Foto: Sustainable Travel International.
>Når det igen bliver tid til at finde huer og halstørklæder frem i Danmark, kan det være fristende at stikke af til varmere himmelstrøg. Turisme fører dog ofte til ekstra forurening og overforbrug af naturressourcer, som i sidste ende går ud over lokalbefolkningen og miljøet i det land, man besøger. Dog mener organisationen Sustainable Travel International, at turisme i stedet kan bidrage til bæredygtig udvikling, hvis turismen foregår på de rigtige præmisser.
Af Hannah Juul Petersen
“Turisme, som er udviklet på den rigtige måde, kan tilføje værdi til beskyttelsen af skov og marinereservater og kulturarvssteder, ” siger Louise Twining-Ward, formand for Sustainable Travel International (STI, red). ”Vi hjælper med at udvikle mere bæredygtige og mindre ressourceintensive former for turisme, som adresserer økonomisk sårbarhed i lokalområdet samtidig med, at der passes på miljøet, ” fortæller hun.
Louise Twining-Ward og STI arbejder for at få turisme til at indgå i et områdes bæredygtige udvikling, så økonomisk udvikling, naturen og kulturelle aktiver kan eksistere side om side. Helt praktisk gøres det ved at øge både den lokale befolknings og regeringernes interesse i at bevare naturen i lokalområdet.
“Når entre-betalingen fra indgangen til parker bruges til at administrere parkerne, er det muligt at beskytte biodiversiteten igennem turisme. De fleste beskyttede områder er statsligt finansierede, fordi de ikke er indbringende i drift. Men når der begynder at komme mange besøgende, kan områderne skabe indtægter. Indtægterne kan enten gå tilbage til staten eller det kan blive brugt til at opgradere infrastrukturen, betale for moniteringen af dyrelivet, skovforvaltning og skiltning. Hvis det sidste sker, kan den øgede turisme betyde bedre naturbevarelse, og når lokale folk for eksempel arbejder som guider i nationalparkerne, er de ofte mere tilbøjelige til at beskytte deres egne skove og koralrev, ” forklarer Louise Twining-Ward.
Når naturen bliver en økonomisk interesse, bliver de lokale ofte bedre til at passe på den. Her er en mand i gang med at fjerne skrald fra stranden.
Foto: Sustainable Travel International.
Når der tjenes penge på, at turister besøger naturen, og det er lokale mennesker, som har gavn af fordelene af turismen, er tanken, at lokalbefolkningen får en bedre mulighed for selvstændigt at kunne bestemme over deres eget liv og det område, de bor i.
“Selvstændiggørelse kommer af økonomiske muligheder og frie valg. Veludviklet turisme giver jobs og muligheder, ” siger Louise Twining-Ward.
En bæredygtig værktøjskasse
Organisationen har udviklet en række metoder og værktøjer, hvor idéen er, at de let skal kunne bruges i forskellige kontekster og af både private og offentlige partnere.
En af disse metoder er ”impact-monitorering”. Her måles der på forskellige indikatorer for at se, om turismen i et område bidrager til at skabe jobs, investeringer og beskyttelse af natur og af kulturelle aktiver og bidrager til innovative løsninger til håndteringen af ressourcer. Når man ved, hvordan og hvor meget indflydelse turismen har på et område, kan man forsøge at ændre den, der hvor der er brug for det. STI overbeviser samfundsledere om at gøre noget ved områdets problemer, sørge for uddannelse og mobilisere kapital, så der kan gøres noget ved problemerne, og endeligt sikre sig, at projekterne fører til et positiv resultat. Mange af projekterne finder sted i udviklingslande, men STI har også hjulpet projekter i norden. Et eksempel er i Norge, hvor STI har hjulpet med udviklingen af et bæredygtigt brandingssystem, som kan bruges til at kontrollere bæredygtighed på Norges turistdestinationer.
Projekter i hele verden
Louise Twining-Wards job som formand for STI er at overse organisationens projekter lige meget, hvor i verden de ligger.
”Dagen i dag startede med en samtale via skype til Panama. Så drøftelser om et projekt i Indonesien, og nu er jeg på et fly på vej til Island for at tale med 300 nordiske virksomheder om bæredygtig turisme. Jeg er inviteret for at tale om, hvorfor det er en god idé for virksomheder at blive mere bæredygtige, og hvad de kan gøre for at komme i gang med at blive det, ” fortæller Louise Twining-Ward.
Louise Twining-Ward bor i dag i New York, men før hun kom ind i organisationen boede hun på stillehavsøen Samoa, hvor hendes to børn også er født. Her arbejdede hun som konsulent for forskellige bæredygtige turismeprojekter.
”Jeg boede otte år på Samoa, men jeg var frustreret over at være konsulent for projekter, som havde minimal effekt. Jeg ville være en del af en større understøttende organisation og bedre kunne styrke lokale folks mulighed for at bestemme over deres egen fremtid, ” siger hun.
Af familiære årsager flyttede hun til New York, hvorefter hun indså, at STI var det match, hun havde ledt efter.
Et koralrev i krise
Når koralrevet forsvinder, skaber det store problemer for både mennesker og dyr.
Foto: Sustainable Travel International.
Selvom Louise Twining-Ward ikke længere bor i Stillehavet, har hun og organisationen ikke ladet området sejle sin egen sø. På Fiji og Samoa har STI for nyligt startet pilotprojekter, som sammen med regionale partnere i år 2018 skal have reduceret turismens negative indvirkning på energi, affald og vand i regionen. En vigtig faktor for, at målet opnås er beskyttelse af de ressourcer, som findes i havet. På stillehavsøerne er havressourcer nemlig meget vigtige for lokalbefolkningens levevilkår. Her er den primære kilde til protein nemlig fiskene. De indgår i økosystemet omkring koralrevet, og hvis der overfiskes eller forurenes, forstyrres økosystemet og kommer i ubalance.
”Biodiversiteten er truet af menneskeskabte forureningskilder, antallet af truede arter bliver større, og invasive arter som tornekrone-søstjernen overtager, ” fortæller Louise Twining-Ward.
Tornekrone-søstjernen er en giftig søstjerne, som lever af at spise koraller. Når der er for mange af dem, har koralrevet svært ved at frembringe nok nye koraller til, at det kan udligne den mængde, som tornekrone-søstjernen spiser. Derudover har overfiskeri på en af tornekrone-søstjernens få naturlige fjender, tritonsneglen, ikke gjort situationen mindre problematisk. Tritonsneglens sneglehuse sælges blandt andet som souvenirs til turister. En anden ulempe ved øget turisme til øerne er, ifølge Louise Twining-Ward, at forbruget af fisk og forurenede elementer som skrald og brændstof også øges, hvilket udfordrer koralrevet endnu mere.
Forsvinder koralrevet, så forsvinder fiskene også, hvilket er et problem i forhold til at brødføde lokalbefolkningen og turisterne. Men for få fisk er ikke det eneste problem, som folk ved kysterne må forholde sig til, hvis koralrevet er væk. Koralrevet er nemlig den eneste forskel på at have fast grund under fødderne og blive skyllet ud i Stillehavet. Koralrevet fungerer som en stor bølgebryder og virker, ifølge en ny beregning fra Verdensbanken, bedre mod oversvømmelser end menneskeskabte mure og infrastruktur.
”Der er ingen plan B efter turisme. Vi må simpelthen få turisme til at fungere bedre som et bevarelses og udviklings værktøj. Dette er især vigtigt næste år, da FN har erklæret år 2017 til at være det internationale år for bæredygtig turisme til fordel for udvikling, ” siger Louise Twining-Ward.
Pilotprojekter i Stillehavet
Filantropi-projektet på Samoa er bygget på samme metoder, som projektet i Chile. Her bruges donationerne til at bygge nye stisystemer til glæde for både lokale og turister.
Foto: Torres del Paine Legacy Fund.
Selvom problemet er stort og alvorligt, mener STI, at deres arbejde kan være med til at gøre en positiv forskel. STI’s samarbejdspartnere i Stillehavet har forpligtet sig til at øge fordelene af turisme til lokalsamfundet, indføre bæredygtighed i den daglige ledelse af regionen og beskytte de naturlige og kulturelle værdier ved at bevare land- og havressourcer. STI har sammen med de lokale samarbejdspartnere startet projekter, som skal sørge for, at målene opnås.
”På Fiji og Samoa har vi to pilotprojekter. Det ene er at lære virksomheder at reducere forbruget af ressourcer. Det andet er en filantropisk mekanisme, som gør det muligt for rejsende at give tilbage til udviklingsprojekter på Samoa, ” fortæller Louise Twining-Ward.
Selvom projekterne på Fiji og Samoa kun er pilotprojekter, har STI’s lignende projekter andre steder i verden vist sig at bære frugt.
Et eksempel er organisationens filantropiske projekt i Chile. Her har STI hjulpet med at opsætte en donationsfond Torres del Paine National Park, hvor alle kan hjælpe til med at passe på parken. Hvert år besøger over 200.000 turister parken, og på grund af de mange turister har parken haft problemer med overbelastede stisystemer og at komme af med alt det tilhørende skrald. Pengene fra fonden bruges til at genskove områder, restaurerer stisystemer og på genbrugsprojekter i området. Turisme bliver altså en positiv indflydelse, fordi de rejsende bruger penge i samfundet og dermed bidrager til økonomisk udvikling og jobs uden, at miljøet nedslides.
Selvom STI har opnået meget indtil videre, vil organisationen gerne opnå endnu mere. I 2015 forpligtede organisationen sig til at have forbedret 10 millioner liv i år 2025. Indtil videre har STI forbedret godt over 400.000 liv gennem deres arbejde, men der er stadig lang vej op til de 10 millioner. Derfor har organisationen brug for støtte fra alle, som deler de samme ambitioner.
DU KAN:
- Give et tilsagn om at støtte STI i deres mål om at forbedre 10 mio. menneskers liv inden 2025
- Give en donation
- Tage et ”BetterTravelerCourse”
- Følge STI på Facebook