De daglige festparader hvor Clean Out Louds beboere går i samlet flok og rydder op på deres campingområde er blevet et tilløbsstykke på Roskilde Festival
FOTO: ALEX LUKA
Roskilde Festival er mere end blot nyt og kendt musik, øl, varme telte og fester til langt ud på morgenen. Ikke alle ved det, men festivalen er også ét stort laboratorium for eksperimenter med miljømæssig og social bæredygtighed. Pioner var med på dette års festival for at se nærmere på nogle af de mest innovative eksperimenter.
AF MAJA ADJOA
Vil forandre verden
”Roskilde Festival vil være kendt som en festival med bæredygtige løsninger og holdninger, der arbejder for at forandre verden.” Sådan skrev festivalen i en pressemeddelelse fra juni 2016, hvori de præsenterede deres helt nye strategi for festivalens bæredygtighed frem mod 2019.
Den nye strategi fokuserer på to overordnede indsatsområder: miljømæssig bæredygtighed, som handler om at igangsætte initiativer, der mindsker festivalens negative påvirkning på miljøet mest muligt; og social bæredygtighed, som skal sikre, at festivalen motiverer til og fremmer fællesskab, respekt for menneskerettigheder og bidrager til et positivt socialt aftryk i verden. Målet for den miljømæssige del, som Pioner fokuserede på til dette års festival, er klart: Roskilde Festivals negative miljøpåvirkning skal gå helt i nul. Da det er en stor indsats, skal målet opfyldes gradvist, trin for trin. I 2016 var fokus på områderne Mad og Drikke, Affald, Analyse og dokumentation samt Indkøb, hvilket det også er næste år, i 2017. I 2018 rykker fokusset videre på Affald, Energi, Nonfood og Vand og endeligt i 2019 på Affald, Energi, Transport og trafik.
De to strategiske indsatsområder skal være med til at inspirere gæsterne på Roskilde Festival til at tage bæredygtige valg, når de færdes på festivalpladsen og forhåbentlig også ude i den virkelige verden, når festivalen er slut, de sidste øl er drukket, og Dyrskuepladsen er forladt. Men der er naturligvis også udfordringer forbundet med at implementere så ambitiøse strategier.
“Vores største miljøudfordring er, at deltagerne efterlader deres campingudstyr, når festivalen er slut. Vi arbejder på forskellige måder for at ændre den kultur. Vi vil blandt andet kigge på alternative forretningsmodeller som for eksempel at udleje udstyr som telte og luftmadrasser på pladsen, som afleveres igen, og vi vil starte en dialog med sælgerne af det billige brug-og-smid-væk-udstyr”, udtaler Roskilde Festivals sustainability manager, Mikkel Sander, til Pioner.
“Vores største miljøudfordring er, at deltagerne efterlader deres campingudstyr, når festivalen er slut. Vi arbejder på forskellige måder for at ændre den kultur.”
MIKKEL SANDER
ROSKILDE FESTIVALS SUSTAINABILITY MANAGER
“Vores største miljøudfordring er, at deltagerne efterlader deres campingudstyr, når festivalen er slut. Vi arbejder på forskellige måder for at ændre den kultur. Vi vil blandt andet kigge på alternative forretningsmodeller som for eksempel at udleje udstyr som telte og luftmadrasser på pladsen, som afleveres igen, og vi vil starte en dialog med sælgerne af det billige brug-og-smid-væk-udstyr”, udtaler Roskilde Festivals sustainability manager, Mikkel Sander, til Pioner.
Synlighed og fest er vejen frem
For at komme udfordringen med festivalgæsternes affald til livs startede festivalen sidste år ReAct, der er ansvarlig for festivalens overordnede arbejde med affald, og som skal forsøge at motivere campinggæsterne til at tage ansvar og rydde op efter sig selv og sortere deres affald, så det kan genanvendes, fortæller Carina Hammer, der er stifter af og projektleder for initiativet.
Målet er at øge genanvendelsen af affald med 10 % og reducere mængden af affald til forbrænding med 10 % hvert år de næste tre år.
“Det gør vi gennem synlighed med elleve recycling stations på campingområdet samt kommunikation og formidling gennem fem store daglige festparader rundt omkring campingområdet, hvor festivaldeltagerne kan aflevere og sortere deres affald. Paraderne er letgenkendelige med flag, musik og frivillige i grønne veste, som hjælper gæsterne med at sortere. Festivalfolket kan aflevere deres almindelige brandbare affald i en stor affaldsbil, og bagved den kører en ladbil, der sorterer i metal, pap, glas, alle slags batterier, pant og særligt luftmadrasser, som indeholder det farlige stof PVC, som derfor ikke må komme på forbrændingen. Derudover har publikum også mulighed for at aflevere deres festivaludstyr til velgørenhed i CampAid,” siger Carina Hammer.
FOTO: ROSKILDE FESTIVAL
Initiativets arbejde kvalitetssikres i samarbejde med affaldsvirksomheden Marius Pedersen, DTU Miljø, konsulentvirksomheden Econet, der har særligt fokus på miljø og affald, Roskilde Kommune og Affaldskontoret, der yder rådgivning om affald og genanvendelse. Den 4. juli, dagen efter dette års festival, kæmpede 154 frivillige, i tæt samarbejde med medarbejdere fra Marius Pedersen, en kamp på den efterladte teltplads for at indsamle alle luftmadrasser i miljøets navn, ifølge Carina Hammer. ”Vi har kun været i gang siden 2015, så der er meget viden om genanvendelsen af affaldet, vi ikke har konkrete tal på endnu. Men jeg kan fortælle, at der aldrig har været indsamlet mere glas end i 2016 med 26 tons, og at der blev indsamlet 46 tons pap, 32 tons bygningsaffald og det største antal bilbatterier (som bliver brugt til at give strøm til de store musikanlæg i de store camps, red.) nogensinde med et tal på hele 181 stk. Derudover indsamlede vi om søndagen mere end 30 tons efterladte luftmadrasser,” siger Carina Hammer.
Fejende festparade vandt Miljø-prisen
Et vigtigt projekt under ReAct er de såkaldte Clean-camps, der er særligt afgrænsede områder på campingpladsen, hvor gæsterne på forhånd skal indvillige i at holde deres campingareal rent for at få lov til at slå lejr.
”Særligt campingområdet Clean Out Loud (hvor man må spille højt musik men skal rydde op efter sig, red.) har været en succes i år,” siger Roskilde Festivals sustainability manager, Mikkel Sander. Campingområdet har i år blandt andet indsat et helt nyt pantsystem, der skal bidrage til en renere festival.
I 2015 havde Clean Out Loud 4.600 beboere, men i år er området blevet så populært, at det tal er steget til 7.500. Det populære campingområde vandt da også Roskilde Festivals egen Miljøpris 2016, der hvert år bliver uddelt til det af festivalens egne tiltag, der har haft særligt fokus på at forbedre miljøet på en innovativ måde. Ud over bæredygtighed og innovation bliver der af juryen også lagt vægt på det, festivalen kalder The Orange Feeling; at tiltaget skaber en grad af samhørighed, frihed og fællesskab for festivalgæsterne. I år var de nominerede Clean Out Loud, Madstrategien og Nye Generatorer.
“Trods mange nye tiltag og projekter i kampen om at gøre RF bæredygtig udmærkede Clean Out Loud sig særligt ved tilknytningen mellem projektet og ’orange feeling’,” fortæller Roskilde Festivals kommunikationskoordinator, Sara Bo Hansen, til Pioner.
Økologi overalt i madboderne
Festivalen har i år opjusteret ambitionerne for mængden af økologisk mad på festivalen. Festivalen stilede efter en økologiprocent på 75 i alt på tværs af madboderne.
“Det er klart min mavefornemmelse, at vi har opnået den økologiprocent, vi har sat os,” siger Mikkel Sander håbefuldt.
Ifølge Arkin Nusrettin, ejer af Aladdins Kebab, der havde en bod på festivalen, har kebab-restauranten umiddelbart formået at opnå en endnu højere økologiprocent end de 75. ”Faktisk har alle vores ingredienser som salat, dressing, brød og kebabkød været økologisk, så jeg synes, det er gået godt med at imødekomme festivalens krav,” siger han.
Dog har det ikke været lige let for Arkin Nusrettin og hans team, der måtte prøve sig frem flere gange for at få produceret økologisk kebabkød med den helt rigtige konsistens. ”Der er meget mere fedt i almindeligt kebabkød, så vi stødte på en del udfordringer ved at sætte det mål om at have økologisk kebabkød i år, fordi økologisk kød har en meget lavere fedtprocent. Men til sidst lykkedes det,” fortæller Arkin Nusrettin. Restaurantens nye økologiske initiativ er blevet taget godt imod af festivalens gæster, selvom prisen er steget. Dog har den økologiske kebab-restaurant ikke solgt ligeså godt som de forgangne år. ”Det kan være, fordi vores priser er steget, i takt med at vi skulle forhøje vores økologiprocent, men jeg tror egentlig mest, at det er på grund af bodens placering. I år er vores bod placeret midt i et gennemgangsområde, så folk kommer kun igennem, når de skal til og fra koncerter,” fortæller han. Ud over kravet om en forhøjet økologiprocent satte festivalen også et krav om, at alle madboder skulle tilbyde minimum én vegetarisk ret.
Den helt store vinder
En af Roskilde Festivals helt store bæredygtige successer i år har været inden for reducering af madspild, fortæller Mikkel Sander.
Organisationen Det Runde Bord, der blev stiftet af Peter Haugelund i 2014, står for at indsamle, behandle, tilberede, pakke og distribuere overskudsmaden fra Roskilde Festival til forskellige institutioner for socialt udsatte i Danmark. Det Runde Bord samlede til dette års festival 32 tons mad fra 76 madboder, hvilket svarer til 1,6 mio. måltider.
”12-15 tons af maden blev tilberedt af kokke heriblandt nogle Michelinkokke. Resten af maden blev videregivet, som det var,” fortæller Peter Haugelund.
Det Runde Bord bestræber sig på at forlænge holdbarheden af den indsamlede mad ved nedfrysning eller hurtig distribution.
“Vi elsker alle sammen at se, hvad det betyder, når vi afleverer maden fra Roskilde Festival på et herberg eller et asylcenter og for eksempel ser de små purke på asylcenteret løbe af sted med et måltid. Så behøves man ikke et regneark for at se, om det virker,” siger Peter Haugelund.
Det Runde Bord er finansieret ved mindre beløb fra forskellige puljer og fonde. Kokketøjet og redskaberne til maden er sponsoreret, og bilerne stiller Avis gratis til rådighed. Peter Haugelund lever og ånder for konceptet og tror på, at organisationens arbejde på sigt kan bidrage til en adfærdsændring på madspildsområdet.
”Jeg arbejder frivilligt på fuldtid med Det Runde Bord, så min kæreste, mine børn og sågar nogle af kokkene har betalt min husleje en gang imellem. Jeg giver ikke op, det er så vigtigt det her. Jeg har aldrig lavet noget, der giver så meget mening. Jeg ser det som en ansvarliggørelse af civilsamfundet,” fortæller Peter Haugelund.
”Gratis” kompostopvarmet vand
Bent Valentin, der til dagligt er instruktør på VIS Værkstedet på Roskilde Tekniske Skole, står til dette års festival bag et initiativ om at lave kompostopvarmet vand. Ideen til projektet fik han hjemme ved sig selv. ”Jeg kunne se, at vores mødding genererede varme, og målte herefter temperaturen til 63 grader. Jeg begyndte at søge på emnet og fandt frem til ophavsmanden bag ideen, Jan Lapain, og kunne se, at han brugte træflis tilsat en masse vand,” udtaler Bent Valentin og tilføjer, at der til årets festival blev brugt nyslået græs og ukrudt til kompostopvarmningen af vandet. Han understreger dog, at man kan bruge al slags kompost til processen, da det blot er den organiske nedbrydning, der udvikler varme.
Under festivalen måtte der indsættes et termostatstyret blandingsbatteri, for at gæsterne ikke brændte sig på vandet, da komposten opvarmede det til mellem 70 og 80 grader. Bent Valentin ser store fremtidsmuligheder i det kompostopvarmede vand. ”Jeg er ved at lave et forsøg hjemme hos mig selv med en meget stor kompost på 160 m³. Jeg er begyndt at koble det varme vand fra min reaktor til mit fyr som en supplerende varmekilde – ligesom en solfanger. Blot vil min reaktor generere varme 24/7 og ikke kun, når solen skinner. Man kan simpelthen generere ’gratis’ varmt vand ud af organisk materiale,” lyder det fra Bent Valentin, som tror på, at metoden er skalerbar. ”Det er den i den grad. Vores reaktor på festivalen var ca. 1,6 m³. Jean Lapains reaktorer rummede ca. 70 m³, og min egen er mere end det dobbelte,” siger han.
Ifølge Mikkel Sander ser tallene fra årets bæredygtige initiativer lovende ud. Især på affalds- og genbrugsområdet forventes det, at tallene er højere end de sidste par år, hvor Roskilde Festival i 2014 genanvendte 17,6 % skrald. Næste år tager de et skridt videre i den rigtige retning.
DU KAN:
- Blive frivillig og arbejde med bæredygtighed ved at skrive til festivalen her
- Hente Roskilde Festivals bæredygtighedsstrategi og lade dig inspirere her
FAKTA:
- 32.000 armbånd til de frivillige er lavet af genbrugsplast fra plastikflasker
- 66 % af deltagerne i 2015 mente, at Roskilde Festivals fokus på miljø har over middel betydning for deres valg af at tage på festivalen. For kun 11 % har det ingen betydning
- 94 % af publikummet i 2015 mente, at det er meget vigtigt, at Roskilde Festival beskæftiger sig med miljø
- Indsamlingsinitiativet Camp Aid indsamlede sidste år 4.530 telte, 2.400 soveposer, 2.350 tæpper, 850 liggeunderlag og 725 stole. Alt dette blev doneret til 30 forskellige hjælpeorganisationer
- Alle tryksager på Roskilde Festival er Cradle To Cradle- eller FSC-mærket
- Festivalens mere end 2 mio. krus er lavet af bioplast, som efter festivalen omdannes til biogas
- I 2015 blev der produceret 1,913 tons affald på Roskilde Festival
- 7-8 mio. pant-enheder blev indsamlet sidste år
- Omkring 200.000 skraldesække bruges til affaldshåndtering
- Bodernes økologiregnskab viste, at 54 % af råvarerne i festivalens madboder var økologisk i 2015
Roskilde Festival har nedskrevet et kodeks for de gæster, der ønsker at bidrage til en bæredygtig festival. Læs det herunder: Sustainability Codex: how you can contribute to a more sustainable festival
- Bring your camping gear back home and use it next year. It becomes waste otherwise.
- If your camping gear is broken, bring it to the nearest campsite recycling station.
- Try a vegetarian meal. Meat consumption is our biggest source of CO2.
- Reuse plastic bottles for tap water. Taps at toilets and Love Spring bars.
- Do not tolerate sexism, racism or discrimination.
- Groping is not acceptable. Consensual touching is, of course.
- Bottle collectors help clean up our party. Treat them as equals.
- Check out the Equality activities program.
- Have a conversation with someone different from yourself.
- Social Workers in white vests can help, if you need someone to talk to – whether big or small issues.