eGro vil forandre Afrika ved at plante træer

En dansk social iværksætter vil reducere mængden af CO2 i atmosfæren, skabe flere jobs til afrikanere, brødføde flere mennesker og sælge fødevarer til den vestlige verden. Alt sammen ved at plante træer i den tørre afrikanske jord. Visionerne for virksomheden eGro er ikke til at tage fejl af: de vil benytte kapitalismens principper til at løse klimaforandringerne.

AF MARIE LETH HANSEN

Samtidig mener de at deres ide kan mindske fattigdommen i Afrika markant. eGro starter til at begynde med i det nordlige Ghana hvor den tørre ghanesiske jord skal transformeres til bæredygtige og frugtbare landbrugsområder, men målet er med tiden at brede konceptet ud til det meste af Vestafrika. Hvordan kan det egentlig lade sig gøre, og hvad er meningen med galskaben?

”eGro er en virksomhed der handler med produkter,” slår stifteren af virksomheden Jacob Vahr Svenningsen fast og fortsætter: ”Vi sælger fødevarer fra udviklingslande til det vestlige marked. Vi har desuden en unik business model hvor vi starter med at give de ghanesiske farmere materialer til at bygge en farm og viden om bæredygtigt landbrug i hårde klimaer. Senere køber vi de producerede fødevarer tilbage fra farmernes landbrug og sælger det til vestlige kunder.”

Jacob Vahr Svenningsen holder oplæg om eGro for landmændene på den ghanesiske farm.

Kompleks opgave

Ifølge Jacob Vahr Svenningsen er der mange teknikaliteter og biologiske forklaringer forbundet med at forstå projektet i dybden.

“Når vi skaber en bæredygtig farm, planter vi store skovområder for at gøre jorden frugtbar. Det er her den tekniske del kommer ind i billedet. Den afrikanske jord er ikke så næringsrig som den nordeuropæiske. Når vi planter træer, går rødderne dybere ned i jorden og trækker mineraler til sig, som kommer op til overfalden og gør jorden bedre. Desuden giver træernes grene og blade skygge til jorden og de afgrøder vi planter i den,” fortæller stiferen

der som de andre i eGro-teamet har sat sig godt ind i de biologiske jordprocesser og skabelsen af et økosystem. eGro starter ud med at plante 2000 træer i Ghana i år for at skabe jord hvori der kan gro chiliplanter, som skal sælges til det vestlige marked. Man kan støtte virksomheden ved at købe et træ for 50 kr., og dermed bidrage til at nedbringe CO2 i atmosfæren, her. Derefter får man et billede af det konkrete træ, GPS koordinater til det, information om den landmand som plantede det, og hvilke afgrøder det skal bruges til. Det lille team med de store ambitioner består, udover Jacob Vahr Svenningsen, af seks medarbejdere. Jacob har en fortid som professionel i golfbaneindustrien, men blev på en tur ud i Gambias bush inspireret til projektet og valgte siden at skifte spor fra sportens verden til iværksætteriets. Med sig har han schweiziskfødte Roman Suleiman, som oprindeligt kom til Danmark for at færdiggøre sin Master i Finance and Strategic Management på Copenhagen Business School. For et år siden mødte han Jacob til startup-arrangementet Startup Safary i København, og Roman har siden brugt sine kræfter på eGro-projektet. Derudover har stifteren inviteret sin helt egen husøkolog Diane Salkauskiene fra Litauen med til dagens interview. Hun bidrager til projektet med sin biologiske og geologiske viden og har en bachelor i økologi samt en master i agrikultur. Hun fandt selv frem til eGro på internettet og blev hurtig fænget af den spektakulære vision.

Chiliplanterne vokser hurtigt frem i den kølige skygge på den ghanisiske farm skabt af de plantede træer.

For Diana Salkauskiene var det de mange problemer og udfordringer som projektet potentielt kan bidrage til at løse, som hun faldt for ved eGro: ” For det første løser virksomheden problemet med at lokale farmere udelukkende forsøger at overleve og ingen indkomst har. De får gennem eGro arbejde og mulighed for at forsørge deres familie. For det andet løser virksomheden problemerne med markedsforsyning. Hvert år vokser hele jordens behov for fødevarer, idet der fødes flere og flere børn. Vi har brug for flere fødevarer hvert år, fordi vi simpelthen ikke producerer mad nok på de eksisterende farme i dag. For det tredje hjælper vi med at løse klimaforandringerne, for ved at bygge disse skove absorberes der mere CO2, og vi er derfor med til at stabilisere klimaet,” fortæller Diana, mens resten af holdet bifalder udsagnet, og Roman tager over: ”Hovedproblemet, som vi forsøger at løse, er mangel på næring i den afrikanske jord.”

Udfordringen er at få gjort de store visioner til konkrete handlinger, men eGro er allerede godt i gang med at etablere den første farm i Ghana. For Jacob var det første skridt et spørgsmål om netværk; ”Jeg havde tidligere fejlet flere gange med at finde partnere og farmere som ikke overholdte vores aftaler. Men igennem mit netværk fandt jeg de farmere det er lykkedes med. Ghana er et godt land for vores virksomhed. Det er ambitiøst og har politisk stabilitet. Landet kan på den måde blive vores springbræt til nabolandene. Det kræver en masse networking og en masse informationsindsamling at blive klar til at forstå hvad det kræver. Men til sidst har jeg fundet de rigtige folk.” siger Jacob.

Det kræver masser af samarbejde og sammenhold for at bygge en bæredygtig farm op fra grunden.

Til trods for et stærkt team og en klar businessmodel er holdet klar over at der også venter store udfordringer forude. ”Det er komplekse udfordringer vi står overfor. Farmerne har brug for den korrekte viden om landbrug. Det er der i øjeblikket kun ganske få der har,” fortæller Roman. En anden stor udfordring er finansiering af virksomheden. Her er eGro allerede i gang med at benytte sig af crowdfunding hvor man kan donere et træ, som tidligere nævnt. Men ifølge Roman er de største bekymringer dog praktiske:” Vores største bekymring er hvorvidt det vil fungere på farmene. Projektet kræver nemlig en stor portion menneskelig tillid til at farmerne overholder aftalerne. Udfordringen bliver nu at få dem trænet, og skabe en kultur af tillid på farmene.” Jacob stemmer i; ”Et potentielt problem er hvis vi siger noget andet end den ghanesiske regering om pesticider. Eksempelvis hvis den ghanesiske regering påskønner brug af pesticider. Så er der stor risiko for at farmene falder tilbage i de gamle mønstre. Hvis vi ikke lærer at snakke med farmerne, kan vi ikke ændre klimaudviklingen.” Det er et stort stykke arbejde som nu ligger foran Jacob og resten af holdet i forsøget på at videreudvikle virksomheden.

Afslutningsvis spurgte vi eGro hvad de har i brug for fra Pioners læsere. Et spørgsmål der hurtigt blev besvaret: ”Hvad vi har brug for, er mennesker der ønsker at være CO2 neutrale. Hvert år kan du skrive dig op til at give eGro et vist beløb, og derigennem kan vi bruge pengene på at reducere CO2-udslippet yderligere,” opfordrer Jacob og slutter med begejstring i stemmen: ”Vi har altid brug for nye ideer! Vi tænker derfor på at oprette events, hvor folk kan møde op og lære om eGros historie og blive ambassadører for historien. Til de events ville man have mulighed for at diskutere og lære mere om reducering af CO2 gennem bæredygtigt landbrug.”

DU KAN:

DU KAN:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *