Pioner – Magasinet for kreative og bæredygtige løsninger
Pioner er et helt nyt digitalt magasin om bæredygtige løsninger, med det ene formål at inspirere os alle til konkrete handlinger inden for bæredygtighedens tre bundlinjer – den miljømæssige, sociale og økonomiske. På arbejdet, som forbruger og som borger. For vi mener at Danmark og resten af verden trænger til langt mere innovativ handling og aktivisme.
Vi er en non-profit og politisk totalt uafhængig organisation, der består 100 % af frivillige ildsjæle som ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling, ved at inspirere andre gennem et digitalt magasin.Pioner er for dig der tør at gå forrest i kaotiske tider. Der starter hvor andre stopper. Der spørger ”hvorfor?”. Der ser muligheder, i stedet for forhindringer. Det er til dig der ønsker en bæredygtig forandring af vores samfund lige nu og som har modet til at gøre noget ved det. For dig der er nysgerrig.