kan komme til via en skulpturel gangbro i træ. Dette er en af Paris’ nyeste broer over Seinen. For de unge og designinteresserede kan det anbefales at lægge vejen forbi les Docks de Paris. Denne spektakulære, aflange grønne bygning, der mest af alt ligner et gigantisk neonfarvet rør, huser både Cité de la Mode et du Design, et kulturcenter for mode og design, samt den populære tagterrassebar Wanderlust.

Bois de Vincennes

(Vincennesskoven)

I udkanten af det østlige Paris ligger Bois de Vincennes, der er et af hovedstadens absolut grønneste områder. Her er der for alvor plads til at give pedalerne frit hjul og nyde roen. I skoven ligger flere små søer og smukke opholdssteder, og i sommerhalvåret er skovrydningerne fyldt med familier på picnic og stierne med kondiløbere. Hvert år i juni og juli måned afvikles Paris Jazz Festival, som finder sted i den blomsterfyldte og smukke Parc Floral. Du kan også sætte cyklen fra dig ved Château de Vincennes og gå på opdagelse på slottet, der blev bygget tilbage i det 14. århundrede. Sammen med Louvre – der var et kongeslot, før det blev kunstmuseum – er Château de Vincennes et af de mest betydningsfulde slotte i den franske historie.

Tips til cykelentusiasten

Det engelske forlag Thames & Hudson har udgivet en række cykelguider til verdens storbyer. Her findes også en guide til Paris – City Cycling Paris – som giver dig mange flere, detaljerede cykelruter, tips til Paris for cykelelskere, info og fakta om at være cyklist i Paris og meget mere. Guiden er et must for cykelentusiaster og kan købes i de fleste FNAC-butikker i Paris eller via internettet for cirka 40 kroner. Det parisiske bystyre og folkene bag Vélib’-cyklerne har ligeledes udgivet den engelsksprogede guidebog Paris by Bike with Vélib. Køb den via internettet inden din ankomst til Paris – eller benyt dig af den gratis Vélib-guide Paris à Vélib, som kan downloades til din smartphone eller tablet.

DU KAN:

DU KAN:

Dansk FN-film om miljøet vinder fornem amerikansk pris

Se mere om:

En danskproduceret film for FN har netop vundet hovedprisen, Award of Excellence, i miljø-kategorien ved den prestigefyldte Videographer Awards i USA.

Filmen blev vist første gang i forbindelse med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon’s åbning af konferencen “UN Global Compact Leaders Summit” i New York lige før sommerferien. Mere end 1000 topledere fra private og offentlige organisationer var samlet for at diskutere, hvordan virksomheder kan bidrage til de globale mål for bæredygtighed.

Filmen handler om FN’s 17 mål for bæredygtighed herunder klimaforandringer, fattigdom og miljø, og den er blevet til i samarbejde mellem filmselskabet Citizen Dane og konsulentvirksomheden Sustania (en del af Mandag Morgen) – begge med hovedkvarter i Danmark.

-Det har været super spændende at lave en film, der ved hjælp af enkle men stærke virkemidler opfordrer erhvervslivet til handling i forhold til de globale mål, siger filmens instruktør, Marcus Mandal fra Citizen Dane. Den giver os en unik mulighed for at fortælle en vigtig og stærk historie til et globalt publikum. Vi håber, at filmen også fremover vil inspirere alle til at bidrage til en mere bæredygtig verden, tilføjer han.

Siger filmens instruktør, Marcus Mandal fra Citizen Dane.

Morten Nielsen, direktør for Sustainia, siger: “På kun to minutter skulle vi formidle FN’s ambitioner for en bæredygtig fremtid på en måde, der inspirerer virksomheder fra hele verden til at tage ansvar og handle. Vi søgte at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem publikum og FN’s globale agenda ved at benytte næste generation – en ung pige – som fortæller”.

Filmen kan ses her

FN Global Compact opfordrer virksomhederne til at vedkende sig ti universelt accepterede principper inden for menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption og samtidig støtte FN’s bæredygtighedsmål. Om filmen udtaler Carrie Hall, kommunikationschef i FN Global Compact:

Vi er begejstrede over, at filmen har fået prisen fra Videographer Awards. Sustainia og Citizen Dane har med kreativitet sendt et stærkt budskab til alverdens virksomheder. Vi oplever at flere og flere tager konkret handling og støtter den fælles kamp for at skabe en positiv fremtid

Bag Videographer Awards står the Association of Marketing and Communication Professionals (AMCP).

Fra optagelserne i København (foto:Citizen Dane)

Se mere om:

Pioner in Philly: Micro-crowdfund your way out of homelessness

Dan Treglia (to the left) and Andrew Siegel are the managing partner and founding partner of Streetchange Philly.

In 2015 more than 500.000 people lived on the streets in America. This is a shockingly high number that illustrates the raising inequality in America. It makes one ask how can we get out of this predicament? For two young academics living in Philadelphia, Pennsylvania, the answer is an instant-donation app called Streetchange Philly, which enables donations for specific items for homeless people. Pioner went to Philadelphia to have a closer look at the idea that might change the way we think about giving to the homeless.

BY MARIE LETH HANSEN

We all know the feeling of walking past a homeless person that we wish to help but we continue walking to avoid the potential awkward moment such a situation could put some of us in. How much should we give? That awkward moment when we give the money but make sure not to touch the homeless person’s hand. What do we say when we hand the money? Did we give enough? “He will probably just use the money on drinking, cigarettes or something worse!” We create plenty of excuses for not giving to the homeless on the streets even though we can easily afford to.

“The idea is to make a targeted donation so you can see who you are helping, read their story and see what item you are contributing money to,” says Dan Treglia, research fellow at the School of Social Policy and Practice at University of Pennsylvania and managing partner of Streetchange Philly.

Andrew Siegel, Assistant Professor at the Department of Psychiatry at University of Philadelphia and the founder of the app explains: “It is up to the user of the app if you want to make a five dollar donation for a new toothbrush and paste or 100 dollars for a health or job program for example, says Andrew and Dan takes over:”Part of what I like about Streetchange is the connection of short term and long term donations while at the same time it provides a way to overcome a social barrier,” continues Dan Treglia.

“The way it works is that each homeless person in the program is given a small Bluetooth device by the local community center. At the same time a user has downloaded the app from App Store. When the user walks near by a homeless person on the street, a notification is shown on the user’s smartphone. Then the user can donate to those specific items the homeless person needs at that moment. When the item is fully funded the local community center purchases the item and the homeless person has to pick it up at that center. In this way we make sure the money is only spent on that specific item. At the same time we get the homeless person in contact with the social system at the community center.”

Source: www.streetchangephilly.org

“It all started two years ago, one year before I meet Dan.” says Andrew who is a medical school graduate who moved to Philadelphia to work at the University of Pennsylvania four years ago. “I started to notice homeless people asking for money on the streets of Philly. I realized it was a problem and that I wanted to help out. But I realized that there was no options to make long term donations for homeless people.” . He started a brainstorm process with a group of friends, and after a few rejected ideas, they decided to go with the app. However, he soon realized that he would need assistance to implement the idea. “I contacted a professor from the School of Social Politics and Practice here at University of Pennsylvania and asked if she knew someone ideal for this project. Then she recommended Dan.” Dan was a perfect match for him and the project with a background from working in the social welfare field. Dan was at the time doing his PhD and he knew he wanted to work with inequality and had earlier worked at a homeless shelter in New York City. The two partners’ backgrounds and educations are obviously very different. But according to the two entrepreneurs, these differences are exactly what make their small team strong.

Users donate to specific items or services the homeless person needs.

However, they quickly realized that there are limits for a medical school graduate and a social welfare student. None of them had developed an app or a creative project like this before. “First of all we contacted an app develop company to help with designing and programming the app,” says Dan and elaborates: “We knew we had to reach out to someone who knew more about the technicalities than us. That is why we also looked for help to develop the first prototype in a computer science class here at the University of Pennsylvania.”

It was a huge advantage for the two to develop a project like this at a university as it gave them access to competences within a wide range of fields. However, the two partners were facing serious obstacles in the beginning. ”We didn’t have any money. So we decided to seek funding, and this led us in contact with the Barra foundation which is an organization that invests in innovative community change projects in Philadelphia,” says Andrew. With funding from the Barra Foundation and help from the app development company, the small team was able to develop a second more functional prototype for the app, which they now are testing and redesigning.

Right now the app is in its early stage, so we still have a lot of unanswered questions. Our main concern is the homeless people’s response. Will they embrace it? Will they feel comfortable using it? What will the public’s response to the app be? And finally will it make a difference for the homeless people? These questions can only be answered when the app is put to market

Says Andrew.

“Now that we have a prototype for the app, we need to start the PR and marketing work. That is a completely new challenge to overcome. We need to make people aware of the app,” says Dan. The partners plan to use all communication channels if the budget allows it; social media, TV, and radio.

Users can read the personal stories of each homeless person they wish to help.

Hopefully, you may wonder if and how you can contribute to the project to help Dan and Andrew?

First of all the project needs people with graphic competences to better promote the app. In general Dan and Andrew welcome all reflections, opinions and help: “For us it is interesting to know how the situation with homeless people is in Denmark. The Danish system is fundamentally different than the American, so for us it is interesting to hear what Danes see as challenges about homelessness in Denmark,” says Andrew. As the project is still new, the two partners also want to hear from you if you have done any fundraising; “How have you made the fundraising successful? Sometimes you can be too deep in the process so you don’t notice something that could be obvious to others” says Dan. If you happen to have any advice for the Streetchange app Dan and Andrew are looking forward to get in touch with you.

The Streetchange team recommends you to take action if you are considering starting your own social project or initiative. “Think about your social circle, who do you know and who might have knowledge and expertise that you don’t have in a particular area. This could take your idea to the next level. Don’t be afraid to reach out, even to the people you don’t know. And most importantly, know your limits – never be afraid to ask for help.” says Andrew Siegel.

You can:

You can:

[/av_textblock]

[av_hr class=’invisible’ height=’50’ shadow=’no-shadow’ position=’center’ custom_border=’av-border-thin’ custom_width=’50px’ custom_border_color=” custom_margin_top=’30px’ custom_margin_bottom=’30px’ icon_select=’yes’ custom_icon_color=” icon=’ue808′ font=’entypo-fontello’]
[/av_three_fourth]

Er Roskilde Festival fremtidens laboratorie for bæredygtighed?

De daglige festparader hvor Clean Out Louds beboere går i samlet flok og rydder op på deres campingområde er blevet et tilløbsstykke på Roskilde Festival
FOTO: ALEX LUKA

Roskilde Festival er mere end blot nyt og kendt musik, øl, varme telte og fester til langt ud på morgenen. Ikke alle ved det, men festivalen er også ét stort laboratorium for eksperimenter med miljømæssig og social bæredygtighed. Pioner var med på dette års festival for at se nærmere på nogle af de mest innovative eksperimenter.
AF MAJA ADJOA

Vil forandre verden

”Roskilde Festival vil være kendt som en festival med bæredygtige løsninger og holdninger, der arbejder for at forandre verden.” Sådan skrev festivalen i en pressemeddelelse fra juni 2016, hvori de præsenterede deres helt nye strategi for festivalens bæredygtighed frem mod 2019.

Den nye strategi fokuserer på to overordnede indsatsområder: miljømæssig bæredygtighed, som handler om at igangsætte initiativer, der mindsker festivalens negative påvirkning på miljøet mest muligt; og social bæredygtighed, som skal sikre, at festivalen motiverer til og fremmer fællesskab, respekt for menneskerettigheder og bidrager til et positivt socialt aftryk i verden. Målet for den miljømæssige del, som Pioner fokuserede på til dette års festival, er klart: Roskilde Festivals negative miljøpåvirkning skal gå helt i nul. Da det er en stor indsats, skal målet opfyldes gradvist, trin for trin. I 2016 var fokus på områderne Mad og Drikke, Affald, Analyse og dokumentation samt Indkøb, hvilket det også er næste år, i 2017. I 2018 rykker fokusset videre på Affald, Energi, Nonfood og Vand og endeligt i 2019 på Affald, Energi, Transport og trafik.

De to strategiske indsatsområder skal være med til at inspirere gæsterne på Roskilde Festival til at tage bæredygtige valg, når de færdes på festivalpladsen og forhåbentlig også ude i den virkelige verden, når festivalen er slut, de sidste øl er drukket, og Dyrskuepladsen er forladt. Men der er naturligvis også udfordringer forbundet med at implementere så ambitiøse strategier.

“Vores største miljøudfordring er, at deltagerne efterlader deres campingudstyr, når festivalen er slut. Vi arbejder på forskellige måder for at ændre den kultur. Vi vil blandt andet kigge på alternative forretningsmodeller som for eksempel at udleje udstyr som telte og luftmadrasser på pladsen, som afleveres igen, og vi vil starte en dialog med sælgerne af det billige brug-og-smid-væk-udstyr”, udtaler Roskilde Festivals sustainability manager, Mikkel Sander, til Pioner.

“Vores største miljøudfordring er, at deltagerne efterlader deres campingudstyr, når festivalen er slut. Vi arbejder på forskellige måder for at ændre den kultur.”

MIKKEL SANDER
ROSKILDE FESTIVALS SUSTAINABILITY MANAGER

“Vores største miljøudfordring er, at deltagerne efterlader deres campingudstyr, når festivalen er slut. Vi arbejder på forskellige måder for at ændre den kultur. Vi vil blandt andet kigge på alternative forretningsmodeller som for eksempel at udleje udstyr som telte og luftmadrasser på pladsen, som afleveres igen, og vi vil starte en dialog med sælgerne af det billige brug-og-smid-væk-udstyr”, udtaler Roskilde Festivals sustainability manager, Mikkel Sander, til Pioner.

Synlighed og fest er vejen frem

For at komme udfordringen med festivalgæsternes affald til livs startede festivalen sidste år ReAct, der er ansvarlig for festivalens overordnede arbejde med affald, og som skal forsøge at motivere campinggæsterne til at tage ansvar og rydde op efter sig selv og sortere deres affald, så det kan genanvendes, fortæller Carina Hammer, der er stifter af og projektleder for initiativet.

Målet er at øge genanvendelsen af affald med 10 % og reducere mængden af affald til forbrænding med 10 % hvert år de næste tre år.

“Det gør vi gennem synlighed med elleve recycling stations på campingområdet samt kommunikation og formidling gennem fem store daglige festparader rundt omkring campingområdet, hvor festivaldeltagerne kan aflevere og sortere deres affald. Paraderne er letgenkendelige med flag, musik og frivillige i grønne veste, som hjælper gæsterne med at sortere. Festivalfolket kan aflevere deres almindelige brandbare affald i en stor affaldsbil, og bagved den kører en ladbil, der sorterer i metal, pap, glas, alle slags batterier, pant og særligt luftmadrasser, som indeholder det farlige stof PVC, som derfor ikke må komme på forbrændingen. Derudover har publikum også mulighed for at aflevere deres festivaludstyr til velgørenhed i CampAid,” siger Carina Hammer.

FOTO: ROSKILDE FESTIVAL

Initiativets arbejde kvalitetssikres i samarbejde med affaldsvirksomheden Marius Pedersen, DTU Miljø, konsulentvirksomheden Econet, der har særligt fokus på miljø og affald, Roskilde Kommune og Affaldskontoret, der yder rådgivning om affald og genanvendelse. Den 4. juli, dagen efter dette års festival, kæmpede 154 frivillige, i tæt samarbejde med medarbejdere fra Marius Pedersen, en kamp på den efterladte teltplads for at indsamle alle luftmadrasser i miljøets navn, ifølge Carina Hammer. ”Vi har kun været i gang siden 2015, så der er meget viden om genanvendelsen af affaldet, vi ikke har konkrete tal på endnu. Men jeg kan fortælle, at der aldrig har været indsamlet mere glas end i 2016 med 26 tons, og at der blev indsamlet 46 tons pap, 32 tons bygningsaffald og det største antal bilbatterier (som bliver brugt til at give strøm til de store musikanlæg i de store camps, red.) nogensinde med et tal på hele 181 stk. Derudover indsamlede vi om søndagen mere end 30 tons efterladte luftmadrasser,” siger Carina Hammer.

Fejende festparade vandt Miljø-prisen

Et vigtigt projekt under ReAct er de såkaldte Clean-camps, der er særligt afgrænsede områder på campingpladsen, hvor gæsterne på forhånd skal indvillige i at holde deres campingareal rent for at få lov til at slå lejr.

”Særligt campingområdet Clean Out Loud (hvor man må spille højt musik men skal rydde op efter sig, red.) har været en succes i år,” siger Roskilde Festivals sustainability manager, Mikkel Sander. Campingområdet har i år blandt andet indsat et helt nyt pantsystem, der skal bidrage til en renere festival.

I 2015 havde Clean Out Loud 4.600 beboere, men i år er området blevet så populært, at det tal er steget til 7.500. Det populære campingområde vandt da også Roskilde Festivals egen Miljøpris 2016, der hvert år bliver uddelt til det af festivalens egne tiltag, der har haft særligt fokus på at forbedre miljøet på en innovativ måde. Ud over bæredygtighed og innovation bliver der af juryen også lagt vægt på det, festivalen kalder The Orange Feeling; at tiltaget skaber en grad af samhørighed, frihed og fællesskab for festivalgæsterne. I år var de nominerede Clean Out Loud, Madstrategien og Nye Generatorer.

“Trods mange nye tiltag og projekter i kampen om at gøre RF bæredygtig udmærkede Clean Out Loud sig særligt ved tilknytningen mellem projektet og ’orange feeling’,” fortæller Roskilde Festivals kommunikationskoordinator, Sara Bo Hansen, til Pioner.

Økologi overalt i madboderne

Festivalen har i år opjusteret ambitionerne for mængden af økologisk mad på festivalen. Festivalen stilede efter en økologiprocent på 75 i alt på tværs af madboderne.

“Det er klart min mavefornemmelse, at vi har opnået den økologiprocent, vi har sat os,” siger Mikkel Sander håbefuldt.

Ifølge Arkin Nusrettin, ejer af Aladdins Kebab, der havde en bod på festivalen, har kebab-restauranten umiddelbart formået at opnå en endnu højere økologiprocent end de 75. ”Faktisk har alle vores ingredienser som salat, dressing, brød og kebabkød været økologisk, så jeg synes, det er gået godt med at imødekomme festivalens krav,” siger han.

Dog har det ikke været lige let for Arkin Nusrettin og hans team, der måtte prøve sig frem flere gange for at få produceret økologisk kebabkød med den helt rigtige konsistens. ”Der er meget mere fedt i almindeligt kebabkød, så vi stødte på en del udfordringer ved at sætte det mål om at have økologisk kebabkød i år, fordi økologisk kød har en meget lavere fedtprocent. Men til sidst lykkedes det,” fortæller Arkin Nusrettin. Restaurantens nye økologiske initiativ er blevet taget godt imod af festivalens gæster, selvom prisen er steget. Dog har den økologiske kebab-restaurant ikke solgt ligeså godt som de forgangne år. ”Det kan være, fordi vores priser er steget, i takt med at vi skulle forhøje vores økologiprocent, men jeg tror egentlig mest, at det er på grund af bodens placering. I år er vores bod placeret midt i et gennemgangsområde, så folk kommer kun igennem, når de skal til og fra koncerter,” fortæller han. Ud over kravet om en forhøjet økologiprocent satte festivalen også et krav om, at alle madboder skulle tilbyde minimum én vegetarisk ret.

Den helt store vinder

En af Roskilde Festivals helt store bæredygtige successer i år har været inden for reducering af madspild, fortæller Mikkel Sander.

Organisationen Det Runde Bord, der blev stiftet af Peter Haugelund i 2014, står for at indsamle, behandle, tilberede, pakke og distribuere overskudsmaden fra Roskilde Festival til forskellige institutioner for socialt udsatte i Danmark. Det Runde Bord samlede til dette års festival 32 tons mad fra 76 madboder, hvilket svarer til 1,6 mio. måltider.

”12-15 tons af maden blev tilberedt af kokke heriblandt nogle Michelinkokke. Resten af maden blev videregivet, som det var,” fortæller Peter Haugelund.

Peter Haugelund og Det Runde Bord fik sidste år Roskilde Festivals Miljøprisen 2015. Foto: Roskilde Avis
Peter Haugelund og Det Runde Bord fik sidste år Roskilde Festivals Miljøprisen 2015.
FOTO:: ROSKILDE AVIS

Det Runde Bord bestræber sig på at forlænge holdbarheden af den indsamlede mad ved nedfrysning eller hurtig distribution.

“Vi elsker alle sammen at se, hvad det betyder, når vi afleverer maden fra Roskilde Festival på et herberg eller et asylcenter og for eksempel ser de små purke på asylcenteret løbe af sted med et måltid. Så behøves man ikke et regneark for at se, om det virker,” siger Peter Haugelund.

Masser af frivillige fra Det Runde Bord arbejder hvert år hårdt for at videregive spild-maden fra Roskilde Festival. FOTO: DET RUNDE BORD
Masser af frivillige fra Det Runde Bord arbejder hvert år hårdt for at videregive spild-maden fra Roskilde Festival.
FOTO: DET RUNDE BORD

Det Runde Bord er finansieret ved mindre beløb fra forskellige puljer og fonde. Kokketøjet og redskaberne til maden er sponsoreret, og bilerne stiller Avis gratis til rådighed. Peter Haugelund lever og ånder for konceptet og tror på, at organisationens arbejde på sigt kan bidrage til en adfærdsændring på madspildsområdet.

”Jeg arbejder frivilligt på fuldtid med Det Runde Bord, så min kæreste, mine børn og sågar nogle af kokkene har betalt min husleje en gang imellem. Jeg giver ikke op, det er så vigtigt det her. Jeg har aldrig lavet noget, der giver så meget mening. Jeg ser det som en ansvarliggørelse af civilsamfundet,” fortæller Peter Haugelund.

”Gratis” kompostopvarmet vand

Bent Valentin, der til dagligt er instruktør på VIS Værkstedet på Roskilde Tekniske Skole, står til dette års festival bag et initiativ om at lave kompostopvarmet vand. Ideen til projektet fik han hjemme ved sig selv. ”Jeg kunne se, at vores mødding genererede varme, og målte herefter temperaturen til 63 grader. Jeg begyndte at søge på emnet og fandt frem til ophavsmanden bag ideen, Jan Lapain, og kunne se, at han brugte træflis tilsat en masse vand,” udtaler Bent Valentin og tilføjer, at der til årets festival blev brugt nyslået græs og ukrudt til kompostopvarmningen af vandet. Han understreger dog, at man kan bruge al slags kompost til processen, da det blot er den organiske nedbrydning, der udvikler varme.

Under festivalen måtte der indsættes et termostatstyret blandingsbatteri, for at gæsterne ikke brændte sig på vandet, da komposten opvarmede det til mellem 70 og 80 grader. Bent Valentin ser store fremtidsmuligheder i det kompostopvarmede vand. ”Jeg er ved at lave et forsøg hjemme hos mig selv med en meget stor kompost på 160 m³. Jeg er begyndt at koble det varme vand fra min reaktor til mit fyr som en supplerende varmekilde – ligesom en solfanger. Blot vil min reaktor generere varme 24/7 og ikke kun, når solen skinner. Man kan simpelthen generere ’gratis’ varmt vand ud af organisk materiale,” lyder det fra Bent Valentin, som tror på, at metoden er skalerbar. ”Det er den i den grad. Vores reaktor på festivalen var ca. 1,6 m³. Jean Lapains reaktorer rummede ca. 70 m³, og min egen er mere end det dobbelte,” siger han.

Ifølge Mikkel Sander ser tallene fra årets bæredygtige initiativer lovende ud. Især på affalds- og genbrugsområdet forventes det, at tallene er højere end de sidste par år, hvor Roskilde Festival i 2014 genanvendte 17,6 % skrald. Næste år tager de et skridt videre i den rigtige retning.

DU KAN:

FAKTA:

  • 32.000 armbånd til de frivillige er lavet af genbrugsplast fra plastikflasker
  • 66 % af deltagerne i 2015 mente, at Roskilde Festivals fokus på miljø har over middel betydning for deres valg af at tage på festivalen. For kun 11 % har det ingen betydning
  • 94 % af publikummet i 2015 mente, at det er meget vigtigt, at Roskilde Festival beskæftiger sig med miljø
  • Indsamlingsinitiativet Camp Aid indsamlede sidste år 4.530 telte, 2.400 soveposer, 2.350 tæpper, 850 liggeunderlag og 725 stole. Alt dette blev doneret til 30 forskellige hjælpeorganisationer
  • Alle tryksager på Roskilde Festival er Cradle To Cradle- eller FSC-mærket
  • Festivalens mere end 2 mio. krus er lavet af bioplast, som efter festivalen omdannes til biogas
  • I 2015 blev der produceret 1,913 tons affald på Roskilde Festival
  • 7-8 mio. pant-enheder blev indsamlet sidste år
  • Omkring 200.000 skraldesække bruges til affaldshåndtering
  • Bodernes økologiregnskab viste, at 54 % af råvarerne i festivalens madboder var økologisk i 2015
Roskilde Festival har nedskrevet et kodeks for de gæster, der ønsker at bidrage til en bæredygtig festival. Læs det herunder: Sustainability Codex: how you can contribute to a more sustainable festival
  • Bring your camping gear back home and use it next year. It becomes waste otherwise.
  • If your camping gear is broken, bring it to the nearest campsite recycling station.
  • Try a vegetarian meal. Meat consumption is our biggest source of CO2.
  • Reuse plastic bottles for tap water. Taps at toilets and Love Spring bars.
  • Do not tolerate sexism, racism or discrimination.
  • Groping is not acceptable. Consensual touching is, of course.
  • Bottle collectors help clean up our party. Treat them as equals.
  • Check out the Equality activities program.
  • Have a conversation with someone different from yourself.
  • Social Workers in white vests can help, if you need someone to talk to – whether big or small issues.

Den nye film om tagfarmen Østergro #BeTheChange

[av_slide slide_type=’video’ id=” video=’https://vimeo.com/172239360′ mobile_image=” video_ratio=” title=” link_apply=” link=’lightbox’ link_target=”][/av_slide]

Det er med stor stolthed at vi i Pioner kan offentliggøre releasen for den tredje film i #BeTheChange-serien der denne gang sætter fokus på Danmarks første bylandbrug, ØsterGRO.

Tagfarmen er udsprunget af drømmen om at skabe mere jordforbindelse for byboere.
Det sker bl.a. gennem workshops, rundvisninger, madoplevelser og andre arrangementer i deres økologiske tagfarm.

Filmen er instrueret af Uffe Truust og produceret af Jonas Koop fra selskabet Milk & Honey . Den er en del af serien #BeTheChange som handler om personer der har skabt et arbejdsliv i spændet mellem bæredygtighed og forretning.

Verdens mest bæredygtige restaurant

En personalemiddag på Restaurant Relæ blev i 2011 startskuddet til en fremtid med fuld fokus på økologi og bæredygtighed for ejer Christian Puglisi og hans medarbejdere. Det kulminerede sidste år med prisen som den mest bæredygtige restaurant i verden. Vi bringer her et dybdegående interview med Christian Puglisi hvor vi ser nærmere på hvad Relæ helt præcist har gjort og hvordan.

AF MARK SØRENSEN, RIKKE JANNICHE OG TROELS KRANKER

Det startede med en kylling. En helt almindelig slags. Køkkenchef og ejer af Restaurant Relæ, Christian Puglisi, sad en aften og spiste sammen med personalet på restauranten i Jægersborggade på Nørrebro i København og blev ramt af en følelse af absurditet. Det var for absurd for ham at sidde og spise noget med sit personale som han ville have svært ved at servere for sin egen søn.

Sidste år blev michelinrestauranten Relæ kåret som verdens mest bæredygtige restaurant ved uddelingen af de årlige priser af Diners Club® World’s 50 Best Restaurants. Prisen blev uddelt på anbefaling fra Sustainable Restaurant Association, der arbejder for at fremme bæredygtighed i restaurationsbranchen over hele verden. Relæ fik bl.a. prisen fordi 94 procent af restaurantens indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Fordi træstolene er produceret lokalt, genbrugelige og skåret ud af et helt egetræ uden spildmateriale. Fordi træolien som stolene og bordene er behandlet med, er økologisk. Fordi alle pærerne i restaurantens lamper er LED. Fordi hvidvinsflasker bliver genbrugt som vandflasker. Fordi renseriet hvor forklæder og servietter bliver renset, er et af verdens mest miljøvenlige. Fordi kuglepennene er produceret af genbrugsmaterialer. Fordi visitkortene er trykt på genbrugspapir og kun fylder en fjerdedel af et standard visitkort. Fordi Relæ komposterer madaffald, som genbruges af Projekt Offside, hvor psykisk udfordrede gror madaffaldet til nye økologiske grøntsager til restauranten. Fordi mange råvarer bliver leveret på cykel. Og fordi Relæ hjælper med at udvikle sunde opskrifter til skoler i lokalområdet.

Lisa Lov er souschef på Restaurant Relæ og fik af ejer Christian Puglisi til opgave at gøre alle elementer i restauranten så bæredygtige som overhovedet mulige. Det resulterede i 2015 med prisen som verdens mest bæredygtige restaurant. Foto: Kia Hartelius
Lisa Lov er souschef på Restaurant Relæ og fik af ejer Christian Puglisi til opgave at gøre alle elementer i restauranten så bæredygtige som overhovedet mulige. Det resulterede i 2015 med prisen som verdens mest bæredygtige restaurant.
FOTO: KIA HARTELIUS
Foto: Kia Hartelius
FOTO: KIA HARTELIUS

“Du får karakter og kan skabe noget anderledes hvis du hele tiden er nødt til at tage stilling til hvor du vil hen, og hvordan du kommer uden om forhindringerne.”

CHRISTIAN PUGLISI

Fokusset på at gå helt ned i detaljen når det gælder bæredygtighed, har gjort Restaurant Relæ og Christian Puglisi til frontløbere inden for bæredygtighed i restaurationsbranchen. Relæ har med kåringen som verdens mest bæredygtige restaurant for alvor sat Danmark på det bæredygtige kulinariske verdenskort. Filosofien bag hvordan Relæ har arbejdet med bæredygtighed, er egentlig meget simpel, forklarer Christian Puglisi.

“I stedet for at sige at nu skal vi sælge flere kuverter og ikke tage stilling til hvor vi får råvarerne fra, så har vi forsøgt at gå dybere til værks, i stedet for at brede os ud.”

Selvom en bølge af økologi og bæredygtighed strømmer ind over Danmark i disse tider, er det kun en brøkdel af landets restauranter der går linjen så langt ud som Relæ. I alt har kun fem restauranter i landet, inklusiv Relæ, Det Økologiske Spisemærke i guld. Guldmærket signalerer at 90-100 procent af alle føde- og drikkevarer der serveres, er certificeret økologisk. Hvis man skal opnå en så høj procentdel, er det nødvendigt at tænke kreativt. Ifølge chefkokken er det netop når der bliver sat begrænsninger op at der skabes noget unikt.

Foto: Kia Hartelius
FOTO: KIA HARTELIUS
Foto: Kia Hartelius
FOTO: KIA HARTELIUS
Foto: Kia Hartelius
FOTO: KIA HARTELIUS

“Du får karakter og kan skabe noget anderledes hvis du hele tiden er nødt til at tage stilling til hvor du vil hen, og hvordan du kommer uden om forhindringerne. Havde vi haft en stor kapital, så havde vi ikke sat spørgsmålstegn ved om vi for eksempel gad have tjenere til at dække op og til at give gæsterne bestik hele tiden. For er der egentlig en forbedret oplevelse ved det? Ikke i min optik.”

I det hele taget er det viljen og evnen til at stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand der ligger til grund for Relæs førerposition inden for bæredygtighed i restaurationsbranchen. Relæ arbejder aktivt med at fremme deres egen udvikling ved konstant at tage bæredygtige valg. Som et yderligere eksempel har Relæ et skarpt fokus på, så vidt muligt, at få leveret hele dyr, som bliver fordelt mellem restauranterne Relæ, Mandfreds og Bæst, som alle ejes af Christian Puglisi, for at undgå spild.

“Hele menustrukturen bliver jo anderledes fordi vi er råvarebestemt. Og det gør det selvfølgelig mere besværligt. Til gengæld får du medarbejdere der synes, det er sjovt at være her, og samtidig bliver de dygtigere af det.”

Men det er ikke kun i forhold til fødevarer at Relæ har satset på bæredygtighed. De to andre bæredygtige bundlinjer, den sociale og den økonomiske, spiller også en væsentlig rolle for dem.

Bæredygtighed er ikke kun økologi

“Jeg har været i gang i 15 år, jeg har set alt muligt, og jeg har personligt råbt og skreget, men jeg synes ikke det er holdbart.”

CHRISTIAN PUGLISI

At Relæ har fokus på det sociale aspekt af bæredygtighed, kommer til udtryk når snakken falder på arbejdsmiljøet og det høje stressniveau der generelt er i restaurationsbranchen.

“Egentlig er tankerne om økologi og bæredygtighed ret paradoksale i forhold til livet i restaurationsbranchen, for det er alt andet end slow. Det er stress og arbejde i rigtig mange timer. Derfor prøver jeg at tænke i hvordan man kan præge arbejdspladsen mere. Særligt i forhold til hvordan vi opfører os, og måden vi har med hinanden at gøre på. For jeg tror det har en større betydning på arbejdsmiljøet, end de mange arbejdstimer har. Jeg har været i gang i 15 år, jeg har set alt muligt, og jeg har personligt råbt og skreget, men jeg synes ikke det er holdbart.”

En af Relæs kokke. Foto: Kia Hartelius
En af Relæs kokke.
FOTO: KIA HARTELIUS

Det er ikke kun internt at restauranten har rettet fokus på de sociale aspekter af bæredygtighed. Relæ har blandt andet indgået en aftale med Projekt Offside, hvis formål er at aktivere psykisk sårbare mennesker. Når spandene med organisk affald er fulde i restauranten, kommer medarbejdere fra Projekt Offside cyklende og henter affaldet, som komposteres i et gartneri i Vadsby. Komposten vender tilbage i Relæs køkken i form af nye friskhøstede, økologiske grøntsager fra gartneriet.

Skabene som relæ opbevarer deres organiske affald i. Foto: Kia Hartelius
Skabene som relæ opbevarer deres organiske affald i.
FOTO: KIA HARTELIUS

På den måde har Relæ formået at skabe en lille cirkulær økonomi omkring restauranten og lokalområdet. Relæ sparer penge ved ikke selv at skulle skaffe sig af med det organiske affald, og samtidig får de friske og billigere økologiske grøntsager retur fra gartneriet.

Det organiske affald er selvfølgelig økologisk. Foto: Kia Hartelius
Det organiske affald er selvfølgelig økologisk.
FOTO: KIA HARTELIUS

[av_textblock size=” font_color=” color=”]
Også når det kommer til økonomisk bæredygtighed, er der synlige til- og fravalg at få øje på i restauranten. Man har for eksempel valgt at indbygge en bestikskuffe under bordpladen som gæsterne selv skal trække ud og tage sit bestik fra. På den måde reducerer Relæ antallet af tjenere, og maden bliver derfor billigere for gæsterne. En fire-retters menu kan fx fås til 450 kr.

Her er det økologisk knoldselleri som ligger klar til kompostering. Foto: Kia Hartelius
Her er det økologisk knoldselleri som ligger klar til kompostering.
FOTO: KIA HARTELIUS

På kompromis med forfængeligheden

Her var vi nødt til at spørge os selv om kvalitet for os var at vi havde nogle perfekte stykker kød, eller om det var måden hvorpå kødet var frembragt?

CHRISTIAN PUGLISI

Ifølge Christian Puglisi er bæredygtighed i restaurationsbranchen kompromissets kunst. På grund af overfiskeri er det for eksempel særligt begrænset hvad man kan servere af fisk hvis det samtidigt skal være bæredygtigt. Men en af de største kompromisser for Relæ har været kødet. Helt perfekte og ens stykker kød til alle hovedretter er ikke muligt hvis det samtidig skal være bæredygtigt.

“I virkeligheden handler det om at gå på kompromis med noget der er svært meget af i vores del af branchen – nemlig forfængelighed. For hvis jeg gerne vil have et stykke helt perfekt svinekæbe i en hovedret til alle, så kan jeg ligeså godt glemme det. Vi vil formentlig skulle bruge 10-15 kilo svinekæber, og det er virkelig mange grise der skal ryge på det. Bruger du Danish Crowns stjerneordning (Danish Crown leverer, gennem deres stjerneordning, kødudskæringer til over 30 af de bedste gourmetrestauranter i Danmark, red.), er det intet problem, for der kan du få det ligesom du vil have det. Men her var vi nødt til at spørge os selv om kvalitet for os var at vi havde nogle perfekte stykker kød, eller om det var måden hvorpå kødet var frembragt? Der valgte vi det sidste, og så må vi jo acceptere at vi måske ikke altid kan få svinekæber som hovedret.”

Alle møblerne er lavet af genbrugstræ og selv træolien på dem er økologisk. Foto: Kia Hartelius
Alle møblerne er lavet af genbrugstræ og selv træolien på dem er økologisk.
FOTO: KIA HARTELIUS

Som Christian Puglisi fortæller, er der i de gastronomiske kredse ved at ske et skred i opfattelsen af hvordan en gourmetrestaurant tager sig ud i forhold til indretning og personale, men også i forhold til hvor stor en rolle bæredygtighed egentlig bør spille når der for alvor er Michelin-stjerner og gourmet på menuen.

De ”rigtige” leverandører

“…hvis vi får mindre kød per krone, så må vi skære tyndere skiver herinde. Til gengæld får vi noget unikt”

CHRISTIAN PUGLISI

For at nå et tilfredsstillende niveau af bæredygtighed har det været nødvendigt for Relæ at stille kriterier op for valg af leverandører og i sidste ende vælge nogle fra, der ellers leverer varer i topkvalitet. Som køkkenchefen selv udtrykker det, så er der grænser for hvor mange krav man kan stille til en leverandør, dog kan man selv vælge hvem man vil benytte sig af.

Relæ genbruger nogle af flaskerne fra deres økologiske vine som vandflasker. Foto: Kia Hartelius
Relæ genbruger nogle af flaskerne fra deres økologiske vine som vandflasker.
FOTO: KIA HARTELIUS

”Jeg skal ikke bestemme om de skal vende koen den ene eller den anden vej, og jeg skal ikke sige til leverandører at de skal være økologer, men jeg ved godt hvad jeg vil. Her vil jeg lave et setup hvor jeg tager chancerne fordi det er os der laver hele investeringen. Så hvis vi får mindre kød per krone, så må vi skære tyndere skiver herinde. Til gengæld får vi noget unikt.”

Økologi fungerer som minimumskriterie hos Relæ når der skal vælges leverandør. Her bliver der ikke gået på kompromis.

”Vi har stillet krav i den forstand at hvis nogen producenter ikke er økologiske, så vil vi finde en anden producent. For eksempel havde jeg en dialog med en dygtig aspargesproducent, som alle gourmetrestauranterne i Danmark bruger. Han er ikke certificeret økologisk, og jeg kan ikke sige til ham om han skal være det eller ej. Til gengæld kan jeg vælge om jeg vil købe mine ting ved ham, og jeg kan vælge om der skal asparges i den mad, vi serverer. Så blev det til at vi ikke havde asparges, i flere år.”

”Det er pisse besværligt, men det kommer an på hvor man lægger sine prioriteter. Der er mange der bruger rigtig meget tid på ting, der er besværlige, men som ikke gør en skid forskel. Så synes jeg altså det er sjovere at gøre ting der godt nok er besværlige, men som faktisk gør en forskel. Det er jo en måde man griber en restaurant an på. Vi har bare prioriteret anderledes.”

Men selvom man ikke har en økonomi a la en gourmetrestaurant, kan det ifølge Christian Puglisi godt lade sig gøre at gå den økologiske vej. For ham handler bæredygtighed ikke om omkostninger, men i stedet om at turde at gå på kompromis.

Selv belysningen er bæredygtig i restauranten. Relæ bruger LED-pærer i samtlige lamper. Foto: Kia Hartelius
Selv belysningen er bæredygtig i restauranten. Relæ bruger LED-pærer i samtlige lamper.
FOTO: KIA HARTELIUS

”Man skal starte med at kigge kritisk på hvad det er, man sætter forrest. Jeg vil bestemt ikke sige at det, at man ikke har en lige så stor økonomi som os, er en dårlig undskyldning for ikke at gøre det, men jeg vil mene at folk bare ikke forstår hvor lige til det egentlig er i Danmark. Det giver mere igen at man tager kompromisserne. Vi laver ikke dyr restaurant her, og det kan kun lade sig gøre fordi vi prioriterer. Jeg mener at hvis du spiser her, så sparer du penge. For hvis jeg var dig, ville jeg hellere bruge pengene på den økologiske gris end på tjenerne der skænker vand.”

En bæredygtig gastronomisk fremtid?

Anmelderskaren er altså ved at være faldet rimelig meget af bussen, vil jeg sige.

CHRISTIAN PUGLISI

Når snakken falder på om Christian Puglisi kan se en fremtid for sig hvor den restaurant der bliver kåret som den bedste i verden, også er den mest bæredygtige, er der et stykke vej igen, mener han.

”Jeg tror at det nærmer sig, og værdierne overlapper hinanden mere og mere, men der er stadigvæk meget innovation der lader vente på sig i og omkring rammerne for hvad en restaurant er. Der tror jeg rigtig meget kan laves om. Den konventionelle måde med at gæsterne sidder ved et stort, rundt bord, som værende den eneste ultimative oplevelse man kan få, synes jeg er helt forkert.”

Servietterne renses naturligvis på et bæredygtigt renseri. Foto: Kia Hartelius
Servietterne renses naturligvis på et bæredygtigt renseri.
FOTO: KIA HARTELIUS

På trods af at der ifølge Christian Puglisi er et realistisk perspektiv i at anmelderne kommer til at fokusere mere på bæredygtighed, så går der nok en rum tid før bæredygtighed for alvor slår igennem på topniveau og bliver til reglen i stedet for undtagelsen.

”Altså når man snakker gourmetrestauranter og gastronomiske kredse, så skal der ske en del fornyelse blandt dem der bedømmer. Anmelderskaren og den pulje af personer er altså ved at være faldet rimelig meget af bussen, vil jeg sige. Men samtidig kan man så se at verden i dag hænger sammen på en anden måde rent kommunikationsmæssigt end den gjorde førhen. Så man får et talerør, på trods af at anmelderne ikke synes at det er skide interessant. Så der er allerede rystet i posen, så at sige.”

Ildsjælene hos Relæ fortsætter med at udfordre både det konventionelle gastronomiske køkken og sig selv, i bestræbelsen på fortsat at være fanebærere inden for bæredygtighed og den absolutte top af dansk gastronomi.

”Jeg tror på, og har en forhåbning om, at det en dag bliver sådan at hvis du vil være med på toppen af gastronomien, så skal du også være med på bæredygtighedssiden af tingene, for ellers er du slet ikke med på platformen hvor du kan sige du gør det bedst muligt,” slutter Christian Puglisi.

[/av_textblock]

DU KAN:

DU KAN:

FAKTA:

  • ØKOLOGIBØLGENØkologi er blevet mere populært, og økologiske varer og producenter har generelt fået vind i sejlene i de seneste år. I 2014 blev der solgt seks procent flere økologiske fødevarer i danske discountbutikker, supermarkeder og varehuse end året før. Den forventede vækst i omsætningen af økologiske varer i 2015 er på ca. 10 pct. Kilde: Økologisk Landsforening.
  • DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
    • Bronze: 30-60 pct. af de indkøbte råvarer er økologiske.
    • Sølv: 60-90 pct. af de indkøbte råvarer er økologiske.
    • Guld: 90-100 pct. af de indkøbte råvarer er økologiske. Derudover skal restauranten også udarbejde en råvarepolitik som skal være synlig for kunderne. Politikken skal indeholde en såkaldt ”nødplan” i tilfælde af at nogle af råvarerne indimellem ikke kan købes økologisk.
    • Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
    • I skrivende stund er der syv restauranter i Danmark med det økologiske spisemærke i guld, hvoraf de fem findes i København. Fire restauranter bærer sølvmærket og tre har bronzemærket.
    • Resten af de 1.405 spisesteder med økologiske spisemærker skal findes blandt offentlige institutioner, hoteller og cafeer. Langt den største andel består af offentlige institutioner, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den seneste socialdemokratiske regerings målsætning om at 60 procent af alle de måltider der bliver serveret på de offentlige spisesteder, skal være økologiske inden 2020.

    Kilde: oekologisk-spisemaerke.dk

  • DANSKERNES ØKOLOGIVANER
    • Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse udgjorde 6,2 mia. kr. i 2014. Det er 6 pct. mere end i 2013 målt i løbende priser.
    • Omsætningen af økologisk kød steg i 2015 med 21 pct.
    • De største økologiske varegrupper er dog fortsat mælk, ost og æg, der udgør 35 pct. af den samlede omsætning. Frugt og grøntsager består tilsammen af 23 pct.

    Kilde: Danmarks Statistik

Kampen om din postkasse fortsætter

Reklamer Nej tak mærkatet klæber lige nu til 47% af de danske postkasser. Men skal denne ordning retfærdigvis udskiftes med et Reklamer Ja tak-mærkat? Det mener Peter Huggler og Philip Hahn-Petersen, der i 2010 tog initiativ til Reklamer Ja Tak kampagnen, hvis mål i 2011 blev skrevet ind i grundlaget for den daværende socialdemokratisk ledet regering. Senere blev det forkastet på grund af et EU-direktiv. Hvad skete der dengang og siden? Og har Reklamer Ja tak stadig gang på jord?

AF LARS KRAGH JESPERSEN

”Hvorfor skal du sige nej tak til noget, du aldrig har bedt om? Vi prøver på at få ændret billedet, så trykte reklamer kommer ud til dem, der ønsker dem og ikke til alle andre. Det er den filosofi, vi arbejder ud fra”.

Så enkelt kan en filosofi udfoldes, når den kommer fra en ung aktivist som Peter Huggler, der er talsmand for Reklamer Ja Tak. Peter studerer jura på Københavns Universitet og er ved at skrive sin bacheloropgave om Reklamer Ja Tak, så det fylder meget i Peters liv lige nu og har gjort det de sidste 5-6 år.

Hvis filosofien bag kampagnen kan opfattes som enkel, så er postomdeling af trykte reklamer og tilbudsaviser det bestemt ikke. Det er dybt kontroversielt. Danmark er delt i spørgsmålet på kryds og tværs. Rød blok mod blå blok. Land mod by. Trykkeribranche mod miljøforkæmpere. Ytringsfrihed mod miljøhensyn.

Men vi holder lige fast i Reklamer Ja Tak. Da Reklamer Ja tak blev skrevet ind i regeringsgrundlaget i 2011, udtalte initiativtageren Philip Hahn-Petersen til Politiken: ”Det er fandme fedt! Det er en drøm, der går i opfyldelse”. Men hvor kommer den drøm fra?

”Den opstod ved, at vi kunne se, hvordan folks postkasser kunne blive dynget til med reklametryksager. Det førte til en ide om, hvad vi kunne gøre i praksis for at undgå det spild. Så vi satte os og udtænkte idéen, og hvordan vi kunne udvikle den bedst muligt. Vi lavede en kommunikationsstrategi og en interessentanalyse – og så har vi taget det slag i slag derfra”, siger Peter Huggler. Et slag var at få sagen ind i regeringsgrundlaget.

Foto: Christian Maurer
FOTO: CHRISTIAN MAURER

”Jeg mener godt, at vi kan tage æren for, at det kom med i regeringsgrundlaget. Vi havde tonsvis af møder med medlemmer af Folketinget, og vi argumenterede, så godt vi kunne, for en aktiv tilvalgsordning i stedet for en fravalgsordning. Først begyndte vi at få lydhørhed hos Enhedslisten og SF, derefter også hos Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Socialdemokraterne gik selv ind for det. Det var ikke en del af forhandlingen om regeringsgrundlaget”

PETER HUGGLER

Afvist af EU-direktiv

Drømmen blev dog hurtigt skudt ned. Regeringens forespørgsel i Europa-Kommissionen gav sig udslag i en afvisning. Totalharmoniseringen i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis stod i vejen. Af afslaget fremgik det, at Europa-Kommissionen er ”af den opfattelse, at ordningen ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske supermarkedskæder i at reklamere over for danske forbrugere”. Totalharmonisering medfører, at de enkelte medlemsstater ikke kan vedtage egne standarder.

”Det fik os til at tage til Bruxelles og opsøge MEP’er (medlemmer af Europa-Parlamentet. red.) fra Danmark og andre EU-lande. Vi har siden haft en løbende dialog om, hvordan vi bedst muligt får hjulpet miljøet på papirområdet og postomdeling af reklamer”

PETER HUGGLER

”Vi begyndte også at se på den juridiske del. Hvordan undgår vi igen at blive fanget ind af direktivet? Er det muligt alligevel? For to måneder siden fandt vi ud af, at det er muligt – vi kan godt gennemføre det!”

For at nå frem til det resultat måtte Reklamer Ja Tak få fagfolk til at kigge dybt i EU-papirerne:
”Vi allierede os med dygtige jurastuderende, jurister og advokater, der har speciale i området og fik dem til at rådgive os. Arbejdet førte til, at man godt kan omgå direktivet, hvis det sker af miljøhensyn og ikke af forbrugerhensyn”, forklarer Peter Huggler, der også omtaler en række andre mulige løsninger, der bl.a. omhandler beskyttelse af særligt udsatte befolkningsgrupper som ældre, gravide m.fl.

Foto: Veronika Skotting
FOTO: VERONIKA SKOTTING

Hvad gør vi ved EU?

Blandt tilhængerne i rød blok er der en lidt forskellig tilgang til, hvordan EU skal håndteres.

Forbrugerordfører Ida Auken, Radikale Venstre, udtaler til Pioner, ”vi håber, vi kan finde en løsning på EU-problemstillingen ved en forhandling med Kommissionen”. Forbrugerordfører fra Enhedslisten, Pelle Dragsted har en anden løsning:
”Vi mener slet ikke, at EU skal blande sig i den slags nationale forhold. Vi kan ikke se, hvorfor det skulle være diskriminerende. Så efter vores mening må Danmark tage chancen, at EU reagerer negativt. Dumt at opgive, før kampen er fløjtet i gang”.

Da Reklamer Ja tak blev afvist af EU-direktivet, fik initiativet støtte af COOP: ”Jeg kan slet ikke se, at vi hæmmer udenlandske virksomheder i at komme ind på markedet, hvis vi i Danmark siger til alle, at man kun må sende tilbudsaviser til dem, der har sagt ja tak. Jeg kan ikke forstå, at en ’Ja tak’-ordning på nogen måde skulle være konkurrenceforvridende – den vil jo være ens for alle”, sagde Michael Løve, kædedirektør for SuperBrugsen, til Information i juni 2012.

I blå blok afviser man en alternativ ordning:
”If it ain’t broke – don’t fix it. Vi har en glimrende nej-tak ordning, som netop er blevet forbedret voldsomt med Nej Tak + ordningen. Det er enkelt at tilmelde sig, og man kan frit vælge og vrage mellem de reklamer, man vil have”, udtaler Venstres forbrugerordfører Jan E. Jørgensen til Pioner og tilføjer:
”Ytringsfrihed er også kommerciel ytringsfrihed – og man skal passe på, at man ikke gør det alt for svært for nye aktører på markedet at komme i kontakt med potentielle kunder”.

En kamp med tal

Der er som sagt mange brudlinjer i denne sag, og mange tal og undersøgelser fremhæves af de forskellige aktører (se faktaboks). En af de seneste undersøgelser i Politiken fra november 2015 siger, at ”55 procent af over 1.000 adspurgte mener, at man kun skal have reklamer i postkassen, hvis man aktivt selv tilmelder sig”.

Denne undersøgelse, der er udarbejdet af analyseinstituttet Voxmeter, er overraskende nok betalt af et af landets største trykkerier, LaserTryk.dk, der har stillet sig på Reklamer Ja Tak’s side i kampen. Det viser en af brudlinjerne:

”Vi har en uenighed med Grakom (den grafiske brancheforening.red.) om, hvorvidt reklamer, der smides direkte i skraldespanden, er noget, som den grafiske branche skal kæmpe for at bevare – og for at underbygge vores påstande vil vi gerne have lidt opbakning fra en undersøgelse på området”, siger Esben Mols Kabell, der er miljøansvarlig direktør i LaserTryk.dk.

”Vi mener i bund og grund, at det vil være til gavn for tryksagens omdømme, hvis der bliver mindre ressourcespild. Hertil synes vi faktisk, at det vil være til fordel for danske trykkerier, at reklamerne bliver mere målrettede. Dels fordi vores kunder jo i sidste ende ikke køber en tryksag. De køber i stedet muligheden for at få kunder i butikken. Hver gang reklamer smides ud uden at blive læst, er det ikke bare ressourcespild, men også spild af annoncørernes penge”.

.
.

Et nemt og bæredygtigt liv

Tilbage til Peter Huggler og hans livsprojekt. Hvad får ham til at køre videre på 6. år?
”Det er jo spændende at gøre noget for miljøet. Uden at ville lyde som en frelst miljøhippie, så gør det en forskel, hvis vi kan gøre noget for at sænke det danske co²- udslip bare lidt, nedsætte papirforbruget eller lette byrden for gamle fru Larsen. Det handler om det nemme liv, der samtidig er bæredygtigt”, fortæller Peter Huggler. ”Det er blevet et barn for mig, som jeg vil følge til dørs ved at føre en løbende dialog med de forskellige parter”.

Set fra Reklamer Ja Taks perspektiv er en god måde at støtte kampagnen på at sige ”nej tak” til reklamer:
”Et aktivt tilvalg vil blive en helt naturlig ting, når vi snart er 50%, der har sagt ”nej tak”, siger Peter Huggler. ”Nu er vi 46-47% i hele landet, så det handler om at få folk mindet om at få sagt ”nej tak”. Når størstedelen af befolkningen ikke vil have reklamer, er der ikke længere noget argument for, hvorfor du stadig skal sige nej tak til noget, du aldrig har bedt om. Det ser vi som en virkelig vigtig udvikling”.

Peter Huggler gør opmærksom på, at kampagnen har udviklet en app, der hedder DitValg, hvor man kan klage over levering af reklamer og til- og fravælge sig reklameordninger mv. Så hvis du ikke har et mærkat på din brevsprække endnu, kan du bruge app’en til at genvinde magten over din brevsprække.

DU KAN:

DU KAN:

FAKTA:

  • ”Regeringen vil undersøge, om der kan etableres en ’Ja tak til reklamer’-ordning. Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkendegiver at ønske reklamer, vil modtage dem. Ordningen er til gavn for både forbrugere, samfundsøkonomien og miljøet”. Uddrag af regeringsgrundlaget 2011 (S-SF-R)De forskellige aktører bruger forskellige undersøgelser. Her er et udsnit:
    • 227.891 ton co² udledes hvert år ved produktion af reklamer. (Kilde: DTU Miljø for affaldsbehandlingsfirmaet Vestforbrændingen)
    • En dansk husstand modtager hvert år 60 kg reklamer. (Kilde: DTU Miljø for affaldsbehandlingsfirmaet Vestforbrændingen)
    • 7 ud af 8, der modtager reklamer, læser rent faktisk en eller flere reklamer om ugen. (Kilde: Analysefirmaet YouGov Zapera for FK Distribution)
    • Kun 21 procent af danskerne undlader at læse tilbudsaviser. (Kilde: Analysefirmaet London Economics)
    • Over 87% af det papir, der bruges til aviser, ugeblade og reklametryksager, indsamles og genanvendes. Det estimeres, at tilbudsaviser og andre postomdelte reklametryksager kun bidrager med 0,6% af de danske husstandes samlede co² – udslip. (Kilde: Grafisk Arbejdsgiverforening, nu Grakom)
    • I Storkøbenhavn siger 392.185 ud af 702.086 husstande ”Nej tak” til reklamer pt. I Midt-nordvestjylland er det 106.625 ud af 256.407 husstande, der siger nej tak. (Kilde: Post Danmark)

Odense opfører en hel bydel for demente

Projektet hedder ”Byen for livet” og er en af de første landsbyer i verden som er designet specielt til demente. Det er tanken at bydelen kan indeholde for eksempel en frisør, en restaurant, et supermarked og et teater. Alle ansatte i byen vil være uddannet til at tage sig af demensramte, men for at bevare forestillingen om at det er en almindelig by, kommer ingen til at have uniform på. Intentionen med byen er at alle demensramte skal have mulighed for at leve et almindeligt liv, uden at føle sig syge.

AF LINE BRANDT

Glemsomhed er noget vi alle kan komme ud for en gang imellem. Man kan komme til at glemme en aftale med en ven, sin bryllupsdag eller hvad man helt præcist skulle have fra køleskabet. Men for 90.000 danskere er det i større eller mindre grad en realitet dagligt at glemme helt basale ting, som for eksempel hvem sine børn og ægtefælle er, eller hvordan de finder hjem fra supermarkedet. De er ramt af demens. Det er en sygdom som langsomt forværres, indtil man ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv. Men at komme på plejehjem er ikke den optimale løsning for demente da de danske plejehjem ikke er indrettet efter dementes særlige behov.

Byen for livet

Aster Schepel og Mia Ebsen dannede derfor i 2013 Støtteforeningen Margurittens Venner for at forsøge at gøre tilværelsen bedre for demente. Aster Schepel er læge og formand for foreningen, og Mia Ebsen er uddannet sygeplejerske, har en mor der er ramt af demens, og sidder i initiativgruppen for projektet. De fik etableret et samarbejde med Odense Kommune og OK-Fonden, som sammen er i gang med at skabe Byen for Livet, der er en af verdens første bydele designet specielt til mennesker med demens.

Mia Ebsen fortæller i et interview med Pioner at ”Ideen kom for tre år siden efter jeg havde læst en artikel fra Information som hedder ’Landsbyen, hvor de demente har det sjovt.’ Overskriften fangede mig, for jeg havde ikke forbundet demens eller plejehjem med at have det sjovt.” Artiklen fortæller om demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland hvor demente lever tæt på et almindeligt liv inden for trygge rammer. ”Aster og jeg blev hurtigt enige om at tage ned og besøge byen, for at finde ud af hvad det var for noget,” siger Mia Ebsen.

odensedemente1
.
Projektet er stadig på tegnebrættet og der afholdes løbende workshops hvor alle interesserede kan deltage i designet af byen. Foto: creAgency.dk
Projektet er stadig på tegnebrættet og der afholdes løbende workshops hvor alle interesserede kan deltage i designet af byen.
FOTO: CREAGENCY.DK

Hensigten er at byen skal føles som en helt almindelig landsby, og derfor kan alle benytte sig af byens muligheder, såsom frisøren, cafeen, restauranten, haverne og parkerne. Børn er især velkomne da forskning viser at demente bliver stimuleret af børns tilstedeværelse.

”Alle der lider af demens, har mulighed for at bo i byen, uanset sygdommens stadie, da der bliver givet pleje og omsorg efter behov. På den måde bliver ressourcerne brugt på dem som har mest brug for det. Det er tanken at alle beboere selv skal vaske deres tøj og lave mad. Det er med til at få de demente til at føle at de ikke er syge. Der vil dog være hjælp til dem der har brug for det,” fortæller Peter Martin Jakobsen.

For at indrette byen så den passer til de dementes behov, vil man fx lave klar farveforskel mellem rummene i boligerne. Dette vil gøre det nemmere for beboerne at navigere rundt da det er nemmere for demente at huske farver. Desuden vil man sætte tydelige pejlemærker op rundt omkring i byen i form af statuer og springvand samt lave tydelige forskelle mellem bygningerne, for at gøre det nemmere for beboerne at huske hvor de er. Der bliver sat fotos op af beboerne på deres dør, så de nemmere kan finde deres bolig. Desuden vil der blive anvendt sensorer til belysning, og elevatorerne vil blive modificeret. De kommer ikke til at have nogen knapper; i stedet vil de køre op og ned af sig selv, for at undgå at en beboer glemmer hvordan man bruger den og går i stå inde i elevatoren.

Foto: creAgency.dk
FOTO: CREAGENCY.DK

Derudover bliver det muligt at bo sammen med sin ægtefælle og sine kæledyr. Boligen kommer til at afspejle beboerens personlighed og ligne det hjem som beboeren har boet i indtil nu. Dette gøres ved hjælp af beboerens familiemedlemmer som i samarbejde med personalet er med til at indrette boligen.

”Det er vores mål at beboerne skal leve deres liv på præcis samme måde som før de blev ramt af demens. De skal kunne gøre hvad de har lyst til når de har lyst til det,” siger Peter Martin Jakobsen. På et almindeligt plejehjem har man ikke mulighed for at gå ud i byen hvis man fx får lyst til at få en kop kaffe på en cafe. Alt dette bliver muligt for de demensramte i landsbyen i Odense.

Der vil desuden være forskellige kvarterer i landsbyen hvor det er meningen at beboerne skal bo i områder med samme typer som sig selv. Beboerne kommer derfor til at kunne afspejle sig selv i deres naboer, og denne genkendelighed er med til at give dem den nødvendige tryghed.

Foto: creAgency.dk
FOTO: CREAGENCY.DK

Demenslandsbyen forventes at stå færdig i 2019 og kommer til at huse 200-300 beboere. Grunden til det lave antal beboere er at man ikke ønsker at skabe en ”demens-ghetto”. Dog håber man på at kunne udvide byen på sigt, hvis det stadig giver livskvalitet til beboerne og ikke ødelægger samspillet med resten af Odense by. I øjeblikket afholdes en masse workshops, for at planlægge hvordan byen skal opbygges, og hvem der skal arbejde i den. Den endelige placering i Odense er heller endnu ikke besluttet, og byggeriet er derfor ikke gået i gang endnu.

En bæredygtig by

Tanken er at landsbyen skal gøres så bæredygtig som muligt. Der vil derfor blive gjort brug af bæredygtige materialer til bygningerne, solceller på tagene og lydløse husstandsvindmøller. Desuden vil der blive opført haver, hvor der vil være mulighed for at beboerne både kan nyde duften af forskellige blomster og gro grøntsager. Forskning viser nemlig, at naturen har en beroligende effekt på mennesker som er ramt af demens.

Foto: creAgency.dk
FOTO: CREAGENCY.DK

”Fordelen ved at opføre en demenslandsby som er bæredygtig, er at det vil tiltrække endnu mere opmærksomhed omkring behandling af demens. Vi håber på at Byen for livet kan inspirere andre til at starte lignende projekter,” siger Peter Martin Jakobsen.

Landsbyen kommer ikke kun til at fungere som en by. Den vil samtidig fungere som et videns- og forskningscenter i demens, som skal indsamle ny viden og erfaringer inden for demens. ”Vi vil gøre det til ’open source’, så alle kan stikke snablen ned i og få gavn af al den viden vi får samlet ind, så det vi finder frem til, kan komme som mange som muligt til gode,” slutter Mia Ebsen.

DU KAN:

DU KAN:

FAKTA:

  • ”Byen for livet” er finansieret af OK-Fonden, Odense Kommune og Det Obelske Familiefond med omkring 3 millioner kroner indtil videre. Pengene er blevet brugt på studieture til Holland, workshops, transport, løn og indsamling af viden.
  • Det er stadig under udarbejdelse hvor meget det kommer til at koste at bo i landsbyen. Men intentionen er at alle demente skal have mulighed for at kunne bo i byen, uanset økonomiske forhold. Derfor bliver der givet tilskud fra det offentlige til beboerne. Det er endnu ikke besluttet hvilke personer der helt præcist skal bo i byen, og der er ikke blevet oprettet en venteliste endnu. Men man kan holde sig opdateret via deres Facebook-side.