Ifølge en ny rapport fra Teknologisk Institut har nordisk dyrket hamp på sigt potentiale til at blive både rentabelt og bæredygtigt som tekstil. Undersøgelser i rapporten dokumenterer, at hamp udleder langt mindre CO2 i råvare- og forarbejdningsfasen sammenlignet med bomuld og på sigt har potentiale til at spille en stor rolle i den danske modeindustri.
AF JAKOB GOLL KNUDSEN
Inden for den globale tekstilproduktion er bomuldsindustrien klart den største, og det anslås af WWF (Verdensnaturfonden, red.), at ca. 50 % af fibrene, som anvendes til den globale tekstilproduktion, kommer fra bomuldsplanten. Desværre er det en kendsgerning, at den enorme bomuldsproduktion globalt har mange negative sociale såvel som miljømæssige konsekvenser. Først og fremmest er bomuldsproduktion enormt ressourcekrævende, og det anslås, at der bruges 20.000 liter vand til produktion af et kilo bomuld, hvilket ca. svarer til en T-shirt og et par bukser. Bomuldsproduktion er desuden yderst forurenende og aftager ca. 11 % af al salg af pesticider globalt på trods af, at bomuldsproduktionen kun dækker over 2.4 % af alt dyrket landbrug. I Centralasien for eksempel har ikke-bæredygtigt bomuldslandbrug med dets store vandforbrug og brug af pesticider allerede medvirket til ødelæggelse af større økosystemer og har derudover haft enorme konsekvenser for sundheds– og levestandarden i området.
Udviklingen af Aralsøen i Centralasien fra 1973-2011. Aralsøen var engang en af verdens fire største søer, men i dag er kun ca. 10 % af søen tilbage. Det enorme vandforbrug til bomuldsproduktionen i de omkringliggende egne menes at være en betydende faktor for Aralsøens udtørring.
Et bæredygtigt alternativ til bomuldsindustrien
Heldigvis er der et mere bæredygtigt og miljøvenligt alternativ til bomuldsproduktionen i Østen; nordisk dyrket hamp.
Designer Rachel Kollerup har i samarbejde med seniorkonsulent Bodil E. Pallesen fra Teknologisk Institut startet et projekt, hvor mulighederne for brug af nordisk dyrket hamp som tekstil bliver undersøgt. Deres undersøgelser indikerer, at der er store miljømæssige fordele ved brugen af hamp som tekstil, da råvare- og forarbejdningsfasen af hampefibrene udleder betydeligt mindre CO2. Vi har været i kontakt med Rachel Kollerup, som har fortalt Pioner mere om hampeplantens potentiale. “Hamp skal ikke sprøjtes, som bomuld skal. Der er den her pesticide-problematik omkring bomuld. Hamp gror forholdsvist ubesværet i dansk jord. Det skal have lidt gødning, men det skal ikke sprøjtes. Derudover skal der ikke laves sædskifte i hampedyrkning i modsætning til dyrkning af andre afgrøder. Ved hampedyrkning genanvendes jorden år efter år, og det tilfører næringsstoffer til jorden i stedet for at tage dem fra den,” siger hun.
Bodil E. Pallesen fra Teknologisk Institut har tyve års erfaring med industrielt hamp og fortæller os mere præcist om, hvilke miljømæssige fordele som produktion af hampetekstil har.
“Det er svært at komme med et præcist estimat på, hvor meget mindre CO2 hampeproduktion udleder end for eksempel bomuldsproduktion, men pointen er, at biproduktet af hampeproduktion kan bruges til tekstile formål. Dette kombineret med, at der ikke bruges pesticider og sprøjtemidler gør hampetekstil til et mere bæredygtigt alternativ til for eksempel bomuldsproduktionen”
Siger Bodil E. Pallesen.
Stort potentiale med store udfordringer
Potentialet for at gøre hamp til et populært tekstil i den danske modeindustri er ifølge Rachel Kollerup stort, men det indebærer også store udfordringer. Den største udfordring er, at vi i Danmark ikke længere er i stand til at forarbejde tekstil i en større skala til industrielt brug. Kina er på verdensplan det land, som producerer mest hamp, men grundet ukontrollerede produktionsforhold i landet og vanskelighederne i at udnytte det hamp, der eksisterer på markedet, bør nordisk-produceret hamp blive det foretrukne valg for tøjproducenter, mener Rachel Kollerup. Bodil E. Pallesen bakker hende op i denne påstand og fremhæver Nordens stærke tradition for gennemsigtighed og rapportering som to fordele ved at producere hamp i Norden. Projektets akilleshæl er dog den manglende tradition for forarbejdning af hampefibre i Norden samt de store teknologiske udfordringer, som produktionen indebærer.
Vi skal ikke ud og opfinde den dybe tallerken, men det føles sådan for, at vi kan få lavet hampetekstil i Danmark.
Siger Rachel Kollerup.
På trods af disse store udfordringer er Rachel Kollerup dog optimistisk. Men der er behov for flere investeringer i høstmaskiner og i forskning, da produktion af hamp i Norden er ressourcekrævende med de nuværende metoder. ”Den metode, som man i dag bruger til forarbejdning af hamp og hør i Europa, er nærmest den, som man har brugt de sidste mange tusinde år, så vi skal finde nogle teknologiske løsninger til, hvordan vi forarbejder hampen smartere,” siger hun.
En mangel på interesse for teknologisk effektivisering af hampeproduktion samt generel mangel på interesse for hampefibre som tekstil har indtil videre spændt ben for hamps entré på den danske modescene, mener Rachel Kollerup. Men hun har allerede fået positiv feedback fra flere tøjdesignere fra Danmark. Med en bredere opbakning fra modebranchen, er investeringer fra større aktører bestemt en mulighed, tror hun.
Æstetik og ’lækkerhed’ i centrum
Én ting er, at hampetekstil har store fordele i forhold til bæredygtighed. En anden ting er at gøre tøj produceret af hampefibre til et eftertragtet produkt, som forbrugerne vil bruge penge på. Markedet for tøj af hamp er stadig småt i Danmark, men konkurrencen på tøjmarkedet er stort. Derfor skal tøj af hamp sælges på dets nordiske præg, æstetik og lækkerhed, mener Rachel Kollerup.
Da hampefibre er dyrt at forarbejde, og fordi nordisk dyrket tøj af hamp er nyt på den danske modescene, vil prisen i starten være høj. Til gengæld får forbrugerne et produkt, som ikke bare er nordisk produceret og et miljøvenligt alternativ til den ikke-bæredygtige bomuldsindustri, men som også er lækkert og holdbart tøj, hvor kvalitet og æstetik er i højsædet.
Så hvis man som forbruger ønsker at skille sig ud fra mængden og samtidig føler et ansvar for miljøet, så kan man roligt gå fremtiden i møde. ”Jeg tror klart, at hampetøjet skal sælges på dets æstetik og lækkerhed. Det skal sælges på at være produceret i Norden og som noget, der er forarbejdet under særlige forhold, hvor vi har kræset for vævningerne og for strikkemetoderne, så vi kan sige, at det er holdbart og smukt,” afslutter Rachel Kollerup.
DU KAN:
- Deltage i Rachel Kollerups workshops og seminarer om ”Treenigheden for det bæredygtige materialevalg” i oktober og november her
- Læse rapporten om hampproduktion her
- Høre et interview med Rachel Kollerup om bæredygtig mode på P1 her
- Følge Rachel Kollerup på Facebook her