De to unge danske iværksættere, Camilla Gilbro og Zaedo Musa, vil udfordre børnetøjsindustrien på en ny bæredygtig måde ved at udleje økologisk børnetøj på abonnement. Tiny Rebels hedder virksomheden, der vil reducere tonsvis af tekstilaffald og skabe et nyt cirkulært deleøkonomisk system for en branche, der ellers har været præget af ”køb og smid væk”-kulturen i mange år.
AF ULRIK SELL
FOTO: ULRIK SELL
Børn vokser, men det gør tøj desværre ikke. Hvordan kan man beklæde sit hurtigt voksende barn i moderigtigt, miljøvenligt tøj, uden det koster en formue, måned efter måned?
Det problem vil 27-årige Camilla Gilbro og 24-årige Zaedo Musa, som står bag firmaet Tiny Rebels, være med til at løse ved at udleje økologisk børnetøj på abonnement. Konceptet er, at forældrene betaler et fast beløb hver måned og får hver måned tilsendt en pakke med en passende mængde økologisk tøj i den rigtige størrelse til deres barn. Når tøjet bliver for småt, sender forældrene tøjet retur til virksomheden, og de modtager automatisk en ny pakke med tøj, som nu passer til barnet. Det brugte tøj bliver renset og sendt videre til en ny familie, og på den måde indgår forældrene i et cirkulært bæredygtigt fællesskab.
“Vi startede Tiny Rebels, fordi vi så et kæmpe spild inden for tekstilindustrien og inden for børnetøj specifikt, som vi gerne ville ændre. I Danmark er forbruget af børnetøj steget med 20 % siden år 2000 – og det er til trods for, at vi får færre børn”
CAMILLA GILBRO
Danmark har nordisk rekord i tøjforbrug
“Vi startede Tiny Rebels, fordi vi så et kæmpe spild inden for tekstilindustrien og inden for børnetøj specifikt, som vi gerne ville ændre. I Danmark er forbruget af børnetøj steget med 20 % siden år 2000 – og det er til trods for, at vi får færre børn”, siger Camilla Gilbro og tilføjer “det er fantastisk, at forbrugerne går mere og mere op i økologi og kvalitet. Men i dag er det normalt at købe en bodystocking til børn, der er produceret under alle de rigtige, miljøvenlige forhold for herefter at smide den ud efter blot en måneds brug. Det er i virkeligheden selvmodsigende i forhold til at være en miljøbevidst forbruger”.
Ifølge en undersøgelse fra Deloitte Fashioning Sustainability fra 2013 har Danmark nordisk rekord i at købe nyt tøj, og vores tøjforbrug ligger hele 35% over verdensgennemsnittet. Hver dansker forbruger i gennemsnit 16 kilo tøj om året, hvilket kræver 58.000 liter vand, 48 kilo kemikalier og optager 208 m² landbrugsjord. På verdensplan tegner bomuldsproduktion sig desuden for 24% af det samlede forbrug af insektgifte og 11% af det samlede forbrug af pesticider.
Alligevel insisterer Tiny Rebels på ikke at kritisere forbrugeren, for som Camilla Gilbro retorisk spørger: “Hvorfra skulle forbrugeren vide, hvordan man ellers skulle gøre?”
Det cirkulære fællesskab på godt og ondt
Hos Tiny Rebels kunne man ikke drømme om at give kunden tøj, der har huller, pletter eller på anden måde er slidt. Men tøjet kan sagtens være nulret, og kunderne må godt være stolte af at bruge brugt tøj. Jo mere det signalerer genbrug desto bedre, kunne man fristes til at sige. I hvert fald er det kernen i forretningen, at brugerne deles om produktet og dermed indgår i et fællesskab med hinanden og virksomheden.
Ifølge Claus Skytte, forfatter til bogen ”skal vi dele?” om deleøkonomi, og tidligere ejer af reklamebureauet We Love People, er det en stigende tendens, at kunder og virksomheder smelter sammen og bliver til ét. “Det sker blandt andet, fordi der er så meget spekulation i råstoffer, at det er ekstremt svært for virksomhederne at budgettere deres materialeomkostninger for kommende år. De små marginaler, som virksomhederne tjener på deres produkter gør, at det snart ikke kan betale sig for dem at sælge deres produkter til kunderne. Virksomhederne vil meget hellere leje det ud og få det tilbage igen”.
Et af de spørgsmål, der kan opstå i den her sammenhæng, er dog, om fællesskabet i deleøkonomi altid er godt?
Det korte svar er: Ikke nødvendigvis. I hvert fald afhænger Tiny Rebels’ overlevelse af, om kunderne behandler tøjet ordentligt som for eksempel ved at vaske tøjet ved lave temperaturer, så det holder længere og dermed respekterer fællesskabet. Ellers kan konceptet ganske enkelt ikke fungere. Virksomheder, der udelukkende sælger tøj og aldrig ser det igen, har ikke den udfordring.
Dog viser de første spæde tilfredshedsundersøgelser fra Vigga.us, den første virksomhed til at udleje økologisk børnetøj på abonnement herhjemme, at brugerne generelt tager positivt imod konceptet. Udfordringen ligger i at lære fremtidens kunder om fællesskabets præmisser.
I forhold til Vigga.us vil Tiny Rebels hovedsageligt adskille sig på design og fleksibilitet. ”Vores design er mere minimalistisk, og vi har haft et stort ønske om, at stort set alle designs skal være unisex. Derudover tilbyder vi vores kunder selv at sammensætte abonementspakker, da vi, ved at tale med en masse potentielle kunder, opdagede, at det var en stor determinator for manges valg om at gøre brug af konceptet”, fastslår Camilla Gilbro.
På vej mod den fulde cirkel
Tiny Rebels producerer ikke selv deres tøj, men får det fra den danske producent By Green Cotton, som udelukkende arbejder ud fra den strikse miljømærkning GOTS (Global Organic Textile Standard, red.).
GOTS tager udgangspunkt i en uafhængig certificering af hele forsyningskæden, så både høst, produktion og transport er så grøn som mulig, hvilket har været et af kriterierne fra starten hos Tiny Rebels. Det er dog ikke alle led i forsyningskæden, hvor “de små rebeller” er 100% bæredygtige: “Vores miljømæssige fodaftryk ligger i forsendelsen af pakker til kunderne. Det er noget, vi outsourcer til et andet firma. Desuden tænker vi meget over, hvad vi kan gøre, når tøjet er for slidt til at blive sendt ud til vores kunder. Vi vil gerne etablere nogle samarbejder, der gør, at produktet bliver ved med at blive brugt, selvom vi ikke bruger det til vores forretning”, forklarer Camilla Gilbro.
Claus Skytte mener dog, at dette ultimative stadie, fuldkommen cirkulær økonomi, hvor man forsøger at genanvende alle materialer, ligger et godt stykke ude i fremtiden for tøjindustrien: ”Vi kan godt tænke os, at slidt tøj, der er blevet delt 40 gange, bliver nedbrudt til stof, der igen bliver lavet til nyt tøj. Men teknologien er der ganske enkelt ikke endnu. Det kan derfor langt bedre betale sig at købe nyt stof end at genbruge. Faktisk er man der, hvor det næsten ikke kan lade sig gøre”.
Hos Vigga er man enig i, at genanvendelse af tøj på nuværende tidspunkt er en umoden industri: ”Det at tage et brugt stykke tøj og lave et nyt stykke tøj ud af det, der er vi slet ikke henne. Det er ikke en én-til-én proces. Tit skal man tilføre nye fibre for at lave nyt tøj ud af det, ellers er tøjet simpelthen ikke slidstærkt nok”, udtaler stiferen Vigga Svensson til Pioner.
I stedet forsøger firmaet så vidt muligt at reparere eller gendesigne tøjet. Eksempelvis bliver en heldragt, der har et hul på knæet, til en sommerdragt ved at klippe benene af, og en grøn t-shirt med en plet bliver lynhurtigt til en blå ved hjælp af lidt farve.
KILDE: TINY REBELS
Stor gevinst ved cirkulær økonomi
Selvom Tiny Rebels vil adskille sig fra Vigga.us, har begge firmaer det samme for øje: At producere tøjet i så høj kvalitet som muligt, så det kan cirkulere flest mulige gange. Derved falder udgifterne til produktion af nyt tøj, og det er her den helt store økonomiske gevinst ligger. Det giver altså god mening at få det maksimale ud af hullede dragter og plettede trøjer – at satse på en mere cirkulær økonomi. Og noget tyder på, at markedet er klar til modellen. Vigga.us, som lancerede deres produkt i starten af 2015, har nemlig allerede fået tilført kapital på hele 8,7 millioner kroner fra både danske og udenlandske investorer.
Og det er ikke blot i tøjindustrien, at der er økonomisk interesse for en mere cirkulær økonomi. En analyse fra Ellen MacArthur Fonden fra 2015 viser nemlig, at der venter guld og grønnere skove, hvis Danmark øger omstillingen til cirkulær økonomi frem mod 2035. Analysen har undersøgt fem industrier, som tilsammen udgør en fjerdedel af Danmarks økonomi, og viser, at man ved at “tænke ind i cirklen” kan skabe 7.000–13.000 nye arbejdspladser og tilføre en stigning i BNP på 0,8–1,4 %. Det er vel at mærke samtidig med, at man reducerer Danmarks CO2-aftryk med 3–7 %.
“Vi vil gerne have folk op af stolene og få dem til at hjælpe hinanden, men i dagens Danmark er der simpelthen for mange gode serier på HBO – det er for nemt at bevare status quo”
CLAUS SKYTTE
En gevinst på flere planer
En af forklaringerne skal findes i, at det simpelthen tager tid at ændre forbrugeradfærd. Ifølge Claus Skytte er deling en megatrend, men kun nogle få danskere har afprøvet deleøkonomien på egen hånd. De fleste går stadig rundt og tager mod til sig: “Vi vil gerne have folk op af stolene og få dem til at hjælpe hinanden, men i dagens Danmark er der simpelthen for mange gode serier på HBO – det er for nemt at bevare status quo”. Trods de forsigtige skridt er tre ud af fire danskere, ifølge Claus Skytte, åbne for deleøkonomi, så der er god grund til at tro på, at forbrugerne kan se det smarte i at støtte projekter som Tiny Rebels i fremtiden. På samfundsplan synes dele- og cirkulær økonomi at være en fordel. Men også den personlige, økonomiske gevinst på den korte bane kan være en motivationsfaktor for ifølge Vigga.us kan børneforældre spare op imod 10-15.000 kr. årligt ved at leje tøjet frem for at købe nyt.
Fx. overvejer de nybagte forældre til en lille pige, Pernille Trøst Jæger og Jesper Overby fra Horsens, kraftigt at købe et abonnement hos enten Tiny Rebels eller Vigga.us. ”Det kunne vi helt sikkert godt finde på. Vi har faktisk læst om det tidligere. Man bruger hurtigt flere penge på børnetøj, end det koster at få sådan et abonnement”, fortæller Pernille Trøst Jæger til Pioner.
Umiddelbart virker børnetøj på abonnement altså til at være en gevinst for både miljø, virksomhed og forbruger. Desuden kan Tiny Rebels og Vigga.us vise sig at være en del af et større paradigmeskift, hvor den normalt løftede pegefinger inden for bæredygtighed bliver afløst af et bredt smil. Bæredygtighed betyder ikke længere kun at begrænse sig eller at gå på kompromis. Det er ikke længere mindre tilgængelighed eller øgede priser.
Opfordringen fra Camilla Gilbro er klar: “Vi vil gerne inspirere andre virksomheder til at få øjnene op for, at dette er en forretningsmodel, der virker. Jo mere bæredygtigt vi opfører os, desto bedre en forretning har vi. Samtidig vil vi, Tiny Rebels, som vores navn antyder, gerne være lidt rebelske, og vi vil gerne have forbrugerne til at stoppe op og tage stilling til deres nuværende forbrug og måske endda ændre det og gå i en ny, mere bæredygtig retning”.
DU KAN:
DU KAN:
FAKTA:
- DELEØKONOMI
Claus skyttes egen definition af deleøkonomi er, at det er en teknologi, der giver mennesker overblik over ledig kapacitet, som man kan tilgå ved at leje, købe, lease, bytte eller forære væk.- Ni procent af Danmarks befolkning har prøvet deleøkonomi. Kilde: Gallup for Nordea.
- CIRKULÆR ØKONOMI
- Cirkulær økonomi handler om at lukke ressourcekredsløb og få den maksimale værdi ud af materialer og produkter ved at holde dem i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi til længst muligt gavn for miljø og økonomi. Kilde: Miljøstyrelsen.
- Tænketanken Ellen MacArthur Foundation har valgt Danmark som pilotland for at undersøge potentialet ved cirkulær økonomi og udgivet rapporten “Delivering the Circular Economy – A toolkit for policymakers” i 2015, hvor man kan læse mere om begrebets potentiale.
- Analysen viser, at Danmark i 2035 kan opnå en stigning i BNP på 0,8–1,4 %, skabe 7.000–13.000 job, reducere CO2-aftrykket med 3–7 % samt opnå en reduktion på 5–50 % i forbruget af nye ressourcer for udvalgte materialer. Kilde: www.ellenmacarthurfoundation.org.
- TØJINDUSTRIEN
- 2,4 procent af verdens dyrkbare arealer er dækket af bomuld. Alligevel tegner bomuldsproduktionen sig for 24 procent af verdens samlede forbrug af insektgifte og 11 procent af verdens samlede forbrug af pesticider. Samtidig er bomuld en af de afgrøder, som kræver mest vand at producere. Til et kilo bomuld går der mellem 7.000 og 29.000 liter vand. Til sammenligning kræver et kilo kartofler ca. 500 liter vand. Kilde: Deloitte Fashioning Sustainabilty 2013.
- Hver dansker forbruger i gennemsnit 16 kilo tøj om året. Det er nordisk rekord, og 35 procent over det gennemsnitlige forbrug i verden. 16 kilo tøj svarer til 16 par jeans eller 64 t-shirts. Produktionen af 16 par jeans kræver 58.000 liter vand, 48 kilo kemikalier, 6400 megajoule energi og optager 208 m² landbrugsjord. Kilde: Deloitte Fashioning Sustainability 2013.
- Den danske mode- og tekstilbranche omsætter for cirka 52 mia. kroner årligt. Kilde: Dansk Mode & Textil Analyse, 2014.
- Et barn koster gennemsnitlig næsten en million kroner, indtil det fylder 18 år. Kilde: “Så meget koster dit barn” Carsten Holdum, Forbrugerrådet Tænk, 2009.
- Halvdelen af alt tøj i Danmark ender på forbrændingen. Kilde: “Unge køber nyt i stedet for at vaske det, de har” Elisabeth Lønkjær Eskildsen, Politiken, 2014.
- Hvis vi fortsætter med at forbruge tøj som nu, bliver der brug for 2,3 jordkloder i 2050. Kilde: dr.dk