Kategori: Miljø

Friskhøstet frugt på supermarkedshylderne og helt uden sprøjtegifte. For de fleste lyder det næsten for godt til at være sandt. Men for danske Mathilde Jakobsen og portugisiske Filipe Leal er denne vision grundlaget for deres virksomhed Fresh.Land. På deres online platform er det muligt for frugtavlere at sælge deres høst direkte til supermarkeder uden forlængende og forurenende mellemled. Men er det overhovedet muligt at nedbryde de eksisterende rammer for distribution af frugt?

AF MARIE LETH HANSEN

Ønsket om at hjælpe Filipes far med salget af sin appelsinhøst blev startskuddet på et tilbundsgående analysearbejde af den nuværende fødevareindustri af forretningsparret der også privat danner par. Det er ikke uvant arbejde for det dansk-portugisiske par, der begge har flere års international erhvervserfaring. Netop den fælles interesse for forretningsverdenen var også det, der førte parret sammen i Singapore, hvor skæbnen ville, at de benyttede samme bibliotek til deres studier. De blev kærester og herefter blev Mathilde ansat i Coloplast, mens Filipe besad en ledende stilling i konsulentvirksomheden McKinsey i Brasilien. Siden har de foruden Singapore hver især været bosat i Indien, Kenya, Frankrig og Argentina. Til sidst blev de genforenet i Danmark og fandt ud at de også arbejdede godt sammen professionelt og besluttede at de ville starte virksomheden Fresh.Land sammen. ”For os blev samarbejdet et aktivt valg. Vi samarbejder, fordi vi supplerer hinanden,” forklarer Filipe og uddyber ”Mathilde er den impulsive, passionerede og drevne, mens jeg er mere rationel og analytisk. Begge sider er afgørende at have i et firma.”

Der var flere væsentlige pointer, der gik op for parret i deres undersøgelse af frugtindustrien. I mange år havde Filipes far frustreret set til mens hans omsætning faldt, samtidigt med at efterspørgslen på frisk frugt steg markant. En skævvridning, som ikke stemmer overens med udbud og efterspørgsel på det frie marked. Det viste sig, at frugtdistributionen i dag foregår på et marked, som er langtfra frit. Et komplekst spind af mellemled fastholder frugtavlerne i stramme prisaftaler. Den frugt vi spiser i dag er typisk minimum fire måneder gammel og helt op til ti måneder fordi den rejser gennem op til fem mellemled for den ender i supermarkedet. Den lange distributionsproces og opbevaring og nedkølingen af frugten, nødvendiggør overfladebehandling med kemikalier før frugten når ud i supermarkederne. Desuden frasorteres en stor del af frugten, hvis de fx har små buler eller overfladiske brune pletter på skrællen.

Foto: Penny D. Photo

“Det var chokerende at opdage hvor meget kemi, der anvendes i fødevareindustrien i dag. Det er ikke alene for holdbarhedens skyld, men også fordi vi som forbrugere ubevidst går efter frugt, der ser perfekt ud på overfladen. Men det er altså unaturligt at frugten ser så perfekt ud,” forklarer Mathilde. Det stod derfor klart for parret, at der var behov for et nyt system, som kan varetage både forbrugernes interesse for friske råvarer der ikke er overfladebehandlet med kemikalier og som sikrer en fair aflønning af landmanden.

I juni 2015 blev der gjort alvor af flere års tanker, og parrets fælles virksomhed så dagens lys. ”Fresh.Land formidler online kontakt mellem frugtavler og supermarked. Frugten bliver høstet fra træerne og transporteret direkte til supermarkedshylderne. Ved at skære op til fem overflødige mellemled fra, forkorter vi distributionskæden og skaber samtidig bedre handelsbetingelser for frugtavlerene,” uddyber Mathilde. ”Vi undgår også de sprøjtegifte, som er i overfladebehandlingen samt kunstig modning med ethylengas, hvilket ikke kun er skadeligt for miljøet, men også for smagen,” forklarer Mathilde og fortsætter: ”Vi er meget begrænset i vores adgang til frisk frugt, selvom danske forbrugere har en stor kvalitetsbevidsthed og er villige til at betale for det.”

Siden firmaets første succes med Filipes fars appelsiner er Fresh.Land blevet kontaktet af flere portugisiske frugtavlere. I dag tæller listen af tilknyttede landbrug over 200. Det høje tal samt danske frugtforhandleres store interesse, vidner om en stigende popularitet for Fresh.Lands koncept i Danmark.

Reduktion af drivhusgasser og en fair aflønning af landmanden skal på dagsordenen

For partnerduoen bag Fresh.Land er drivkraften muligheden for at gøre en forskel i kampen for et bæredygtigt samfund. I 2016 vandt Fresh.Land førstepladsen i iværksætterikonkurrencen Nordic Cleantech Open og blev udvalgt som National Climate Solver af WWF for sin indsats for at skabe et bæredygtigt fødevaresystem. Climate Solver-initiativet sætter fokus på de bæredygtige løsninger, der kan være med til at sænke verdens CO₂-udledning i fremtiden. WWF har i den forbindelse foretaget flere konkrete målinger på effekten af Fresh.Lands model. Hvis Fresh.Land kan opnå en markedsandel på 20%, vil det sænke fødevareindustriens udledninger med op til end 88% fra transport, opbevaring og nedkøling. Det er et bemærkelsesværdigt højt tal, som faktisk også overraskede Fresh.Lands stiftere. ”Det er et chokerende tal. Men efter vi selv så analyserne, blev vi klar over, at det var den lange distributionskæde, som forårsagede det massive CO2 udslip, og den har vi jo skåret helt ned. I stedet bruger vi træerne som en slags naturligt lager,” fortæller Filipe, “idet vi arbejder med en såkaldt ‘Just-in-time’ model.” Mathilde tilføjer, at der herhjemme de seneste år har været stor bevågenhed omkring brug af pesticider i landbruget. Men brugen af kemikalier i forbindelse med opbevaring af frugten fortjener en ligeså vigtig plads på dagsordenen. “Det er jo rent faktisk sprøjtegiftene i overfladebehandlingen, som vi tager med hjem i indkøbskurven – den er påført frugten efter høst, og bliver siddende på,” afslutter Mathilde.

Også frugtavlernes løn og handelsvilkår bliver som nævnt forbedret gennem Fresh.Land. Ifølge WWF’s undersøgelser tjener avlerne optil 75% mere for deres handel gennem Fresh.Land. En fordel, som Fresh.Land-teamet er særligt stolte af. I fremtiden planlægger parret at gøre livet endnu lettere for frugtavlerne, forklarer Mathilde: ”Vi ønsker at udvide platformen, så vi ikke bare formidler kontakt mellem frugtavler og forhandler, men også kontakten avlerne imellem. Avlerne skal kunne videndele gennem vores platform og give bæredygtige råd videre for på den måde kan vi være med til at udbrede bæredygtigt landbrug.”

En anden ambition for Fresh.Land har været at begrænse madspildet i form af frasorteret frugt. ”Under normale omstændigheder bliver uperfekte frugter, som måske har overfladiske mærker eller defekter, frasorteret. Dette resulterer i, at der hvert år går en masse frisk frugt til spilde, som ikke fejler noget,” understreger Mathilde. Ifølge WWF kan Fresh.Lands platform mindske fødevarebranchens madspild med 10 %.

Udfordringer i systemet

Foto: Penny D. Photo

Til trods for den succes Fresh.Land allerede synes at have høstet på det danske marked, ser de to stiftere dog også klare udfordringer – især i forbindelse med at ændre den eksisterende fødevareindustri. Netop den lange distributionskæde med mange mellemmænd har flere bagsider.

”Vi har oplevet, at mellemmænd bevidst har forsinket vores friske leverancer, fordi vi var afhængige af deres logistikløsning. Vi har også oplevet, at vores produkter blev solgt under anden mærkat af mellemmændene. Jo flere hænder varerne skal igennem, jo sværere er det for myndighederne at kontrollere og undgå snyd. Derfor så vi os nødsaget til at skære mellemleddene fra og skabe en alternativ distributionsmodel, som sætter ansigt på frugtavleren,” fortæller Mathilde.

Foruden at forsøge at løse de strukturelle blind spots i systemet arbejder parret nu for at skaffe de helt rigtige investorer til firmaet. ”Vi er i kontakt med en række eksterne investorer. Men det vigtige bliver at finde nogle, som deler Fresh.Lands filosofi og ikke ønsker at drive os i en anden retning, hvor vi risikerer at skulle gå på kompromis med vores værdier,” forklarer Filipe. Men det næste helt store skridt er lavpraktisk og bliver at inkludere grøntsagsavlere på platformen og at få systematiseret alle processerne i virksomheden for avlerne og supermarkederne.

DU KAN:

• Følge Fresh.Land på Facebook og sprede deres budskab her
• Søge jobs som bl.a. web-designer og IT-udvikler hos Fresh.land her

DU KAN:

• Følge Fresh.Land på Facebook og sprede deres budskab her
• Søge jobs som bl.a. web-designer og IT-udvikler hos Fresh.land her

En dansk social iværksætter vil reducere mængden af CO2 i atmosfæren, skabe flere jobs til afrikanere, brødføde flere mennesker og sælge fødevarer til den vestlige verden. Alt sammen ved at plante træer i den tørre afrikanske jord. Visionerne for virksomheden eGro er ikke til at tage fejl af: de vil benytte kapitalismens principper til at løse klimaforandringerne.

AF MARIE LETH HANSEN

Samtidig mener de at deres ide kan mindske fattigdommen i Afrika markant. eGro starter til at begynde med i det nordlige Ghana hvor den tørre ghanesiske jord skal transformeres til bæredygtige og frugtbare landbrugsområder, men målet er med tiden at brede konceptet ud til det meste af Vestafrika. Hvordan kan det egentlig lade sig gøre, og hvad er meningen med galskaben?

”eGro er en virksomhed der handler med produkter,” slår stifteren af virksomheden Jacob Vahr Svenningsen fast og fortsætter: ”Vi sælger fødevarer fra udviklingslande til det vestlige marked. Vi har desuden en unik business model hvor vi starter med at give de ghanesiske farmere materialer til at bygge en farm og viden om bæredygtigt landbrug i hårde klimaer. Senere køber vi de producerede fødevarer tilbage fra farmernes landbrug og sælger det til vestlige kunder.”

Jacob Vahr Svenningsen holder oplæg om eGro for landmændene på den ghanesiske farm.

Kompleks opgave

Ifølge Jacob Vahr Svenningsen er der mange teknikaliteter og biologiske forklaringer forbundet med at forstå projektet i dybden.

“Når vi skaber en bæredygtig farm, planter vi store skovområder for at gøre jorden frugtbar. Det er her den tekniske del kommer ind i billedet. Den afrikanske jord er ikke så næringsrig som den nordeuropæiske. Når vi planter træer, går rødderne dybere ned i jorden og trækker mineraler til sig, som kommer op til overfalden og gør jorden bedre. Desuden giver træernes grene og blade skygge til jorden og de afgrøder vi planter i den,” fortæller stiferen

der som de andre i eGro-teamet har sat sig godt ind i de biologiske jordprocesser og skabelsen af et økosystem. eGro starter ud med at plante 2000 træer i Ghana i år for at skabe jord hvori der kan gro chiliplanter, som skal sælges til det vestlige marked. Man kan støtte virksomheden ved at købe et træ for 50 kr., og dermed bidrage til at nedbringe CO2 i atmosfæren, her. Derefter får man et billede af det konkrete træ, GPS koordinater til det, information om den landmand som plantede det, og hvilke afgrøder det skal bruges til. Det lille team med de store ambitioner består, udover Jacob Vahr Svenningsen, af seks medarbejdere. Jacob har en fortid som professionel i golfbaneindustrien, men blev på en tur ud i Gambias bush inspireret til projektet og valgte siden at skifte spor fra sportens verden til iværksætteriets. Med sig har han schweiziskfødte Roman Suleiman, som oprindeligt kom til Danmark for at færdiggøre sin Master i Finance and Strategic Management på Copenhagen Business School. For et år siden mødte han Jacob til startup-arrangementet Startup Safary i København, og Roman har siden brugt sine kræfter på eGro-projektet. Derudover har stifteren inviteret sin helt egen husøkolog Diane Salkauskiene fra Litauen med til dagens interview. Hun bidrager til projektet med sin biologiske og geologiske viden og har en bachelor i økologi samt en master i agrikultur. Hun fandt selv frem til eGro på internettet og blev hurtig fænget af den spektakulære vision.

Chiliplanterne vokser hurtigt frem i den kølige skygge på den ghanisiske farm skabt af de plantede træer.

For Diana Salkauskiene var det de mange problemer og udfordringer som projektet potentielt kan bidrage til at løse, som hun faldt for ved eGro: ” For det første løser virksomheden problemet med at lokale farmere udelukkende forsøger at overleve og ingen indkomst har. De får gennem eGro arbejde og mulighed for at forsørge deres familie. For det andet løser virksomheden problemerne med markedsforsyning. Hvert år vokser hele jordens behov for fødevarer, idet der fødes flere og flere børn. Vi har brug for flere fødevarer hvert år, fordi vi simpelthen ikke producerer mad nok på de eksisterende farme i dag. For det tredje hjælper vi med at løse klimaforandringerne, for ved at bygge disse skove absorberes der mere CO2, og vi er derfor med til at stabilisere klimaet,” fortæller Diana, mens resten af holdet bifalder udsagnet, og Roman tager over: ”Hovedproblemet, som vi forsøger at løse, er mangel på næring i den afrikanske jord.”

Udfordringen er at få gjort de store visioner til konkrete handlinger, men eGro er allerede godt i gang med at etablere den første farm i Ghana. For Jacob var det første skridt et spørgsmål om netværk; ”Jeg havde tidligere fejlet flere gange med at finde partnere og farmere som ikke overholdte vores aftaler. Men igennem mit netværk fandt jeg de farmere det er lykkedes med. Ghana er et godt land for vores virksomhed. Det er ambitiøst og har politisk stabilitet. Landet kan på den måde blive vores springbræt til nabolandene. Det kræver en masse networking og en masse informationsindsamling at blive klar til at forstå hvad det kræver. Men til sidst har jeg fundet de rigtige folk.” siger Jacob.

Det kræver masser af samarbejde og sammenhold for at bygge en bæredygtig farm op fra grunden.

Til trods for et stærkt team og en klar businessmodel er holdet klar over at der også venter store udfordringer forude. ”Det er komplekse udfordringer vi står overfor. Farmerne har brug for den korrekte viden om landbrug. Det er der i øjeblikket kun ganske få der har,” fortæller Roman. En anden stor udfordring er finansiering af virksomheden. Her er eGro allerede i gang med at benytte sig af crowdfunding hvor man kan donere et træ, som tidligere nævnt. Men ifølge Roman er de største bekymringer dog praktiske:” Vores største bekymring er hvorvidt det vil fungere på farmene. Projektet kræver nemlig en stor portion menneskelig tillid til at farmerne overholder aftalerne. Udfordringen bliver nu at få dem trænet, og skabe en kultur af tillid på farmene.” Jacob stemmer i; ”Et potentielt problem er hvis vi siger noget andet end den ghanesiske regering om pesticider. Eksempelvis hvis den ghanesiske regering påskønner brug af pesticider. Så er der stor risiko for at farmene falder tilbage i de gamle mønstre. Hvis vi ikke lærer at snakke med farmerne, kan vi ikke ændre klimaudviklingen.” Det er et stort stykke arbejde som nu ligger foran Jacob og resten af holdet i forsøget på at videreudvikle virksomheden.

Afslutningsvis spurgte vi eGro hvad de har i brug for fra Pioners læsere. Et spørgsmål der hurtigt blev besvaret: ”Hvad vi har brug for, er mennesker der ønsker at være CO2 neutrale. Hvert år kan du skrive dig op til at give eGro et vist beløb, og derigennem kan vi bruge pengene på at reducere CO2-udslippet yderligere,” opfordrer Jacob og slutter med begejstring i stemmen: ”Vi har altid brug for nye ideer! Vi tænker derfor på at oprette events, hvor folk kan møde op og lære om eGros historie og blive ambassadører for historien. Til de events ville man have mulighed for at diskutere og lære mere om reducering af CO2 gennem bæredygtigt landbrug.”

DU KAN:

• Sponsorere et eller flere af de 2000 træer eGro har brug for i Ghana for at få den første chilifarm op at køre lige her eller ved at overføre 50 kr. pr. træ til eGro på 50349474

DU KAN:

• Sponsorere et eller flere af de 2000 træer eGro har brug for i Ghana for at få den første chilifarm op at køre lige her eller ved at overføre 50 kr. pr. træ til eGro på 50349474

Siden 2001 er antallet af cykler i den franske hovedstad, Paris, tredoblet. Det skyldes ikke mindst bycykelsystemet Vélib’, der er en af hovedårsagerne til, at pariserne er blevet cykelglade. Her følger insidertips til at opleve Paris på to hjul.
AF MARIE LOUISE ALBERS, UDKLIP FRA GUIDEBOGEN ”GRØN GUIDE PARIS”

Selvom Frankrig er hjemsted for verdens mest prestigefulde cykelløb, Tour de France, er den almindelige franskmand ikke kendt for at være en ivrig cykelentusiast. For bare 15 år siden fandtes der knap nok cykler i det parisiske bybillede. Og den dag i dag er metro, bil eller gåben stadig parisernes mest foretrukne måde at transportere sig på. Når det er sagt, så er den franske cykelstatistik dog langt om længe på vej til at ændre sig. Anlæggelsen af nye cykelstier og cykelvenlige promenader er nærmest eksploderet, og fra bystyrets side lægges der disse år mange kræfter i at gøre Paris til en af Europas nye cykelmetropoler.

Paris’ bycykel-succes: Vélib’

Vélib’ er en sammentrækning af de to franske ord, vélo (cykel) og liberté (frihed) og gjorde sin entré i 2007. Med over 23.000 cykler og 1.800 stationer rundt i hele Paris og 30 nabobyer er dette grønne transportsystem i dag det største af sin slags i hele verden. Det er samtidig blevet et forbillede for andre storbyer som London og Rio de Janeiro, når det kommer til velfungerende bycykelsystemer.

Det tager ikke lang tid at spotte de grå, meget karakteristiske Vélib’-cykler, når man færdes på de parisiske boulevarder, gader og stræder. Vélib’-cyklerne findes overalt, og de er blevet en lige så integreret del af bybilledet som fortovscaféerne og de franske altaner. Alt fra studerende til forretningsfolk har fået øjnene op for glæden ved at cykle og sætter samtidig pris på ikke at have deres egen cykel, der skal lappes og repareres, og som risikerer at blive stjålet. Vélib’ giver dem en helt anden frihed til at færdes rundt i den store franske hovedstad. Dertil kommer.

også, at skulle regnvejret komme snigende, er det let at sætte kursen hjemad med metro (når det dårlige vejr melder sig, er det tydeligt at se, at franskmændenes Vélib’-lyst daler – her er.

alligevel langt til den danske ‘vi cykler i alt slags vejr’-kultur). Det er muligt at købe både årsabonnement, ugekort og 24-timersbilletter til bycyklerne, og sidstnævnte gør det især nemt.

for turister at tage på improviseret cykelsightseeing i den store by. Billetten kan købes direkte ved en af de mange Vélib’-stationer. For 1,70 euro får du adgang til at bruge systemet i 24 timer, så meget du overhovedet lyster, men skal dog være opmærksom på, at du bliver trukket 0,50 euro for hver halve time, hvis cyklen ikke er tilbage i en holdeplads. Du kan dog slippe for ekstragebyrerne, hvis du– ligesom Paris’ garvede Vélib’-brugere – sørger for at registrere cyklen ved en af stationerne hver halve time. Cykelstationerne befinder sig ofte med blot få hundrede meters mellemrum. Det gør det ligeledes nemt at parkere cyklen tæt på ens destination og finde en ny igen til hjemturen. Er du indehaver af en smartphone, kan du desuden downloade en gratis Vélib-applikation(LINK) og hurtigt få overblik over den nærmeste station med ledige cykler. Et godt råd er altid at tjekke cyklens tilstand – dæk, gear, kæde, pedaler – før du tager den i brug. Nogle af cyklerne risikerer at være en anelse medtaget af det massive brug.

Tjek eventuelt hvilke Vélib-station der ligger tæt på dit hotel eller bopæl her.

Les Berges de la Seine

(den klassiske tur)

Seinefloden er et af Paris’ varemærker, og ved dens bredder ligger flere af byens mest kendte monumenter som Eiffeltårnet, Notre Dame, Louvre, Musée d’Orsay, Hôtel de Ville, Grand Palais og Frankrigs nationalbibliotek. En cykeltur på kanten af Seinen er derfor oplagt, fordi man kan opleve store dele af byens smukke arkitektur på én og samme cykeltur. Når det kommer til selve vejen, der er hævet et godt stykke over vandet, findes der cykelstier på begge sider af Seinen. Især på Rive Gauche – den venstre Seinekant, samme side som Eiffeltårnet – er cykelstierne velegnede til en god, lang cykeludflugt. På den over to kilometer lange strækning mellem broen Pont d’Alma og Musée d’Orsay kan man cykle helt nede ved vandkanten. I 2013 blev denne tidligere hovedfærdselsåre nemlig lukket for al bilkørsel og er i dag blevet børnefamilier og sportsudøveres yndlingssted at tage hen især i weekenderne.

Les Berges de la Seine

(den moderne tur)

Les Berges de la Seine byder også på en cykeltur med mere moderne arkitektur, hvis du følger Seinens bredder i sydøstlig retning (modsatte retning af Eiffeltårnet). Her kan du blandt andet lægge vejen forbi Jardin des Plantes og caféen i forlængelse af Paris’ store moské, hvor du kan nyde et glas sød myntete og nordafrikanske kagespecialiteter. Har du lyst til at opdage mere arabisk kultur i den franske hovestad, er det også turen værd at smutte forbi det arabiske kulturcenter l’Institut du Monde Arabe, der er tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel. Lidt længere væk finder du desuden Frankrigs nationalbibliotek – Bibliothèque François Mitterrand. Med sine fire høje vinkelbygninger, udformet som var det opslåede bøger, udgør biblioteket et af byens nyere, bemærkelsesværdige byggerier og har samtidig været med til at give nyt liv til denne sydøstlige del af Paris. Ikke langt herfra, på den anden side af Seinen, finder du en af Paris’ største parker, nemlig Parc de Bercy, som man kan komme til via en skulpturel gangbro i træ. Dette er en af Paris’ nyeste broer over Seinen. For de unge og designinteresserede kan det anbefales at lægge vejen forbi les Docks de Paris. Denne spektakulære, aflange grønne bygning, der mest af alt ligner et gigantisk neonfarvet rør, huser både Cité de la Mode et du Design, et kulturcenter for mode og design, samt den populære tagterrassebar Wanderlust.

Bois de Vincennes

(Vincennesskoven)

I udkanten af det østlige Paris ligger Bois de Vincennes, der er et af hovedstadens absolut grønneste områder. Her er der for alvor plads til at give pedalerne frit hjul og nyde roen. I skoven ligger flere små søer og smukke opholdssteder, og i sommerhalvåret er skovrydningerne fyldt med familier på picnic og stierne med kondiløbere. Hvert år i juni og juli måned afvikles Paris Jazz Festival, som finder sted i den blomsterfyldte og smukke Parc Floral. Du kan også sætte cyklen fra dig ved Château de Vincennes og gå på opdagelse på slottet, der blev bygget tilbage i det 14. århundrede. Sammen med Louvre – der var et kongeslot, før det blev kunstmuseum – er Château de Vincennes et af de mest betydningsfulde slotte i den franske historie.

Tips til cykelentusiasten

Det engelske forlag Thames & Hudson har udgivet en række cykelguider til verdens storbyer. Her findes også en guide til Paris – City Cycling Paris – som giver dig mange flere, detaljerede cykelruter, tips til Paris for cykelelskere, info og fakta om at være cyklist i Paris og meget mere. Guiden er et must for cykelentusiaster og kan købes i de fleste FNAC-butikker i Paris eller via internettet for cirka 40 kroner. Det parisiske bystyre og folkene bag Vélib’-cyklerne har ligeledes udgivet den engelsksprogede guidebog Paris by Bike with Vélib. Køb den via internettet inden din ankomst til Paris – eller benyt dig af den gratis Vélib-guide Paris à Vélib, som kan downloades til din smartphone eller tablet.

DU KAN:

• Købe bogen “Grøn guide Paris” her.
• Downloade app’en Vélib-guide Paris à Vélib.

DU KAN:

• Købe bogen “Grøn guide Paris” her.
• Downloade app’en Vélib-guide Paris à Vélib.

Se mere om:

• Citizen Dane her
• Sustainia her
• The UN Global Compact her

En danskproduceret film for FN har netop vundet hovedprisen, Award of Excellence, i miljø-kategorien ved den prestigefyldte Videographer Awards i USA.

Filmen blev vist første gang i forbindelse med FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon’s åbning af konferencen “UN Global Compact Leaders Summit” i New York lige før sommerferien. Mere end 1000 topledere fra private og offentlige organisationer var samlet for at diskutere, hvordan virksomheder kan bidrage til de globale mål for bæredygtighed.

Filmen handler om FN’s 17 mål for bæredygtighed herunder klimaforandringer, fattigdom og miljø, og den er blevet til i samarbejde mellem filmselskabet Citizen Dane og konsulentvirksomheden Sustania (en del af Mandag Morgen) – begge med hovedkvarter i Danmark.

-Det har været super spændende at lave en film, der ved hjælp af enkle men stærke virkemidler opfordrer erhvervslivet til handling i forhold til de globale mål, siger filmens instruktør, Marcus Mandal fra Citizen Dane. Den giver os en unik mulighed for at fortælle en vigtig og stærk historie til et globalt publikum. Vi håber, at filmen også fremover vil inspirere alle til at bidrage til en mere bæredygtig verden, tilføjer han.

Siger filmens instruktør, Marcus Mandal fra Citizen Dane.

Morten Nielsen, direktør for Sustainia, siger: “På kun to minutter skulle vi formidle FN’s ambitioner for en bæredygtig fremtid på en måde, der inspirerer virksomheder fra hele verden til at tage ansvar og handle. Vi søgte at skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem publikum og FN’s globale agenda ved at benytte næste generation – en ung pige – som fortæller”.

Filmen kan ses her

FN Global Compact opfordrer virksomhederne til at vedkende sig ti universelt accepterede principper inden for menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption og samtidig støtte FN’s bæredygtighedsmål. Om filmen udtaler Carrie Hall, kommunikationschef i FN Global Compact:

Vi er begejstrede over, at filmen har fået prisen fra Videographer Awards. Sustainia og Citizen Dane har med kreativitet sendt et stærkt budskab til alverdens virksomheder. Vi oplever at flere og flere tager konkret handling og støtter den fælles kamp for at skabe en positiv fremtid

Bag Videographer Awards står the Association of Marketing and Communication Professionals (AMCP).

Fra optagelserne i København (foto:Citizen Dane)

Se mere om:

• Citizen Dane her
• Sustainia her
• The UN Global Compact her

[av_slide slide_type=’video’ id=” video=’https://vimeo.com/172239360′ mobile_image=” video_ratio=” title=” link_apply=” link=’lightbox’ link_target=”][/av_slide]

Det er med stor stolthed at vi i Pioner kan offentliggøre releasen for den tredje film i #BeTheChange-serien der denne gang sætter fokus på Danmarks første bylandbrug, ØsterGRO.

Tagfarmen er udsprunget af drømmen om at skabe mere jordforbindelse for byboere.
Det sker bl.a. gennem workshops, rundvisninger, madoplevelser og andre arrangementer i deres økologiske tagfarm.

Filmen er instrueret af Uffe Truust og produceret af Jonas Koop fra selskabet Milk & Honey . Den er en del af serien #BeTheChange som handler om personer der har skabt et arbejdsliv i spændet mellem bæredygtighed og forretning.

En personalemiddag på Restaurant Relæ blev i 2011 startskuddet til en fremtid med fuld fokus på økologi og bæredygtighed for ejer Christian Puglisi og hans medarbejdere. Det kulminerede sidste år med prisen som den mest bæredygtige restaurant i verden. Vi bringer her et dybdegående interview med Christian Puglisi hvor vi ser nærmere på hvad Relæ helt præcist har gjort og hvordan.

AF MARK SØRENSEN, RIKKE JANNICHE OG TROELS KRANKER

Det startede med en kylling. En helt almindelig slags. Køkkenchef og ejer af Restaurant Relæ, Christian Puglisi, sad en aften og spiste sammen med personalet på restauranten i Jægersborggade på Nørrebro i København og blev ramt af en følelse af absurditet. Det var for absurd for ham at sidde og spise noget med sit personale som han ville have svært ved at servere for sin egen søn.

Sidste år blev michelinrestauranten Relæ kåret som verdens mest bæredygtige restaurant ved uddelingen af de årlige priser af Diners Club® World’s 50 Best Restaurants. Prisen blev uddelt på anbefaling fra Sustainable Restaurant Association, der arbejder for at fremme bæredygtighed i restaurationsbranchen over hele verden. Relæ fik bl.a. prisen fordi 94 procent af restaurantens indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Fordi træstolene er produceret lokalt, genbrugelige og skåret ud af et helt egetræ uden spildmateriale. Fordi træolien som stolene og bordene er behandlet med, er økologisk. Fordi alle pærerne i restaurantens lamper er LED. Fordi hvidvinsflasker bliver genbrugt som vandflasker. Fordi renseriet hvor forklæder og servietter bliver renset, er et af verdens mest miljøvenlige. Fordi kuglepennene er produceret af genbrugsmaterialer. Fordi visitkortene er trykt på genbrugspapir og kun fylder en fjerdedel af et standard visitkort. Fordi Relæ komposterer madaffald, som genbruges af Projekt Offside, hvor psykisk udfordrede gror madaffaldet til nye økologiske grøntsager til restauranten. Fordi mange råvarer bliver leveret på cykel. Og fordi Relæ hjælper med at udvikle sunde opskrifter til skoler i lokalområdet.

“Du får karakter og kan skabe noget anderledes hvis du hele tiden er nødt til at tage stilling til hvor du vil hen, og hvordan du kommer uden om forhindringerne.”

CHRISTIAN PUGLISI

Fokusset på at gå helt ned i detaljen når det gælder bæredygtighed, har gjort Restaurant Relæ og Christian Puglisi til frontløbere inden for bæredygtighed i restaurationsbranchen. Relæ har med kåringen som verdens mest bæredygtige restaurant for alvor sat Danmark på det bæredygtige kulinariske verdenskort. Filosofien bag hvordan Relæ har arbejdet med bæredygtighed, er egentlig meget simpel, forklarer Christian Puglisi.

“I stedet for at sige at nu skal vi sælge flere kuverter og ikke tage stilling til hvor vi får råvarerne fra, så har vi forsøgt at gå dybere til værks, i stedet for at brede os ud.”

Selvom en bølge af økologi og bæredygtighed strømmer ind over Danmark i disse tider, er det kun en brøkdel af landets restauranter der går linjen så langt ud som Relæ. I alt har kun fem restauranter i landet, inklusiv Relæ, Det Økologiske Spisemærke i guld. Guldmærket signalerer at 90-100 procent af alle føde- og drikkevarer der serveres, er certificeret økologisk. Hvis man skal opnå en så høj procentdel, er det nødvendigt at tænke kreativt. Ifølge chefkokken er det netop når der bliver sat begrænsninger op at der skabes noget unikt.

“Du får karakter og kan skabe noget anderledes hvis du hele tiden er nødt til at tage stilling til hvor du vil hen, og hvordan du kommer uden om forhindringerne. Havde vi haft en stor kapital, så havde vi ikke sat spørgsmålstegn ved om vi for eksempel gad have tjenere til at dække op og til at give gæsterne bestik hele tiden. For er der egentlig en forbedret oplevelse ved det? Ikke i min optik.”

I det hele taget er det viljen og evnen til at stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand der ligger til grund for Relæs førerposition inden for bæredygtighed i restaurationsbranchen. Relæ arbejder aktivt med at fremme deres egen udvikling ved konstant at tage bæredygtige valg. Som et yderligere eksempel har Relæ et skarpt fokus på, så vidt muligt, at få leveret hele dyr, som bliver fordelt mellem restauranterne Relæ, Mandfreds og Bæst, som alle ejes af Christian Puglisi, for at undgå spild.

“Hele menustrukturen bliver jo anderledes fordi vi er råvarebestemt. Og det gør det selvfølgelig mere besværligt. Til gengæld får du medarbejdere der synes, det er sjovt at være her, og samtidig bliver de dygtigere af det.”

Men det er ikke kun i forhold til fødevarer at Relæ har satset på bæredygtighed. De to andre bæredygtige bundlinjer, den sociale og den økonomiske, spiller også en væsentlig rolle for dem.

Bæredygtighed er ikke kun økologi

“Jeg har været i gang i 15 år, jeg har set alt muligt, og jeg har personligt råbt og skreget, men jeg synes ikke det er holdbart.”

CHRISTIAN PUGLISI

At Relæ har fokus på det sociale aspekt af bæredygtighed, kommer til udtryk når snakken falder på arbejdsmiljøet og det høje stressniveau der generelt er i restaurationsbranchen.

“Egentlig er tankerne om økologi og bæredygtighed ret paradoksale i forhold til livet i restaurationsbranchen, for det er alt andet end slow. Det er stress og arbejde i rigtig mange timer. Derfor prøver jeg at tænke i hvordan man kan præge arbejdspladsen mere. Særligt i forhold til hvordan vi opfører os, og måden vi har med hinanden at gøre på. For jeg tror det har en større betydning på arbejdsmiljøet, end de mange arbejdstimer har. Jeg har været i gang i 15 år, jeg har set alt muligt, og jeg har personligt råbt og skreget, men jeg synes ikke det er holdbart.”

Det er ikke kun internt at restauranten har rettet fokus på de sociale aspekter af bæredygtighed. Relæ har blandt andet indgået en aftale med Projekt Offside, hvis formål er at aktivere psykisk sårbare mennesker. Når spandene med organisk affald er fulde i restauranten, kommer medarbejdere fra Projekt Offside cyklende og henter affaldet, som komposteres i et gartneri i Vadsby. Komposten vender tilbage i Relæs køkken i form af nye friskhøstede, økologiske grøntsager fra gartneriet.

På den måde har Relæ formået at skabe en lille cirkulær økonomi omkring restauranten og lokalområdet. Relæ sparer penge ved ikke selv at skulle skaffe sig af med det organiske affald, og samtidig får de friske og billigere økologiske grøntsager retur fra gartneriet.

[av_textblock size=” font_color=” color=”]
Også når det kommer til økonomisk bæredygtighed, er der synlige til- og fravalg at få øje på i restauranten. Man har for eksempel valgt at indbygge en bestikskuffe under bordpladen som gæsterne selv skal trække ud og tage sit bestik fra. På den måde reducerer Relæ antallet af tjenere, og maden bliver derfor billigere for gæsterne. En fire-retters menu kan fx fås til 450 kr.

På kompromis med forfængeligheden

Her var vi nødt til at spørge os selv om kvalitet for os var at vi havde nogle perfekte stykker kød, eller om det var måden hvorpå kødet var frembragt?

CHRISTIAN PUGLISI

Ifølge Christian Puglisi er bæredygtighed i restaurationsbranchen kompromissets kunst. På grund af overfiskeri er det for eksempel særligt begrænset hvad man kan servere af fisk hvis det samtidigt skal være bæredygtigt. Men en af de største kompromisser for Relæ har været kødet. Helt perfekte og ens stykker kød til alle hovedretter er ikke muligt hvis det samtidig skal være bæredygtigt.

“I virkeligheden handler det om at gå på kompromis med noget der er svært meget af i vores del af branchen – nemlig forfængelighed. For hvis jeg gerne vil have et stykke helt perfekt svinekæbe i en hovedret til alle, så kan jeg ligeså godt glemme det. Vi vil formentlig skulle bruge 10-15 kilo svinekæber, og det er virkelig mange grise der skal ryge på det. Bruger du Danish Crowns stjerneordning (Danish Crown leverer, gennem deres stjerneordning, kødudskæringer til over 30 af de bedste gourmetrestauranter i Danmark, red.), er det intet problem, for der kan du få det ligesom du vil have det. Men her var vi nødt til at spørge os selv om kvalitet for os var at vi havde nogle perfekte stykker kød, eller om det var måden hvorpå kødet var frembragt? Der valgte vi det sidste, og så må vi jo acceptere at vi måske ikke altid kan få svinekæber som hovedret.”

Som Christian Puglisi fortæller, er der i de gastronomiske kredse ved at ske et skred i opfattelsen af hvordan en gourmetrestaurant tager sig ud i forhold til indretning og personale, men også i forhold til hvor stor en rolle bæredygtighed egentlig bør spille når der for alvor er Michelin-stjerner og gourmet på menuen.

De ”rigtige” leverandører

“…hvis vi får mindre kød per krone, så må vi skære tyndere skiver herinde. Til gengæld får vi noget unikt”

CHRISTIAN PUGLISI

For at nå et tilfredsstillende niveau af bæredygtighed har det været nødvendigt for Relæ at stille kriterier op for valg af leverandører og i sidste ende vælge nogle fra, der ellers leverer varer i topkvalitet. Som køkkenchefen selv udtrykker det, så er der grænser for hvor mange krav man kan stille til en leverandør, dog kan man selv vælge hvem man vil benytte sig af.

”Jeg skal ikke bestemme om de skal vende koen den ene eller den anden vej, og jeg skal ikke sige til leverandører at de skal være økologer, men jeg ved godt hvad jeg vil. Her vil jeg lave et setup hvor jeg tager chancerne fordi det er os der laver hele investeringen. Så hvis vi får mindre kød per krone, så må vi skære tyndere skiver herinde. Til gengæld får vi noget unikt.”

Økologi fungerer som minimumskriterie hos Relæ når der skal vælges leverandør. Her bliver der ikke gået på kompromis.

”Vi har stillet krav i den forstand at hvis nogen producenter ikke er økologiske, så vil vi finde en anden producent. For eksempel havde jeg en dialog med en dygtig aspargesproducent, som alle gourmetrestauranterne i Danmark bruger. Han er ikke certificeret økologisk, og jeg kan ikke sige til ham om han skal være det eller ej. Til gengæld kan jeg vælge om jeg vil købe mine ting ved ham, og jeg kan vælge om der skal asparges i den mad, vi serverer. Så blev det til at vi ikke havde asparges, i flere år.”

”Det er pisse besværligt, men det kommer an på hvor man lægger sine prioriteter. Der er mange der bruger rigtig meget tid på ting, der er besværlige, men som ikke gør en skid forskel. Så synes jeg altså det er sjovere at gøre ting der godt nok er besværlige, men som faktisk gør en forskel. Det er jo en måde man griber en restaurant an på. Vi har bare prioriteret anderledes.”

Men selvom man ikke har en økonomi a la en gourmetrestaurant, kan det ifølge Christian Puglisi godt lade sig gøre at gå den økologiske vej. For ham handler bæredygtighed ikke om omkostninger, men i stedet om at turde at gå på kompromis.

”Man skal starte med at kigge kritisk på hvad det er, man sætter forrest. Jeg vil bestemt ikke sige at det, at man ikke har en lige så stor økonomi som os, er en dårlig undskyldning for ikke at gøre det, men jeg vil mene at folk bare ikke forstår hvor lige til det egentlig er i Danmark. Det giver mere igen at man tager kompromisserne. Vi laver ikke dyr restaurant her, og det kan kun lade sig gøre fordi vi prioriterer. Jeg mener at hvis du spiser her, så sparer du penge. For hvis jeg var dig, ville jeg hellere bruge pengene på den økologiske gris end på tjenerne der skænker vand.”

En bæredygtig gastronomisk fremtid?

Anmelderskaren er altså ved at være faldet rimelig meget af bussen, vil jeg sige.

CHRISTIAN PUGLISI

Når snakken falder på om Christian Puglisi kan se en fremtid for sig hvor den restaurant der bliver kåret som den bedste i verden, også er den mest bæredygtige, er der et stykke vej igen, mener han.

”Jeg tror at det nærmer sig, og værdierne overlapper hinanden mere og mere, men der er stadigvæk meget innovation der lader vente på sig i og omkring rammerne for hvad en restaurant er. Der tror jeg rigtig meget kan laves om. Den konventionelle måde med at gæsterne sidder ved et stort, rundt bord, som værende den eneste ultimative oplevelse man kan få, synes jeg er helt forkert.”

På trods af at der ifølge Christian Puglisi er et realistisk perspektiv i at anmelderne kommer til at fokusere mere på bæredygtighed, så går der nok en rum tid før bæredygtighed for alvor slår igennem på topniveau og bliver til reglen i stedet for undtagelsen.

”Altså når man snakker gourmetrestauranter og gastronomiske kredse, så skal der ske en del fornyelse blandt dem der bedømmer. Anmelderskaren og den pulje af personer er altså ved at være faldet rimelig meget af bussen, vil jeg sige. Men samtidig kan man så se at verden i dag hænger sammen på en anden måde rent kommunikationsmæssigt end den gjorde førhen. Så man får et talerør, på trods af at anmelderne ikke synes at det er skide interessant. Så der er allerede rystet i posen, så at sige.”

Ildsjælene hos Relæ fortsætter med at udfordre både det konventionelle gastronomiske køkken og sig selv, i bestræbelsen på fortsat at være fanebærere inden for bæredygtighed og den absolutte top af dansk gastronomi.

”Jeg tror på, og har en forhåbning om, at det en dag bliver sådan at hvis du vil være med på toppen af gastronomien, så skal du også være med på bæredygtighedssiden af tingene, for ellers er du slet ikke med på platformen hvor du kan sige du gør det bedst muligt,” slutter Christian Puglisi.

[/av_textblock]

DU KAN:

• Du kan bestille bord på Relæ her

DU KAN:

• Du kan bestille bord på Relæ her

FAKTA:

• ØKOLOGIBØLGENØkologi er blevet mere populært, og økologiske varer og producenter har generelt fået vind i sejlene i de seneste år. I 2014 blev der solgt seks procent flere økologiske fødevarer i danske discountbutikker, supermarkeder og varehuse end året før. Den forventede vækst i omsætningen af økologiske varer i 2015 er på ca. 10 pct. Kilde: Økologisk Landsforening.
• DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
  • Bronze: 30-60 pct. af de indkøbte råvarer er økologiske.
  • Sølv: 60-90 pct. af de indkøbte råvarer er økologiske.
  • Guld: 90-100 pct. af de indkøbte råvarer er økologiske. Derudover skal restauranten også udarbejde en råvarepolitik som skal være synlig for kunderne. Politikken skal indeholde en såkaldt ”nødplan” i tilfælde af at nogle af råvarerne indimellem ikke kan købes økologisk.
  • Det Økologiske Spisemærke kontrolleres af Fødevarestyrelsen.
  • I skrivende stund er der syv restauranter i Danmark med det økologiske spisemærke i guld, hvoraf de fem findes i København. Fire restauranter bærer sølvmærket og tre har bronzemærket.
  • Resten af de 1.405 spisesteder med økologiske spisemærker skal findes blandt offentlige institutioner, hoteller og cafeer. Langt den største andel består af offentlige institutioner, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den seneste socialdemokratiske regerings målsætning om at 60 procent af alle de måltider der bliver serveret på de offentlige spisesteder, skal være økologiske inden 2020.

  Kilde: oekologisk-spisemaerke.dk

• DANSKERNES ØKOLOGIVANER
  • Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse udgjorde 6,2 mia. kr. i 2014. Det er 6 pct. mere end i 2013 målt i løbende priser.
  • Omsætningen af økologisk kød steg i 2015 med 21 pct.
  • De største økologiske varegrupper er dog fortsat mælk, ost og æg, der udgør 35 pct. af den samlede omsætning. Frugt og grøntsager består tilsammen af 23 pct.

  Kilde: Danmarks Statistik

Reklamer Nej tak mærkatet klæber lige nu til 47% af de danske postkasser. Men skal denne ordning retfærdigvis udskiftes med et Reklamer Ja tak-mærkat? Det mener Peter Huggler og Philip Hahn-Petersen, der i 2010 tog initiativ til Reklamer Ja Tak kampagnen, hvis mål i 2011 blev skrevet ind i grundlaget for den daværende socialdemokratisk ledet regering. Senere blev det forkastet på grund af et EU-direktiv. Hvad skete der dengang og siden? Og har Reklamer Ja tak stadig gang på jord?

AF LARS KRAGH JESPERSEN

”Hvorfor skal du sige nej tak til noget, du aldrig har bedt om? Vi prøver på at få ændret billedet, så trykte reklamer kommer ud til dem, der ønsker dem og ikke til alle andre. Det er den filosofi, vi arbejder ud fra”.

Så enkelt kan en filosofi udfoldes, når den kommer fra en ung aktivist som Peter Huggler, der er talsmand for Reklamer Ja Tak. Peter studerer jura på Københavns Universitet og er ved at skrive sin bacheloropgave om Reklamer Ja Tak, så det fylder meget i Peters liv lige nu og har gjort det de sidste 5-6 år.

Hvis filosofien bag kampagnen kan opfattes som enkel, så er postomdeling af trykte reklamer og tilbudsaviser det bestemt ikke. Det er dybt kontroversielt. Danmark er delt i spørgsmålet på kryds og tværs. Rød blok mod blå blok. Land mod by. Trykkeribranche mod miljøforkæmpere. Ytringsfrihed mod miljøhensyn.

Men vi holder lige fast i Reklamer Ja Tak. Da Reklamer Ja tak blev skrevet ind i regeringsgrundlaget i 2011, udtalte initiativtageren Philip Hahn-Petersen til Politiken: ”Det er fandme fedt! Det er en drøm, der går i opfyldelse”. Men hvor kommer den drøm fra?

”Den opstod ved, at vi kunne se, hvordan folks postkasser kunne blive dynget til med reklametryksager. Det førte til en ide om, hvad vi kunne gøre i praksis for at undgå det spild. Så vi satte os og udtænkte idéen, og hvordan vi kunne udvikle den bedst muligt. Vi lavede en kommunikationsstrategi og en interessentanalyse – og så har vi taget det slag i slag derfra”, siger Peter Huggler. Et slag var at få sagen ind i regeringsgrundlaget.

”Jeg mener godt, at vi kan tage æren for, at det kom med i regeringsgrundlaget. Vi havde tonsvis af møder med medlemmer af Folketinget, og vi argumenterede, så godt vi kunne, for en aktiv tilvalgsordning i stedet for en fravalgsordning. Først begyndte vi at få lydhørhed hos Enhedslisten og SF, derefter også hos Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Socialdemokraterne gik selv ind for det. Det var ikke en del af forhandlingen om regeringsgrundlaget”

PETER HUGGLER

Afvist af EU-direktiv

Drømmen blev dog hurtigt skudt ned. Regeringens forespørgsel i Europa-Kommissionen gav sig udslag i en afvisning. Totalharmoniseringen i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis stod i vejen. Af afslaget fremgik det, at Europa-Kommissionen er ”af den opfattelse, at ordningen ville være i strid med EU-retten, da den vil begrænse udenlandske supermarkedskæder i at reklamere over for danske forbrugere”. Totalharmonisering medfører, at de enkelte medlemsstater ikke kan vedtage egne standarder.

”Det fik os til at tage til Bruxelles og opsøge MEP’er (medlemmer af Europa-Parlamentet. red.) fra Danmark og andre EU-lande. Vi har siden haft en løbende dialog om, hvordan vi bedst muligt får hjulpet miljøet på papirområdet og postomdeling af reklamer”

PETER HUGGLER

”Vi begyndte også at se på den juridiske del. Hvordan undgår vi igen at blive fanget ind af direktivet? Er det muligt alligevel? For to måneder siden fandt vi ud af, at det er muligt – vi kan godt gennemføre det!”

For at nå frem til det resultat måtte Reklamer Ja Tak få fagfolk til at kigge dybt i EU-papirerne:
”Vi allierede os med dygtige jurastuderende, jurister og advokater, der har speciale i området og fik dem til at rådgive os. Arbejdet førte til, at man godt kan omgå direktivet, hvis det sker af miljøhensyn og ikke af forbrugerhensyn”, forklarer Peter Huggler, der også omtaler en række andre mulige løsninger, der bl.a. omhandler beskyttelse af særligt udsatte befolkningsgrupper som ældre, gravide m.fl.

Hvad gør vi ved EU?

Blandt tilhængerne i rød blok er der en lidt forskellig tilgang til, hvordan EU skal håndteres.

Forbrugerordfører Ida Auken, Radikale Venstre, udtaler til Pioner, ”vi håber, vi kan finde en løsning på EU-problemstillingen ved en forhandling med Kommissionen”. Forbrugerordfører fra Enhedslisten, Pelle Dragsted har en anden løsning:
”Vi mener slet ikke, at EU skal blande sig i den slags nationale forhold. Vi kan ikke se, hvorfor det skulle være diskriminerende. Så efter vores mening må Danmark tage chancen, at EU reagerer negativt. Dumt at opgive, før kampen er fløjtet i gang”.

Da Reklamer Ja tak blev afvist af EU-direktivet, fik initiativet støtte af COOP: ”Jeg kan slet ikke se, at vi hæmmer udenlandske virksomheder i at komme ind på markedet, hvis vi i Danmark siger til alle, at man kun må sende tilbudsaviser til dem, der har sagt ja tak. Jeg kan ikke forstå, at en ’Ja tak’-ordning på nogen måde skulle være konkurrenceforvridende – den vil jo være ens for alle”, sagde Michael Løve, kædedirektør for SuperBrugsen, til Information i juni 2012.

I blå blok afviser man en alternativ ordning:
”If it ain’t broke – don’t fix it. Vi har en glimrende nej-tak ordning, som netop er blevet forbedret voldsomt med Nej Tak + ordningen. Det er enkelt at tilmelde sig, og man kan frit vælge og vrage mellem de reklamer, man vil have”, udtaler Venstres forbrugerordfører Jan E. Jørgensen til Pioner og tilføjer:
”Ytringsfrihed er også kommerciel ytringsfrihed – og man skal passe på, at man ikke gør det alt for svært for nye aktører på markedet at komme i kontakt med potentielle kunder”.

En kamp med tal

Der er som sagt mange brudlinjer i denne sag, og mange tal og undersøgelser fremhæves af de forskellige aktører (se faktaboks). En af de seneste undersøgelser i Politiken fra november 2015 siger, at ”55 procent af over 1.000 adspurgte mener, at man kun skal have reklamer i postkassen, hvis man aktivt selv tilmelder sig”.

Denne undersøgelse, der er udarbejdet af analyseinstituttet Voxmeter, er overraskende nok betalt af et af landets største trykkerier, LaserTryk.dk, der har stillet sig på Reklamer Ja Tak’s side i kampen. Det viser en af brudlinjerne:

”Vi har en uenighed med Grakom (den grafiske brancheforening.red.) om, hvorvidt reklamer, der smides direkte i skraldespanden, er noget, som den grafiske branche skal kæmpe for at bevare – og for at underbygge vores påstande vil vi gerne have lidt opbakning fra en undersøgelse på området”, siger Esben Mols Kabell, der er miljøansvarlig direktør i LaserTryk.dk.

”Vi mener i bund og grund, at det vil være til gavn for tryksagens omdømme, hvis der bliver mindre ressourcespild. Hertil synes vi faktisk, at det vil være til fordel for danske trykkerier, at reklamerne bliver mere målrettede. Dels fordi vores kunder jo i sidste ende ikke køber en tryksag. De køber i stedet muligheden for at få kunder i butikken. Hver gang reklamer smides ud uden at blive læst, er det ikke bare ressourcespild, men også spild af annoncørernes penge”.

Et nemt og bæredygtigt liv

Tilbage til Peter Huggler og hans livsprojekt. Hvad får ham til at køre videre på 6. år?
”Det er jo spændende at gøre noget for miljøet. Uden at ville lyde som en frelst miljøhippie, så gør det en forskel, hvis vi kan gøre noget for at sænke det danske co²- udslip bare lidt, nedsætte papirforbruget eller lette byrden for gamle fru Larsen. Det handler om det nemme liv, der samtidig er bæredygtigt”, fortæller Peter Huggler. ”Det er blevet et barn for mig, som jeg vil følge til dørs ved at føre en løbende dialog med de forskellige parter”.

Set fra Reklamer Ja Taks perspektiv er en god måde at støtte kampagnen på at sige ”nej tak” til reklamer:
”Et aktivt tilvalg vil blive en helt naturlig ting, når vi snart er 50%, der har sagt ”nej tak”, siger Peter Huggler. ”Nu er vi 46-47% i hele landet, så det handler om at få folk mindet om at få sagt ”nej tak”. Når størstedelen af befolkningen ikke vil have reklamer, er der ikke længere noget argument for, hvorfor du stadig skal sige nej tak til noget, du aldrig har bedt om. Det ser vi som en virkelig vigtig udvikling”.

Peter Huggler gør opmærksom på, at kampagnen har udviklet en app, der hedder DitValg, hvor man kan klage over levering af reklamer og til- og fravælge sig reklameordninger mv. Så hvis du ikke har et mærkat på din brevsprække endnu, kan du bruge app’en til at genvinde magten over din brevsprække.

DU KAN:

• Hjælpe til som frivillig
• Blive medlem eller doner, her
• Vise din støtte og likeFacebook-siden her
• Hente Reklamer Ja Taks app DitValg her og bl.a. til/frameld dig reklamer her

DU KAN:

• Hjælpe til som frivillig
• Blive medlem eller doner, her
• Vise din støtte og likeFacebook-siden her
• Hente Reklamer Ja Taks app DitValg her og bl.a. til/frameld dig reklamer her

FAKTA:

• ”Regeringen vil undersøge, om der kan etableres en ’Ja tak til reklamer’-ordning. Det vil betyde, at kun de forbrugere, der aktivt tilkendegiver at ønske reklamer, vil modtage dem. Ordningen er til gavn for både forbrugere, samfundsøkonomien og miljøet”. Uddrag af regeringsgrundlaget 2011 (S-SF-R)De forskellige aktører bruger forskellige undersøgelser. Her er et udsnit:
  • 227.891 ton co² udledes hvert år ved produktion af reklamer. (Kilde: DTU Miljø for affaldsbehandlingsfirmaet Vestforbrændingen)
  • En dansk husstand modtager hvert år 60 kg reklamer. (Kilde: DTU Miljø for affaldsbehandlingsfirmaet Vestforbrændingen)
  • 7 ud af 8, der modtager reklamer, læser rent faktisk en eller flere reklamer om ugen. (Kilde: Analysefirmaet YouGov Zapera for FK Distribution)
  • Kun 21 procent af danskerne undlader at læse tilbudsaviser. (Kilde: Analysefirmaet London Economics)
  • Over 87% af det papir, der bruges til aviser, ugeblade og reklametryksager, indsamles og genanvendes. Det estimeres, at tilbudsaviser og andre postomdelte reklametryksager kun bidrager med 0,6% af de danske husstandes samlede co² – udslip. (Kilde: Grafisk Arbejdsgiverforening, nu Grakom)
  • I Storkøbenhavn siger 392.185 ud af 702.086 husstande ”Nej tak” til reklamer pt. I Midt-nordvestjylland er det 106.625 ud af 256.407 husstande, der siger nej tak. (Kilde: Post Danmark)