Om os

Magasinet

Pioner er et helt nyt digitalt magasin om bæredygtige løsninger, med det ene formål at inspirere os alle til konkrete handlinger inden for bæredygtighedens tre bundlinjer – den miljømæssige, sociale og økonomiske. På arbejdet, som forbruger og som borger. For vi mener at Danmark og resten af verden trænger til langt mere innovativ handling og aktivisme.

Vi er en non-profit og politisk totalt uafhængig organisation, der består 100 % af frivillige ildsjæle som ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling, ved at inspirere andre gennem et digitalt magasin.

Pioner består af kommunikationsfolk, journalister, grafiske designere, programmører, filosoffer, studerende, ledige, mænd, kvinder, mennesker.

For

Pioner er for dig der tør at gå forrest i kaotiske tider. Der starter hvor andre stopper. Der spørger ”hvorfor?”. Der ser muligheder, i stedet for forhindringer. Det er til dig der ønsker en bæredygtig forandring af vores samfund lige nu og som har modet til at gøre noget ved det. For dig der er nysgerrig. For dig der tror på at hvis vi kan lave hjerne- og hjertetransplantationer, opfinde internettet og rejse til månen, så kan vi også skabe et bæredygtigt samfund.

Vi vil have aktive brugere og medskabere af Pioner, ikke kun passive læsere. Vi håber at involvere bl.a. iværksættere, offentligt ansatte, produkt- og forretningsudviklere, aktivister, politikere, kreative, forbrugere, frivillige, foreningsfolk, ledige, mediefolk, ledere, studerende, ingeniører og mange andre. Alle er velkommen til at involvere sig i magasinet enten ved blot at læse og sprede budskabet eller ved at tage mere aktiv del.

Lige nu søger vi fx grafikere, journalister og programmører til at hjælpe os med at retænke hele forestillingen om hvad et digitalt magasin er. Skriv til os på kontakt@pioner.dk og lad os tage en snak sammen.

Kender du til nogle bæredygtige løsninger vi skal sætte fokus på? Så skriv endelig til os på kontakt@pioner.dk . Vi har brug for din viden!

Det nye

Vi agter at være et alternativ til de eksisterende magasiner ved at:

  • Inspirere til handling
  • Være en facilitator for forandring
  • Have færre men dybere historier
  • Have et moderne kunstnerisk visuelt udtryk
  • Tage vores egen medicin og forsøge at være pionerer i alt hvad vi gør
  • Involvere vores brugere tættere i magasinets udvikling end man hidtil har set i Danmark
  • Fokusere på de bæredygtige visioner, tanker, personer, ideer, projekter, løsninger og initiativer i Danmark og resten af verden

Idé

Fra Gyldendals Den Store Danske:
“pioner; person, som er eller har været foregangsmand inden for et bestemt område.”

Fra Merriam-Webster:
“pioneer: a person or group that originates or help open up a new line of thought or activity or a new method or technical development;”

“one of the first to settle in a territory.;”

“a plant or animal capable of establishing itself in a bare, barren, or open area and initiating an ecological cycle.”

Da vi fik ideen til Pioner stillede vi os selv spørgsmålet ”Hvorfor gøre noget hvis det ikke er bæredygtigt?”. Ellers giver det ikke mening for os.

For at det spørgsmål kan give mening for andre mente vi at der er brug for inspiration til hvordan man innoverer bæredygtigt på alle samfundsniveauer – det politiske, det virksomhedsmæssige og det civile.

For vi tror på at for virkelig at skabe vedvarende forandringer i samfundet, skal man lave løsninger der gør de eksisterende overflødige, i stedet for blot kun at kritisere dem.

Vi mener derfor at der er brug for at rette fokus på at ”fremtiden er her allerede”, i stedet for kun at tale om klimakrisens problemer og omfang. Det er der så mange andre medier der er gode til. Hvor de traditionelle medier ofte kritiserer det eksisterende system, vil vi fokusere på de nye løsningsmodeller der allerede findes og er på vej.

Det kan fx være Elon Musks Tesla PowerWall, Christian Puglisis Restaurant Relæ, Sydkoreas nye by Songdo, Livia Urban Swart Haalands taglandbrug ØsterGro, Singapores Gardens by the Bay eller Kasper Kastofts app YourLocal. Vi ønsker at sætte fokus på dem som de skelsættende personer og projekter de er, men naturligvis altid med en kritisk tilgang.

Og vi vil forsøge at retænke hele begrebet om et digitalt magasin – som ofte blot er en digital udgave af et print magasin – og gøre det mere til en redaktionel platform for at skabe reel forandring.

Vi håber I vil være med.

Pioner søger: